Erhvervsuddannelse
Mange af eleverne på erhvervsuddannelserne har en studentereksamen fra stx, hhx eller htx med i bagagen. Det er spild af tid og ressourcer, når de unge på den måde dobbeltuddanner sig, mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). (Foto: Colourbox)

Mange tager to ungdomsuddannelser

23. april 2012 kl. 23:45
UDDANNELSESVALG: Godt hver femte, der blev færdige på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse i 2010, havde i forvejen en anden ungdomsuddannelse. Det er spild af tid og ressourcer, mener både børne- og undervisningsministeren og erhvervsuddannelserne.
| Flere

Mange tager to ungdomsuddannelser, og over de seneste ti år har tallet ikke ændret sig det store. Det viser en ny opgørelse, som Altinget | Uddannelse har lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden 2001, hvor ministeriet begyndte at registrere antallet af unge, der dobbeltuddanner sig, har omkring hver femte, der er blevet færdig på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, i forvejen haft en anden ungdomsuddannelse med i bagagen.

De seneste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 18 procent af de elever, der blev færdige på en ungdomsuddannelse i 2010, i forvejen havde en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Det tal er for højt, mener undervisningsminister Christine Antorini (S).

"De unge skulle jo gerne vælge rigtigt første gang, de starter på en ungdomsuddannelse. Derfor er det også en prioriteret indsats i det tværministerielle udvalg, der skal se på 95 procent-målsætningen, at se på, hvad der skal til for, at unge ikke dobbeltuddanner sig på ungdomsuddannelserne," siger hun.

Mange studenter på erhvervsuddannelserne
Især vejer studenter, som efterfølgende tager en erhvervsuddannelse, tungt i statistikkerne. 17 procent af dem, der blev færdige på erhvervsuddannelserne i 2010, havde i forvejen en studenterhue fra stx, hhx eller htx hjemme på hylden.

Omvendt så det ud for antallet af personer, der tog en gymnasial uddannelse, efter de havde færdiggjort en erhvervsuddannelse. Kun lidt under to procent af studenterne fra 2010 havde en erhvervsuddannelse, før de begyndte på det almene gymnasium, handelsskolen eller det tekniske gymnasium. De fleste tog her et adgangsgivende kursus til ingeniørstudiet eller en HF.

Derudover var der flere, der tog to erhvervsuddannelser. Dette kan dog forklares ved, at der på flere erhvervsuddannelser er en række trin i uddannelse, der hvert især tæller som en fuld uddannelse, fordi man kan vælge at stå af undervejs.

Problem med gymnasieelever
Den store elevstrøm fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne viser ifølge Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler - Lederne, at for mange unge ureflekteret vælger gymnasiet, selvom en erhvervsuddannelse måske havde været det rigtige valg.

"Selvfølgelig er der altid nogen, der skifter mening undervejs, og det skal altid kunne lade sig gøre. Men flere undersøgelser viser, at en meget stor del af dem, der vælger det almene gymnasium, slet ikke har overvejet andre muligheder. Mange af dem burde have været vejledt ind på en erhvervsuddannelse med det samme," siger han.

Han mener derfor, at de unge altid skal udfordres i deres valg af ungdomsuddannelse - også selvom de selv mener, at de er helt sikre på, hvad de vil. Derudover skal erhvervslivet ind på folkeskolerne, for de danske unge ved for lidt om erhvervslivet til at tage et kvalificeret uddannelsesvalg, mener han.

Også Mette Tram Pedersen, vicedirektør på Selandia med mere end 100 uddannelser fordelt på hhx, htx, otte fagskoler og en lang række efteruddannelser, kalder det "spild" af tid og penge, når unge tager en studentereksamen, før de når til den ungdomsuddannelse, de egentlig skal bruge.

"Det er forfærdelig ærgerligt, at man starter med at tage en studentereksamen for så at tage en erhvervsuddannelse, når man på den samme tid kunne have taget en kort videregående uddannelse, hvis man var startet i erhvervsuddannelsessystemet," siger hun og fortsætter:

"Det havde kostet samfundet det samme og havde taget den samme tid for den unge, men han eller hun ville være et skridt videre i uddannelsessystemet."

Studiekompetencer på de merkantile erhvervsuddannelser
Det er især merkantile erhvervsuddannelser som kontor- og detailuddannelserne, der er populære hos studenterne. Men der er også mange, der ender med at tage en uddannelse som sosu-assistent eller en erhvervsuddannelse inden for teknik, håndværk og transport. Tallene fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at mere end halvdelen af dem, der i 2010 færdiggjorde en erhvervsuddannelse og i forvejen havde en gymnasial ungdomsuddannelse i rygsækken, tog en af de merkantile erhvervsuddannelser.

Selvom flere af de merkantile ungdomsuddannelser har specielle indgange for studenter, er det et problem, at de unge tager vejen omkring gymnasiet, før de kommer i gang med det, de virkelig vil, mener Christine Antorini.

"Der er jo ikke nogen grund til at bruge så meget tid på at uddanne sig på gymnasiet, når de egentlig godt ved, at de vil inden for det merkantile område. Derfor er vi simpelthen nødt til at gentænke nogle af uddannelsesvejene og se på, hvad vi kan gøre for, at man ikke er nødt til at dobbeltuddanne sig for at få en kontoruddannelse," siger børne- og undervisningsministeren.

Det har Lars Kunov et svar på. Han mener, at de merkantile uddannelser skal give eleverne kompetencer til at kunne studere videre på de videregående uddannelser. Det kan man nemlig ikke i dag, hvis man kun har en merkantil erhvervsuddannelse.

"Mange arbejdsgivere - især inden for det offentlige - vil nemlig gerne have elever, som senere kan læse videre. Derfor rekrutterer de mange gange studenterne, men vi kunne sådan set godt kunne give dem studiekompetencerne igennem deres erhvervsuddannelser," siger han.

Flere eux-uddannelser
Christine Antorini er enig i, at det vil være en god idé at få set på studiekompetencerne og fremhæver den nye eux-ordning, der er blevet indført på flere erhvervsuddannelser. Med eux får eleverne såkaldt "generel studiekompetence" sammen med deres erhvervsuddannelse og kan derfor læse videre på samme vilkår, som hvis de havde en gymnasial uddannelse.

Eux er endnu ikke indført på de merkantile uddannelser, men Christine Antorini vil gerne udbrede den dertil. Hun mener derudover også, at det kunne være en god idé at kigge på, om indgangene til erhvervsuddannelserne skal gøres bredere, så de unge ikke skal beslutte sig endeligt helt så tidligt.

Læs mere om eux her (eksternt link til ug.dk) 

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Altinget.dk er en uafhængig, journalistisk netavis, der skriver om dansk og international politik. Bestil Altinget.dks gratis daglige overblik her.

God fornøjelse,
Mvh. Rasmus Nielsen, chefredaktør
Email:
Kære læser,

Du er blevet opmærksom på en artikel fra Altinget.dk gennem Infomedia.

Hvis du er abonnent hos Altinget.dk og er logget ind med emailadresse og kode, kommer du direkte ind på den artikel, du har ønsket at se. Glemt kode - klik her.

Hvis du ikke er abonnent, kan du hurtigt og nemt bestille et gratis og uforpligtende prøveabonnement her.

God fornøjelse.

NAVNENYT:
KORT NYT:
SENESTE PÅ ALTINGET: