Diskussionen om karakterskalaen er vågnet igen, og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har udtalt, at nu skal der ske noget inden for en overskuelig fremtid.

For snart halvandet år siden afleverede et ekspertudvalg, nedsat af undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren, en rapport med anbefalinger til, hvad man kunne gøre ved karakterskalaen.

Som medlem af den ekspertgruppe er det godt at se, at anbefalingerne nu måske bliver taget op. Samtidig kan jeg godt blive en smule urolig over, hvad diskussionen kommer til at handle om.

For det kunne godt tyde på, at diskussionen om karakterer endnu en gang kommer til at fokusere på tal og skalaer. Derimod er det sværere at få øje på en diskussion af, hvilken rolle karakterer kan og skal spille. Det er bekymrende, for hvis Folketinget stikker af i en diskussion for og imod 13, -3 og afstanden i midten af skalaen, så løser vi meget få problemer.

Kan bruges til at rangordne og sortere

Der er god grund til at gøre noget ved karakterskalaen. Ekspertgruppen foreslog nogle ret enkle ændringer, som vil løse nogle påtrængende problemer, uden at det vil blive meget dyrt at indføre.

Min frygt er, at diskussionen kommer til at handle om en talrække, helt løsrevet fra den pædagogiske virkelighed, elever, lærere og karakterer indgår i.

Lars Ulriksen
Medlem af ekspertgruppen for ændring af karakterskalaen

Men som vi understregede i vores rapport, er tallene ikke det vigtigste i denne debat. Det vigtige er at se på det læringsmiljø, karaktergivningen indgår i, og på den måde karakterer bruges sammen med andre evaluerings- og feedbackformer.

I en kronik i Politiken 17. marts 2021, pegede vi fra ekspertgruppen på en række punkter, som kalder på opmærksomhed, hvis der skal gøres noget ved karaktergivningen i uddannelserne. Ikke mindst burde man begrænse brugen af karakterer i uddannelserne – især i grundskolen.

Vi bruger i dag karakterer til at rangordne og sortere elever. Det benytter uddannelsessystemet ved optagelsen til videregående uddannelser, men karakterer kan ikke bruges til meget andet end netop til at sortere og rangordne.

Virkningsløse eller direkte skadelige

Hvis man ønsker at motivere eleverne eller støtte dem til at lære mere, er karakterer enten virkningsløse eller direkte skadelige.

Et svensk, registerbaseret studie fra 2015 fandt, at elever, der havde fået karakterer på mellemtrinnet, klarede sig dårligere i de samme fag, når de kom til ungdomsuddannelserne, end elever, som ikke havde fået karakterer.

Hvis man er optaget af, at elever i skolen skal lære mere og have en høj motivation for at gå i skole, skal man altså ikke diskutere, hvordan karakterskalaen skal ændres.

I stedet for skal man diskutere, hvordan man kan give færre karakterer i skolen og flytte opmærksomheden – og ressourceforbruget – til andre former for feedback til eleverne frem for at bedømme dem.

Kan føre til dårligere uddannelser

Mit håb er, at en diskussion af karakterskalaen vil inddrage disse sider af ekspertgruppens rapport. Diskussionen må oprigtigt og åbent undersøge, hvordan vi kan skabe læringsmiljøer, som støtter eleverne i deres læreproces, og hvor de får en feedback, som hjælper dem til at finde ud af, hvordan de kan udvikle deres viden og forståelse.

Jeg kan godt blive en smule urolig over, hvad diskussionen kommer til at handle om.

Lars Ulriksen
Ekspertgruppen for ændring af karakterskalaen

Min frygt er, at diskussionen kommer til at handle om en talrække, helt løsrevet fra den pædagogiske virkelighed, elever, lærere og karakterer indgår i. I sådan en diskussion kommer karakterer let til at antage et helt eget liv med sine helt egne formål.

Det frygtelige er, at det i sidste ende kan føre til dårligere uddannelser, demotiverede elever og skuffede politikere, som ikke kan forstå, det ikke bliver bedre, når de nu er så optagede af uddannelsernes kvalitet.