Merete Riisager og dannelsen

Det var daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) som fik ideen i 1982.

Repræsentanter fra uddannelsesverdenen skulle under sommeren samles ved Undervisningsministeriets ministerbolig på Sorø Akademi.

Her skulle de debattere aktuelle temaer inden for uddannelse.

Sorø-mødet var født, og lige siden har undervisningsministre haft serveretten, når omkring 100-150 inviterede hvert år samles til to-tre dages debat og samtale.

Når man går i 2. klasse, så er der ufattelig lang tid til, man overhovedet skal tænke på at udføre et arbejde.

Merete Riisager
Undervisningsminister

Al pædagogisk debat er pludselig kondenseret ned til at handle om for eller imod nationale tests.

Merete Riisager
Undervisningsminister

Bertel Haarder var også med til Sorø-mødet i år, og underholdte blandt andet med en hjemmeskrevet og – momentvis – lummer sang under den afsluttende festmiddag.

Mens Haarder denne gang var gæst, stod Merete Riisager for første gang som vært.

Man skal skrue ned for presset om hele tiden at relatere al læring og undervisning til noget, som er umiddelbart anvendeligt

Merete Riisager
Undervisningsminister

Det benyttede hun til at vælge temaet: dannelse.

Et ord, de fleste danskere vil genkende, men som få formentlig tillægger den samme betydning.

Med Sorø-mødet lidt på afstand, ser Merete Riisager begejstret tilbage på sommerdagene med dannelse i centrum.

Men hvorfor egentlig dannelse? Hvordan forstår hun selv begrebet, og hvad vil hun med debatten fremadrettet?

”Genfinde en dybde”
Først svaret på, hvorfor Merete Riisager vil have dannelse på dagsordenen.

”Jeg mener, at uddannelsesdebatten har behov for, at man genfinder en dybde,” lyder hendes indledende svar fra ministerkontoret ved Frederiksholm Kanal.

Sorø-mødet var en oplagt mulighed for at sætte dybden på dagsordenen.

”Jeg ville rejse en dagsorden, som ikke handler om, at regeringen tager tiltag a, b, eller c. Jeg ville stille spørgsmål og rejse en åben debat om dannelse.”

”Vi skal diskutere skolens og uddannelsessystemets opgaver og hvad sker der inden i fagene,” siger hun.

Danmarks undervisningsminister vil altså ”genfinde” en dybde i den pædagogiske debat.

Hvorfor bruge formuleringen genfinde en dybde?

”Vi har i mange år haft en pædagogisk debat i Danmark, som af forskellige årsager har handlet meget om metode. Det kan der være gode grunde til – eksempelvis at man på et tidspunkt blev klar over, at eleverne var dårligere til at læse, end vi troede.”

”Men metodefokusset har bare fyldt enormt meget. Al pædagogisk debat er pludselig kondenseret ned til at handle om for eller imod nationale tests. Jeg vil gerne have, at vi får kvalificeret den pædagogiske debat til også at handle om noget mere.”

Mere end færdighedstilegnelse
Debatten om dannelse skal ifølge Merete Riisager få os til at diskutere, hvad der er vigtigt i uddannelsesverdenen.

Debatten skal hjælpes på vej af åbne spørgsmål, som handler om mere og andet end bare tilegnelse af færdigheder.

”Hvilken karakterdannelse forventer vi eksempelvis, der finder sted i skolen? Hvad er lærernes og ledernes rolle i den sammenhæng? Hvad siger formålsparagraffen? Hvad skal skolen som kulturbærende institution ud over sin direkte opgave med at få eleverne til at performe i dansk og matematik,” spørger ministeren.  

”Vi skal have foldet den pædagogiske debat ud.”

Hvorfor er det vigtigt?

”Fordi jeg mener, at skolen er mere end færdighedstilegnelse. Det er selvfølgelig også vigtigt. Dansk og matematik er eksempelvis nøglerne til at komme videre med de andre fag. Men skolen skal kunne mere. Den skal videregive vigtig viden, kultur og erkendelse til kommende generationer. Samtalen om, hvad der er vigtigt, er afgørende for samfundet i det hele taget.”

Merete Riisager mener derfor, at dannelse repræsenterer ”en anden forståelse af uddannelse end den, som traditionelt ligger i læringsbegrebet.”

”Læringsbegrebet handler om, at man afleverer noget. Men der sker ikke nogen internaliseringsproces, hvor individet eller institutionen spiller en rolle.”

Riisagers bud på dannelse
Det kan imidlertid være at diskutere dannelse, da fortolkningerne af begrebet spænder ganske vidt. 

Hvad er dannelse for Merete Riisager?

”Dannelse er den overlevering, der sker igennem uddannelsessystemet fra én generation til den næste. Det er det enkelte individs slagsmål med de informationer, det får igennem uddannelsesverdenen. Det er dét, at man arbejder med, forstår og erkender nogle ting, som gør en i stand til at agere som en voksen person.”

”Det er altså både, at den ene generation videregiver viden, kundskab, kultur, erkendelser og værdier, samt at den enkelte modtager og forholder sig til det, der videregives,” lyder ministerens bud.

Det er dog ikke alle, som deler Merete Riisagers begejstring for at tale om denne dannelse.

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, sagde for nylig til Altinget: uddannelse, at ”der har været mange diskussioner om dannelse, men ingen af dem har ført til noget godt.”

Det er Merete Riisager ”noget forbavset over.”

”Det er overraskende at høre fra en rektor og formand for gymnasierne. Det er lidt ligesom en præst, som ikke tror på gud."

"Hun mener, at man skal tale mindre om dannelse, men hvad skal så træde i stedet for? Er det så et fuldstændig mekanisk læringsbegreb, hvor man i rette mængder kan dosere de kompetencer, som skal til for at fungere på et arbejdsmarked? Det kunne være interessant at vide.”

Jeg oplever ikke, at Anne-Birgitte Rasmussen siger, at dannelse ikke hører hjemme på gymnasierne. Hendes udgangspunkt er, at vi bør stoppe med at tale om dannelsen, og at begrebet bliver brugt til at ”skyde på hinanden” og udstille forskelle i uddannelsessektoren.

”Men der er jo uenigheder. Andet ville da være mærkeligt. Hvorfor skulle der være komplet enighed inden for uddannelsesverdenen? Det vigtigste er, at der er en debat og dialog om, hvad der er godt at gøre. Uenigheden går ikke væk ved, at vi stopper med at tale om dannelse. Der er jo netop en forskel i, hvordan man opfatter uddannelse.”

For meget støj
Merete Riisager vil ikke blot diskutere dannelsen på et filosofisk plan. Hun vil skabe bedre plads til dannelsen i uddannelsessystemet.

”Både på ungdomsuddannelserne og i folkeskolen er der meget støj. Det handler om egentlig støj - og støj i overført betydning. Vi må hele tiden forsøge at reducere støjen.”

”I Danmark har vi i en periode været meget optaget af at sætte nye krav og tænke nye forstyrrelser ind i uddannelsesverdenen.”

”Heldigvis har vi mange dygtige ledere og lærere, som varetager deres opgaver godt. Derfor er dannelsen ikke udraderet, men den er udfordret.”

Hvilken støj skal vi skrue ned for i Danmark?

”Man skal blandt andet skrue ned for presset om hele tiden for at relatere al læring og undervisning til noget, som er umiddelbart anvendeligt. Når børn går i 4. klasse eller i 1.g, er der ofte meget lang tid til, de skal ud og bruge noget. Hvis man hele tiden forlanger, at enhver form for undervisningsopgave skal være direkte anvendelig, så går man glip af noget af det vigtige, som kommer ved at dvæle ved viden, erkendelser og indsigt. Det går hårdt ud over dannelsen.”

Merete Riisager fortæller en historie fra et nyligt skolebesøg, som illustrerer pointen.

Her talte hun med et medlem af forældrebestyrelsen. Det var en mor til et barn i 2. klasse. som fortalte hende, at det er meget vigtigt, at eleverne tager ansvar for deres egen læringsprocesser. De får nemlig brug for det på et moderne arbejdsmarked, som hun formulerede det.

”Jeg er sikker på, at det er et pædagogisk greb, som tages i den allerbedste mening, men min holdning er, at når man går i 2. klasse, så er der ufattelig lang tid til, man overhovedet skal tænke på at udføre et arbejde.”

Et frirum til lærerne
Tilbage til sommerens Sorø-møde.

Ministeren fik stillet de spørgsmål, hun ville. Hun fik sat en bred debat i gang – som hun ville.

”Der var en murer, præst, it-iværksætter, højskoleforstander, irakisk flygtning osv. Mange forskellige fagligheder var med til at kvalificere debatten. Det skulle være en samfundsdebat, og det lykkedes,” siger hun.

Hun tog særligt notits af folketings-kollegaen Mattias Tesfayes (S) oplæg om karakterdannelse i forhold til praktisk faglighed.

”At lave noget fysisk, gøre sig umage og skabe noget uden for sig selv, er karakterdannende. Det er vigtigt at forstå en systematik, at lære, udføre og skabe noget ud over sin egen navle. Dannelse er i høj grad noget, som sker uden for en selv. Det er jeg helt enig med Mattias Tesfaye i.”

Men hvad så nu? Hvordan arbejder undervisningsministeren videre med dannelses-dagsordenen?

”Det kommer jeg blandt andet til at gøre i forhold til debatten om indholdet i folkeskolen. Praksisfaglighed, teknologi og naturfag er tre områder, vi vil styrke. Debatten om fagene er væsentlig i forhold til dannelsesdebatten,” siger hun og peger på opgøret med læringsmålene som et sted, hvor hun allerede har forsøgt at give dannelsen bedre levevilkår. 

”Hvis man har 3.000 bindende mål, er det svært at arbejde med fordybelse. Så bliver undervisningen så determineret, at det er svært at fordybe sig.”

”Derfor er jeg rigtig glad for, at forligskredsen blev enige om at løfte målene ud af loven og gøre dem vejledende. Det giver lærer et frirum til at arbejde med fordybelse. Det skal de så gribe som et ansvar. Men det mener jeg også, de gerne vil.”