Minister: Handicap-SU skal også være muligt på erhvervsuddannelser

STØTTE: Søren Pind (V) støttede intentionen, men ikke finansieringen, i det beslutningsforslag, der vil sidestille mulighederne for også at få handicap-SU på erhvervsuddannelser. Han vil se nærmere på ideen i det kommende SU-udspil.

Henrik Axel Lynge Buchter

Fredag blev et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti behandlet i Folketinget.

Partiet foreslog at sidestille handicap-SU, så der også er mulighed for at modtage det ekstra tillæg på erhvervsuddannelser, ligesom det nu er muligt at få tillægget på videregående uddannelser.

Den intention mødte opbakning i Folketinget, men det gjorde finansieringen derimod ikke. Dansk Folkeparti foreslog, at man finansierede det ved at reducere SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere. Men det vil være i strid med EU-retten, pointerede uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

Dokumentation

Beslutningsforslagets ordlyd fra Dansk Folkeparti:

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at sikre, at elever på erhvervsuddannelserne fra august 2018 får adgang til at modtage handicaptillæg til deres SU, ligesom studerende på de videregående uddannelser i dag har mulighed for. Med forslaget sidestilles elever på erhvervsuddannelserne med studerende på de videregående uddannelser, så det, ifølge forslagsstillerne, derfor bør være den enkelte handicappede elevs behov, der afgør, om vedkommende kan modtage handicaptillæg, ikke hvilken uddannelse vedkommende er optaget på.

Forslagsstillerne foreslår, at finansieringen skal ske gennem en reduktion af SU til arbejdstagere fra EU.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00