Ministeren vil handle på manglende opgaveoversigter

OPGAVEOVERSIGT: 39 procent af lærerne på blandt andet erhvervsskoler, VUC og sprogcentre har ikke modtaget den lovpligtige opgaveoversigt, viser rapport. Undervisningsministeren vil nu tydeliggøre problemet over for institutionerne.

Mads Gluud Jørgensen

Når lærere på erhvervsskoler, VUC’er, sprogcentre og ungdomsskoler ikke har fået den lovpligtige opgaveoversigt, så udgør det et problem, konstaterede undervisningsministeren på et samråd. Ellen Trane Nørby (V) vil nu tage problemet op med aktørerne.

Altinget har tidligere i en artikel beskrevet problemet, som er lavet på baggrund af en rapport fra Uddannelsesforbundet. Det var også grundlaget for et samråd i Undervisningsudvalget tirsdag.

Her svarede undervisningsminister Ellen Trane Nørby, at hun ville gøre noget ved problemet.

“Det er ikke tilfredsstillende, når Uddannelsesforbundets undersøgelse peger på, at nogle lærere ikke får de lovpligtige opgaveoversigter."

“Jeg vil derfor bede ministeriet om at tage problemstillingen op med de relevante foreninger med henblik på at være endnu mere tydelig over for institutionerne omkring deres forpligtelser,” sagde undervisningsministeren.

Hele samrådet kan ses her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00