Om  
Maja Horst

Ny dekan på humaniora ved Aarhus Universitet

På Arts-fakultet på Aarhus Universitet har man tilknyttet Maja Horst som ny dekan. Hun forlader dermed DTU, hvor hun er professor i ansvarlig teknologi. 

Sebastian Vidkjær Stone

I Universitetsparken i Aarhus får det humanistiske, teologiske og uddannelsesvidenskabelige fakultet, der er samlet under betegnelsen Arts, ny dekan. 

Maja Horst, der er professor i ansvarlig teknologi på DTU, tiltræder nemlig 1. juni som ny dekan. 

Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse

"Humaniora er så afgørende for vores samfund, hvad enten vi taler om det nære lige rundt om os eller den globale skala. På alle niveauer forandrer samfundet sig hastigt og kalder på de metoder, og den indsigt, humaniora, teologi og uddannelsesvidenskab giver," siger den tiltrædende dekan, der glæder sig over at stå i spidsen for fakultetet. 

Efter sin uddannelse fra Roskilde Universitet i samfundsfag og kommunikation fortsatte Maja Horst sin akademiske rejse videre til CBS, hvor hun har en ph.d. i videnssociologi. Hun har siden 2019 været professor på DTU. 

Som dekan for Arts-fakultet bliver Maja Horst ansat på en seksårig periode med mulighed for forlængelse. På dekanposten afløser hun Johnny Laursen, hvis ansættelsesperiode når sin ende 1. juni. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maja Horst

Dekan, Arts, Aarhus Universitet,
ph.d. (Copenhagen Business School 2003), cand.comm. (Roskilde Uni. 1996)

0:000:00