Ny regering vil fortsat øge tilskuddene til privatskolerne

Det var nok ikke helt tilfældigt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under præsentationen af regeringsgrundlaget på Marienborg søndag fokuserede på en ny plan om at give en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 500 millioner kroner til 100 folkeskoler landet over med fagligt svage elever.

Mindst lige så iøjnefaldende er det dog, at det af det nye regeringsgrundlag fremgår, at den nye borgerlige trekløverregering lægger op til fortsat at prioritere landets privatskoler højt og dermed fortsat hæve deres tilskud fra staten.

Liberal Alliances mærkesag
Det kommer bag på de fleste, fordi privat- og friskolerne ved indgåelsen af finansloven for næste år netop har fået lovning på 135 millioner kroner ekstra om året, ligesom de sidste år fik hævet det statslige tilskud med 120 millioner kroner.

Dermed var den såkaldte koblingsprocent bragt tilbage på 75 procent, hvilket altså betyder, at en elev på en friskole modtager 75 procent af det, som en folkeskoleelev koster. Argumentet har især gået på, at det øgede tilskud skal sikre det frie skolevalg, så alle familietyper har råd til at sende deres børn i en privatskole.

Liberal Alliance har længe ført ideologisk kamp mod folkeskolen. Nu er det også officielt regeringens politik. Trist.

Mattias Tesfaye
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet

Både i år og sidste år har det under finanslovsforhandlingerne været Liberal Alliance, der især har kæmpet fri- og privatskolernes sag.

Tilskuddet skal hæves mere
Og nu tilkendegiver den kommende regering altså, at den "ønsker at hæve tilskuddet yderligere."

"Regeringen vil derudover ved en målrettet forhøjelse af koblingsprocenten forbedre de frie skolers ressourcer til elever med særlige behov," lyder det i regeringsgrundlaget.

Signalet skal ses i lyset af, at både KL, landets skoleledere og folkeskolelærere ved indgåelsen af finansloven har protesteret mod, at privatskolerne tilgodeses, mens folkeskolerne i mange kommuner er udsat for lokale besparelser.

Socialdemokrat: "Trist"
Også Socialdemokraterne vender sig imod prioriteringen. Fra Socialdemokratiets Mattias Tesfaye lød det sent søndag eftermiddag på Twitter:

"Liberal Alliance har længe ført ideologisk kamp mod folkeskolen. Nu er det også officielt regeringens politik. Trist."

Fagligt løft af de svageste
Men den nye regering vil dog også afsætte ekstra midler til folkeskolen, der ifølge regeringsgrundlaget skal have ro, så den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen sikres. Regeringen vil afsætte en ekstra pulje på 500 millioner kroner over tre år for at løfte den gruppe af fagligt svage elever, som i dag tabes.

Puljen skal målrettes omkring 100 skoler over hele landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Men pengene kommer kun til udbetaling, hvis skolerne kan dokumentere, at de har formået at løfte de fagligt svageste elevers niveau, for eksempel i matematik og dansk.

"Det vil give skolerne en ekstra tilskyndelse til at løfte de fagligt svageste og f.eks til at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder. Det vil sætte øget fokus på, at alle børn bliver så dygtige, som de kan," hedder det i regeringsgrundlaget.