Paula Larrain: Det er ikke etnicitet, men sprog, der skal bære fremtidens danske kultur

Hvilket bringer mig til et andet aktuelt paradoks. Tre KU’ere har i Information proklameret, at det er noget nær landsforræderi, når vi får for få børn. For som det ser ud nu, vil Danmark kun have 2,54 millioner etniske danskere i år 2100, og det er et skrækscenarie i deres øjne, for så bliver der for få til at ”værne om vores kultur, sprog og identitet.”

Deres kulturelle reference til denne dystopi er den amerikanske, dystre film 'Children of Men'.

Igen en amerikansk reference og til en filmindustri, der elsker at lege med den engelske 1600-tals filosof Thomas Hobbes’ menneskesyn, hvor mennesker er født onde, grådige og usamarbejdsvillige, og at dette mennesketræk vil vise sig, når verden, som vi kender den, går under.

Indtil videre giver verdenshistorien og alverdens statistikker ikke Hobbes ret i den antagelse. Roligt, men ganske sikkert, er mennesket blevet mere civiliseret, men selv i urtiden overlevede mennesket kun, hvis det kunne samarbejde med andre, som den nutidige tænker Rutger Bregmann argumenterer i sin bestseller 'Det Gode Menneske'.

Det danske sprog og den danske sang inkluderer alle os, der kan dansk. Uanset etnicitet.

Paula Larrain

Faktisk er det evolutionsmæssigt den egenskab, der gør os mest overlevelsesdygtige, og derfor er medfødt ilterhed og hidsighed formentligt blevet skubbet ud til fordel for mere flegmatiske temperamenter. Hvis man altså ser bort for miljø. Miljø kan som bekendt være mere afgørende for menneskers overlevelse, end blot etnicitet, der er medfødt.

Hvis man vokser op med en kultur, der konstant fortæller én, at man skal være bange for sin næste, at man i sidste ende kun er sig selv og sin lasso, så reagerer man givetvis derefter.

Vokser man til gengæld op med dansk højskolekultur, kan man risikere, at disse dystopier bliver gjort til skamme. Den ene sang efter den anden har på det smukke, danske sprog beskrevet, hvor skøn og mangfoldig verden er, og hvordan denne opdagelse kan feje den indre uro bort.

Og ja, det er her 'Jeg elsker den brogede verden' kommer ind i min tankerække. Jeg er født i Chile. Spansk er mit modersmål, men mit danske er klart bedre efter 50 år her. Min integration til Danmark gik i korte træk gennem danske sange. Fra Shu-bi-dua over Brorson, Grundtvig og selv Tøsedrengene og TV2 (bandet – ikke kanalen).

Da vores fodboldlandshold ikke længere kan samle os under samme streamingtjeneste, bliver sproget det sted, hvor vi mødes kulturelt, politisk og nationalt. Etnicitet og andre medfødte træk – som hårfarve, hudtype eller knoglestruktur – har intet med det at gøre.

Hvis vi skal bevare danske værdier og dansk kultur, skal vi også dyrke denne kultur. Det bliver næppe amerikanerne, der lærer os at forstå visdommen i "gik alle konger frem på rad, i deres magt og vælde; de mægted ej det mindste blad; at sætte på en nælde".

Det danske sprog og den danske sang inkluderer alle os, der kan dansk. Uanset etnicitet. Det unikke danske sprog forgår, hvis vi ikke dyrker den kultur, som er knyttet til den. Ja, det kan være, at man i 2100 ikke kan definere en dansker ud fra hårfarve og hudtype.

Vi burde være vaccineret mod nationer baseret på etnisk renhed efter Anden Verdenskrig. Nationer bygget på mangfoldighed.

Paula Larrain

Men hvis vi hjælpes ad, kan vi stadig tale til hinanden i samme sprog og synge de samme sange. Som for eksempel dette vers:

"Jeg har grædt, som andre, af smerte,
fordi min boble brast.
Men boblen er ikke verden;
læg verden det ej til last!"

Det forudsætter selvfølgelig, at vi ikke til den tid har smadret jorden, så den er helt ubeboelig.

Nationer er et relativt nyt historisk fænomen. Nationer baseret på etnisk renhed, burde vi være vaccineret for efter Anden Verdenskrig.

Nationer bygget på mangfoldighed og deling af det bedste, mennesker kan præstere, de skal nok bestå. Det kræver, at man tror nok på friheden til at vælge det bedste, vi har. Og til også rent faktisk at vælge det bedste, vi har, frem for kun at referere til andre nationers kultur. Negativt såvel som positivt.