Politiker uden Facebook og Twitter

De færreste erindrer, at Socialdemokraternes daværende kulturordfører, Mogens Jensen, for mindre end to år siden var så bekymret over Facebook, at han talte om at overtale ”organisationer, befolkningen, medier og politikere til at fravælge Facebook”.

I dag har Mogens Jensen som handels- og udviklingsminister andre prioriteter – og Christiansborg-politikerne har droppet bekymringen og boltrer sig lystigt på Facebook og Twitter med opslag og opdateringer og udspil og genmæler og kritiske kommentarer, mens de indimellem beklager de mange hadske indlæg, mediet også medfører fra folk ude i virkeligheden.

Det politiske liv udfolder sig i dag ikke kun i folketingssalen, i samrådene, i udvalgs- og gruppeværelserne, og når lobbyisterne kommer på besøg. Det udfolder sig i dag i høj grad også på de sociale medier. For som partiernes kommunikationsfolk understreger for deres politikere, så er de NØDT til at være til stede og aktive på alle platforme.

Men det er Dansk Folkepartis uddannelses- og kulturordfører, Alex Ahrendtsen, ligeglad med – hvilket gør ham til lidt af et særsyn på Christiansborg.

Mange af mine kolleger siger også, at man skal være på Twitter, for så får man kontakt med journalisterne – det er dér, de er. Jeg er nok mere til gammeldags knofedt.

Alex Ahrendtsen
Uddannelses- og kulturordfører for Dansk Folkeparti

Orker det ikke
”Jeg var på Facebook indtil 2011, da jeg blev valgt. Men jeg fandt ud af, at det var en tidsrøver, og jeg har jo et arbejde, der skal passes. Desuden blev jeg så træt af alle de mange meget grove henvendelser – fra især muslimer. Og jeg syntes heller ikke, at det gjorde mig klogere. Jeg vil hellere bruge tiden på at dygtiggøre mig ved at læse bøger, analyser og den slags, eller gå til et arrangement eller en koncert,” siger Alex Ahrendtsen.

”Og så ville jeg altså heller ikke sidde der med min iPhone eller iPad, når jeg er sammen med min datter eller mine venner. Det kræver jo, at man er på hele tiden. At man hele tiden følger med og reagerer og er til stede – det er jo en hel verden for sig. Og det orker jeg altså ikke,” forklarer han.

Men dine kolleger går den modsatte vej?

”Det kan da også være et kraftfuldt redskab. Men jeg orker det ikke. Og jeg synes ikke, at jeg bliver en dårligere politiker af det. Men engang imellem kan jeg da godt høre på mine kolleger, at der sker et eller andet på Twitter, som jeg ikke lige ved noget om.”

Men så kan du slet ikke følge med i, hvad journalisterne sidder og tweeter til hinanden?

”Mange af mine kolleger siger også, at man skal være på Twitter, for så får man kontakt med journalisterne – det er dér, de er. Jeg er nok mere til gammeldags knofedt. Det tager lidt længere tid, og så er jeg ikke så ofte på. Men når jeg så er på, er der alligevel lidt bund i det. Og så vil jeg gerne forsøge at leve et liv og passe mit arbejde,” siger Alex Ahrendtsen.

Han udtrykker samtidig stor respekt for f.eks. partifællerne Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt, der har nogle af ”Danmarks største Facebook-profiler”.

”De er virkelig gode til at kommunikere budskaber ud, og de bliver læst og set. Men det her er et valg og et fravalg, som jeg har gjort. Jeg er tilfreds med at sidde i grebningen.”

Får du stikpiller fra jeres pressefolk og kollegerne?

”Overhovedet ikke. De har slet ikke opdaget, at jeg ikke er der.”