Praktikpladsproblemet er noget af det, der står allerøverst på en ny regerings arbejdsseddel

Nanna Westerby
Uddannelsesordfører, SF

Folkeskolen er blevet et partipolitisk profileringsområde. Politikerne vil vise handlekraft, og det har vi været præget af i mange år

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Det er i særdeleshed alternativerne til den "klassiske" virksomhedspraktik, der skal diskuteres i efteråret. Her ser Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, skolepraktik som et uundgåelig element.

"Vi tror ikke på, at vi kan have et system uden en eller anden form for skolepraktik. Vi ved, at hele praktiksituationen er afhængig af konjunkturerne, så sådan en ordning tror jeg altid, vi er nødt til at have. Så kan man køre harmonikaen ind i gode tider og trække den ud i de dårlige. Den skal fungere som en buffer for den konkrete mangel på praktikpladser," siger hun.

Formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Kim Simonsen, er enig med Hanne Pontoppidan.

"I den situation vi er i, så er det en knaldgod idé at satse mere på skolepraktik-ordningerne, for vi ligger langt fra 95-procent-målsætningen, og så får de unge i hvert fald færdiggjort deres uddannelse," siger Kim Simonsen.

Han mener dog langt fra, at skolepraktik i sig selv er løsningen på pladsmanglen. Han kommer selv ind på to andre håndtag at dreje på.

"Vi skal fortsætte med at appellere og lægge pres på erhvervslivet for at oprette flere praktikpladser, og så skal vi fastholde tilskudsordningen til virksomhederne. Den udløber efter indeværende år, men vi håber, at den fortsætter næste år, for man kan være nervøs for en regulær katastrofe, hvis det forslag faldt væk," siger han om den pulje penge på finansloven, der støtter virksomheder økonomisk, hvis de tager erhvervspraktikanter ind.

Øverst på dagsordenen
Mens undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) har snakket om sociale klausuler i forbindelse med for eksempel byggeriet af Femern-broen, vil S-SF - efter idé fra LO - etablere praktikpladscentre uden for selve erhvervsskolerne.

De skal fungere som rigtige virksomheder, hvor skolepraktikanterne også kan samarbejde med lokale virksomheder, fortæller uddannelsesordfører for SF, Nanna Westerby.

"Fordelen ved det er, at det vil kunne skaffe flere aftaler om delpraktik. Det giver mulighed for, at man kan komme ud i nogle af de mere specialiserede virksomheder, som der kommer flere og flere af, men som man ikke kan være ude i en hel praktikperiode," siger hun.

Den idé er Hanne Pontoppidan med på.

"Man kunne sige, at når der er mangel på praktikpladser, så deler vi dem, der er. Flere specialiserede virksomheder betyder, at vi er nødt til at have flere delpraktikker, for at lærlingene kan lære alt, som er en del af pensum. Derfor er delpraktikpladser også relevante i højkonjunkturer, for vi får flere virksomheder, der har en høj grad af specialisering," siger hun.

For at støtte skolepraktikken har S-SF i deres Ungeudspil sat 25 millioner kroner af til oprettelse af centrene.

"Det kommer ikke til at være en kæmpe udgift, men en mindre en af slagsen, som vi gerne vil prioritere. Men det er noget af det første, vi tager fat på. Praktikpladsproblemet er noget af det, der står allerøverst på en ny regerings arbejdsseddel," siger Nanna Westerby.

Folkeskolen frygter valgkampen
Mens manglen på praktikpladser gennem mange år har været en tilbagevendende diskussion - alt efter konjunkturernes udsving - er snakken om folkeskolen blevet noget nær konstant. Mellem 2001 og 2010 blev folkeskoleloven ændret 28 gange, og de røde, de blå og de radikale er alle kommet med deres bud på fremtidens folkeskole.

En diskussion som formand for Danmarks Lærerforening hellere end gerne vil have og være en del, men i stedet for dialog frygter han for yderligere polarisering på skoleområdet under valgkampen.

"Folkeskolen er blevet partipolitisk profileringsområde. Man vil vise handlekraft, og det har vi været præget af i mange år. Jeg frygter den her valgkamp, for vi risikerer bare, at partierne polariserer sig yderligere," siger Anders Bondo Christensen.

Den frygt deler socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini ikke.

"De ideologiske forskelle vil altid være der, og på nogle områder er vi bare uenige. Til gengæld er jeg enig i, at vi skal have en bred folkeskole-aftale, og jeg har meget svært ved at forestille mig andet. Også i tilfælde af en ny, rød regering."