Privatskoleforeningen: Skolevalg skal baseres på frihed

Af Karsten Suhr
Formand for foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Der er i Danmark en stærk tradition for, at det civile samfund selv har løst udfordringer. Derom vidner blandt andet oprettelsen af andelsbevægelsen, politiske partier, foreninger - og frie, private skoler.

Disse institutioner er skabt af borgerne i det civile samfund. Nogle vil hævde, at disse civilskabte, frivillige fællesskaber er ufolkelige, ligefrem samfundsødelæggende. De hævder, at de statslige fællesskaber er de rigtige og det primære instrument til at skabe den nødvendige sammenhængskraft.

Enstrengethed giver ufrihed
Men vores samfund er bygget på og afhængigt af, at der eksisterer eller skabes velfungerende fællesskaber på grundlag af det frie initiativ. Et enstrenget system, - én slags børneinstitutioner, én skoleform, ét familiemønster og så videre giver ufrihed. Det modsatte af det ønskværdige.

Det demokratiske samfund giver forældrene rettigheder, men disse er intet værd, hvis der ikke gives de private skoler et statstilskud, der medfører, at friheden og valget bliver reelt for alle.

Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler

Demokrati bygger på tillid til civilsamfundet. Tillid til, at borgerne selv kan vælge, hvad der er bedst for den enkelte, bedst for den enkelte familie, bedst for lokalsamfundet og naturligvis bedst for det store, danske fællesskab – både det nutidige og det i fremtiden.

I et velfungerende demokrati er der ingen, der skal bestemme, hvad der er bedst - og dermed fratage borgerne valgmuligheden mellem gode alternativer.

Forældres frie valg
I Danmark er der undervisningspligt og dermed også frihed for de enkelte forældre til at vælge de værdier og de holdninger, der skal være gældende for den undervisning, deres børn skal have.

Kort sagt: Forældrene kan vælge den skole, de finder bedst til netop deres barn. Denne mulighed er indskrevet i Grundlovens § 76. Det demokratiske samfund giver dermed forældrene rettigheder, men disse er intet værd, hvis der ikke gives de private skoler et statstilskud, der medfører, at friheden og valget bliver reelt for alle.

Hvor privatskolerne tidligere blev søgt af en mindre del af befolkningen, ser vi i dag, at alle befolkningsgrupper har børn på de private skoler.

En opgørelse af fripladstilskuddet på de private grundskoler viser, at behovet for friplads er steget voldsomt, hvilket bevidner, at elevgrundlaget i dag er meget bredt. Stigningen er størst blandt forældre med kort videregående uddannelse og med grundskole som højeste uddannelse.

Demokratisk skolevalg
Demokratiet virker altså. Friheden virker, og forældrene synes at være meget bevidste om, hvordan de ønsker deres børns skolegang.

Den enkelte private skole bygger på bestemte værdier, holdninger og pædagogiske tilgange, der gennemsyrer hele skolen - værdier, der omsættes til praksis og genkendes af de forældre, der vælger skolen.

Den enkelte privatskole er ikke for alle - privatskolen er for alle de forældre, hvor de specifikke værdier er samstemmende. Derfor er private skoler alternativet til folkeskolen, der i princippet skal rumme alle og ikke må bygge sit virke på særlige holdninger.

Forældresamarbejdet er essentielt
Privatskoler over hele landet er forskellige. Det er jo det, der er meningen med private skoler. Hver skole har sin egen kultur, samtidig med at forventninger til både forældre og elever er udtalte.

Privatskolerne samarbejder målrettet med forældrene om elevernes faglige udbytte, samtidig med at tryghed, omsorg, innovation og dannelse er i fokus.

Samarbejdet med forældrene er essentielt. Det er forældrenes skoler, det er forældrene, der sidder i bestyrelserne, det er dem, der tager de overordnede beslutninger om alt på skolen – også hvem skolen skal ansætte og ledes af.

Heri består den største forskel fra folkeskolen, hvor det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer. Det gør de så godt, at over 80 procent af forældrene vælger den kommunale folkeskole. 

Privatskoler tør stille krav
De private skoler gør det også godt. Privatskolerne er en vigtig del af en lang og livskraftig fortælling om de fremskridt, som civilsamfundet selv har skabt.

Både i historisk og i nutidig kontekst er de private skolers udgangspunkt en skoletradition, hvor det private initiativ skaber de uddannelsesmuligheder, tiden har brug for. De private skoler løfter eleverne - specielt de ressourcesvage elever bliver løftet markant, og de skaber mange mønsterbrydere.

De både uddanner og danner eleverne, så de er klar til de krav, fremtidens samfund kommer til at stille. Faglighed, ambitioner, flid, udholdenhed og egenmotivation er en del af en skolegang – det tør privatskolerne godt markere – de tør endda tilbyde at stille høje krav og forventninger til eleverne.