Privatskoler: Ingen har patent på fællesskabet

Af Karsten Suhr
Formand for foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Forældre til børn i private skoler er uetiske!

I den altid aktuelle skoledebat om forholdet mellem skoleformerne skal forældrene finde sig i meget. Forældre til børn i private skoler, siges der, har slet og ret en dårligere social moral end forældrene i folkeskolen.

Er disse forældre og de skoler, de vælger til deres børn, virkeligt samfundsødelæggende?

"En samfundsmyte"
De frie grundskoler har i dag 16,6 procent af elevmassen i Danmark. Der har gennem de seneste år været et stigende antal forældre, der aktivt har valgt en privatskole til deres børn.

Det har næret den samfundsmyte, at disse forældre, helt almindelige borgere, er mindre samfundsbevidste, har mindre fokus på fællesskabet, på omsorgen for hinanden og på, hvorledes ”sammenhængskraften” skal vedligeholdes. 

Med påstanden om ”den uetiske privatskole” er et nyt lavpunkt nået i ”dem og os-debatten” - de frie skoler mod folkeskolerne. Stop den!

Karsten Suhr
Formand for foreningen Danmarks Private Skoler

Stine Lægård Jensen, bestyrelsesmedlem i foreningen ”Brug Folkeskolen”, kalder i et debatindlæg på Altinget 23. april sine medforældre, der vælger privatskolen, for uetiske. Spørger man forældre til børn i en privatskole, hvorfor de har valgt netop deres skole, svarer de næppe, at det er fordi, de ønsker, at deres børn skal være egocentrerede, fjerne sig fra fællesskabet eller blive asociale.

Dannelse er at beherske fællesskab
Mon ikke de private skoler opfylder forældrenes ofte forskellige forventninger til tidens skole og samtidigt tilgodeser hensynet til det store fællesskab? Dannelsen til samfundet – til fællesskabet – er netop for de private skoler det væsentligste. At tale om asocial dannelse eller uetisk adfærd giver ingen mening.

Dannelse er at beherske fællesskab, samvær og udvise en forståelse for andres valg - herunder valg af skole.

Ingen privat skole ønsker at være en ø. Den ønsker at være et tilvalg. Den enkelte privatskole bygger på bestemte ideer, værdier og pædagogiske tilgange, der omsættes til praksis og genkendes af de forældre, der vælger skolen. 

Når man taler om folkeskolen som samfundsbærende institution og fællesskabets skole – og om de private skoler som det modsatte, må man minde om, at de private skoler har historie og rod langt før folkeskolen kom til.   

Forældre vil altid søge mod at skabe gode vilkår for deres børn. Det private initiativ skabte de uddannelsesmuligheder, tiden og samfundet havde behov for. Herved skabets de private gymnasieskoler, pigeskolerne og realskoler med "realfag" som matematik, naturlære, naturhistorie og sprog.

De private skoler var og er orienterede mod forældrenes og samfundets behov. Disse institutioner, skabt af borgerne i det civile samfund, har haft en enorm betydning for den samlede danske skoles historie.

Respektér retten til frit skolevalg
Med påstanden om ”den uetiske privatskole” er et nyt lavpunkt nået i ”dem og os-debatten” - de frie skoler mod folkeskolerne. Stop den!

Lad os i stedet finde ud af, hvordan vi kan understøtte folkeskolen som den primære grundskole i Danmark og de private skoler som det tilvalgte alternativ. Hvis folkeskolerne har udfordringer, bliver de ikke løst ved at skyde på de private skoler og deres forældre – og vise versa.

Er der skoler, der har patent på fællesskabet? Nej. Udfører en bestemt skoleform en større indsats for sammenhængskraften i Danmark? Nej. I Danmark findes 1843 skoler spredt ud over landet. Alle skolerne, uanset skoleform, har deres fællesskab. Hver skole har sin kultur, sine forcer og sine uhensigtsmæssigheder, men alle skal og må arbejde med det mål for øje at bibringe eleverne en viden om, hvorledes et fællesskab fungerer og en viden om, at alles tryghed er vigtig for fællesskabets funktionsdygtighed.

Lad os rose dem, der hver dag gør en stor indsats for dette. Lad os samtidig respektere forældrenes grundlovssikrede ret til det frie skolevalg. Lad os styrke den samlede danske grundskole til gavn for både børn og samfund.