Produktionsskoleformand: Tro på dig selv – du får brug for det

Af Bo Kjærulf
Formand for Ejendomsfunktionærernes Fagforening og for Hvidovre Produktionsskole

”Man må konstatere, at der er sket et kollektivt svigt,” siger statsministeren i forlængelse af regeringens udspil til en ny forberedende grunduddannelse.

Men ifølge udspillets titel skal de unge alligevel tro på sig selv for. ”Det gør vi,” skriver regeringen – men gør vi nu også det?

Med det nye udspil kommer de unge i kommunens vold, ligesom kontanthjælpsmodtagere, jobsøgende og andre klienter. Hvis statsministeren mener, vi har svigtet de unge, hvorfor fortsætter han så med det ved at klientgøre de unges tilgang til uddannelserne?

En af de helt centrale anbefalinger er, at uddannelsen skal gøre op med kassetænkningen i kommunerne.

Derfor er det bekymrende, at man lægger op til en refusionstænkning for kommunerne, hvor det kan tænkes, at det alligevel kan betale sig at skabe andre tilbud.

Der er så forskellige betingelser i kommunerne i Danmark, at den nye uddannelse ikke kan blive ensartet og fair for de unge i hele landet.

Bo Kjærulf
Formand for Ejendomsfunktionærernes Fagforening og for Hvidovre Produktionsskole

Blandt andet derfor er det helt afgørende, at den overordnede styring ligger hos staten – ligesom den gør det for de andre ungdomsuddannelser - og at der ikke tænkes i de refusionsordninger, der er langt op til.

Selvejende institutioner 
Det giver god mening, at alle uddannelser organiseres som selvejende institutioner. Her havde det været godt, hvis regeringen havde lyttet til sit eget ekspertudvalg.

Fordelene er mange. Eksempelvis at ejerskab og ansvarlighed hænger sammen. Bestyrelserne er sammensat af mennesker fra erhvervsliv, fagforeninger, uddannelser og kommunerne. Der er ikke et flertal i bestyrelsen af kommunens repræsentanter, så afgørelserne er ikke påvirket af de interesser, kommunerne har.

Ingen er i øvrigt uenig i, at kommunerne bør tildeles myndighedsansvaret for de unge - at kommunen har den forpligtelse at få de unge videre i uddannelse og arbejde.  

Staten stiller relevante tilbud til rådighed: gymnasier, erhvervsskoler og nu også den forberedende grunduddannelse. Ligeværdige tilbud.

Kommunale institutioner 
Kommunerne vil få en dobbeltrolle som dem, der både optager elever til den nye ungdomsuddannelse og som dem, der driver uddannelsen.

Kommunerne kan i princippet selv fastsætte budgettet så lavt, at ikke alle i målgruppen kan optages, og det vil skabe store forskelle i de unges muligheder kommunerne imellem. De unge bliver fanget i deres egen kommune og får ikke det frie uddannelsesvalg, hvor de kan søge andre institutioner i andre kommuner.

Desuden vil det blive de rige, store kommuner, der kan løfte opgaven, og derved lægger vi også op til mere ulighed på det her område.

De unge og familien
For eleverne og deres forældre er det afgørende, at den unge begynder på noget nyt, og at det nye er ligeværdigt med erhvervsuddannelser og gymnasier.

Derfor kan man undre sig over regeringens udspil, der er for eksempel ikke mulighed for forlængelse, hvis eleven har brug for mere end to år i Forberedende Uddannelse, så skal kommunerne altså til at lave tilbud og kassetænkning igen. Der er så forskellige betingelser i kommunerne i Danmark, at den nye uddannelse ikke kan blive ensartet og fair for de unge i hele landet.

Når man nu via ekspertudvalgets arbejde har skabt forudsætningerne for et ligeværdigt uddannelsessystem, så nytter det ikke, man ødelægger tankerne ved at tænke politisk traditionelt. Det er nu, vores politikere skal træde i karakter og stå fast på en fornyelse, en vision for de unge, der kan række mange år ud i fremtiden.