Debat

Professor: Drop den forenklede modstilling af folkeskole og frie skoler

DEBAT: Der skal fokus på, hvorfor forældre vælger friskole frem for folkeskole, og én folkeskole frem for en anden. Og så skal myndighederne forholde sig til grundene, opfordrer professor Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet. 

Konkurrencen findes ikke kun mellem folkeskoler og friskoler - også inden for folkeskolen er der udbredt konkurrence, skriver professor Palle Rasmussen, Aalborg Universitet.<br>
Konkurrencen findes ikke kun mellem folkeskoler og friskoler - også inden for folkeskolen er der udbredt konkurrence, skriver professor Palle Rasmussen, Aalborg Universitet.
Foto: colourbox.com
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Palle Rasmussen
Professor i uddannelsesforskning, Aalborg Universitet

I debatten om den stigende tilgang til de frie grundskoler og om niveauet for offentlig støtte til disse skoler er der tendens til at stille folkeskolen og de frie grundskoler over for hinanden som to homogene blokke.

Men modstillingen er vildledende. Både inden for folkeskolen og inden for de frie grundskoler finder man store forskelle i skolernes rammer og undervisning og i forældres og elevers muligheder og ønsker.

Hvorfor vælger forældre fri grundskole?
Når forældre til 16,7 procent af skolebørn i 2016 har valgt fri grundskole frem for folkeskole, hvad er så deres grunde?

De ansvarlige myndigheder må forholde sig til de problemer, som motiverer forældre og børn til at søge væk fra folkeskolen.

Palle Rasmussen, professor, Aalborg Universitet

Der er mindst tre typer af motiver:

1) Værdigrundlag: Nogle forældre vælger i udgangspunktet friskoler ud fra deres særlige værdigrundlag (for eksempel andre religiøse fællesskaber end folkekirken) eller særlige ønsker til det pædagogiske miljø (for eksempel ønsker om små, overskuelige skoler). Det er hensynet til denne gruppe, som lå bag indførelsen af de frie grundskoler i 1855, i forlængelse af folkestyret nogle år før.

2) Fravalg af folkeskole: Andre forældre vælger friskole ud fra utilfredshed med folkeskolen. For eksempel ud fra en opfattelse af, at der er for meget vægt på test og eksaminer, eller omvendt at der er for meget uro og for lidt fokus på faglig læring, eller at der er for lidt hensyntagen til det enkelte barn.

3) Skolelukninger: Endelig er der en gruppe forældre, som vælger friskole som reaktion på, at den lokale folkeskole lukkes. Det er oftest i landområder, hvor vejen til folkeskole og kammerater kan blive lang, hvis den lokale skole lukker. Det er bagrunden for mange af de nye friskoler, som er blevet etableret efter kommunalreformen for ti år siden.

En stor del af forældrene i de to sidstnævnte grupper har startet med at have deres børn i folkeskolen, men har siden flyttet dem til fri grundskole. Ifølge en undersøgelse for nogle år siden gælder det op mod en tredjedel.

Men der er også børn, som flytter fra friskoler til folkeskoler, for eksempel hen mod slutningen af skoleforløbet, hvor de kan have behov for den mere specialiserede faglige viden (og eksamensparathed), som nogle mindre friskoler ikke kan tilbyde.

Folkeskoler i konkurrence med hinanden
Konkurrence er ikke kun noget, som findes mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Det findes også inden for folkeskolen.

Det er veldokumenteret, at der er store forskelle på, hvor mange midler de forskellige kommuner afsætter pr. elev i folkeskolen. Og forældrene vælger ikke kun mellem folkeskole og frie grundskoler, de vælger også mellem folkeskoler.

Det frie skolevalg på tværs af skoledistrikter inden for kommunerne har eksisteret længe, det ”mere frie” skolevalg på tværs af kommunegrænser blev indført i 2005.

Der er således et marked, hvor forældre kan sende deres børn i mere attraktive skoler (for eksempel skoler med færre tosprogede elever), og hvor skolerne kan profilere sig med henblik på at tiltrække attraktive elever.

Markedsmekanismerne er mest udtalte i de større byer, hvor forældre og børn har flere skoler inden for geografisk rækkevidde. Disse indre forskelle og konkurrencemekanismer i folkeskolen er der meget lidt opmærksomhed omkring.

Hold fokus på problemerne
Det er klart, at der bør være en balance i forholdet mellem folkeskolen og de frie grundskoler.

Der må ikke blive for stor forskel på de økonomiske vilkår for de to sektorer, og den frie sektor må hverken blive for stor eller for lille.

Men vejen frem er ikke at iscenesætte en generel konkurrence mellem de to typer skoler; det er at de ansvarlige myndigheder forholder sig til de problemer, som motiverer forældre og børn til at søge væk fra folkeskolen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Palle Damkjær Rasmussen

Professor emeritus, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
cand.mag. i dansk og sprogpsykologi (Københavns Uni. 1974)

0:000:00