Regioner og gymnasier: Flere kan motiveres til naturvidenskab

Af Stephanie Lose og Anne-Birgitte Rasmussen
Næstformand for Danske Regioner og formand for Danske Gymnasier

Danmark vil i de kommende år komme til at mangle tusindvis af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

De bliver uddannet på de videregående uddannelser, men gymnasierne er en vigtig del i fødekæden. Det er her, mange møder en inspirerende fysiklærer eller tager på studietur og besøger et universitetslaboratorium eller en tech-virksomhed.

De almene gymnasier er hovedleverandør til de naturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser. De seneste tal viser, at Danmarks almene gymnasier sender godt dobbelt så mange studenter til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser som erhvervsgymnasierne, herunder HTX.

Vi har dog brug for, at endnu flere studenter vælger denne vej – hvad enten de kommer fra et alment eller et erhvervsgymnasium.

Forskel på gymnasier
En ny analyse fra Danske Regioner viser, at der er stor forskel på, hvor mange fra de almene gymnasier der læser videre på naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Lad os endelig komme i gang med en dansk teknologipagt. Vi hverken kan eller skal tvinge unge til at arbejde med naturvidenskab, men der er et stort potentiale i at gøre en ekstra indsats for at motivere til at arbejde med naturvidenskab.

Stephanie Lose og Anne-Birgitte Rasmussen
Næstformand for Danske Regioner og formand for Danske Gymnasier

Nogle steder – som på gymnasierne i Støvring, Køge og Bjerringbro – er det næsten én ud af fem, der efter to år er i gang med en naturvidenskabelig uddannelse. Andre steder er det mindre end hver tiende.

Hvis alle gymnasier opnåede en overgangsfrekvens på hver femte, ville vi hvert år uddanne mere end 1.000 flere inden for naturvidenskab til gavn for væksten i det danske samfund.

Det er klart, at der her spiller lokale forhold ind. Nogle gymnasier har en naturvidenskabelig profil eller ligger fysisk tæt på de naturvidenskabelige universiteter.

Men det er også klart, at der er nogle gymnasier, der kan noget særligt i forhold til at motivere elever for at interessere sig for naturvidenskab og det digitale.

Det potentiale skal vi udnytte ved at sprede de gode erfaringer og lave en målrettet indsats for at få flere unge til vælge uddannelser inden for disse områder, hvor der allerede nu er mangel på arbejdskraft.

Dansk teknologipagt
Derfor støtter Danske Regioner og Danske Gymnasier op om, at der skal laves en dansk teknologipagt med inspiration fra Holland, hvor en bred kreds går sammen om at sikre flere med naturvidenskabelige og digitale kompetencer.

Der er god grund til at kigge mod Holland. Her er man næsten nået i mål med, at fire ud af ti skal uddannes inden for områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

Vi foreslår, at det skal være en del af den danske udgave af pagten, at flere elever fra gymnasierne skal motiveres til at arbejde med naturvidenskab og teknologi. Det er nødvendigt, at relevante interessenter går sammen regionalt om at udvikle indsatsen på gymnasierne.

I Holland bygger teknologipagten på de regionale forskelle, der findes i landet, eksempelvis sektorer som fødevarer, det maritime, energi eller it.

Derfor er der i Holland lavet en overordnet national pagt og fem regionale pagter, der skal sørge for, at pagten virker i hele landet. Samtidig sikrer man ejerskab ved at få lokale og regionale aktører med.

Dette er således et nøgleelement i den hollandske tilgang.

Lokalt forankrede pagter
Danmark rummer mange af de samme forskelle som Holland. Der er forskelle på arbejdsmarkederne og de erhvervsmæssige styrker og på de udfordringer og muligheder, som gymnasierne står med fra region til region.

Derfor bør vi i Danmark ikke kun have en national pagt defineret fra Christiansborg, men lokalt forankrede pagter, der samler alle gode kræfter rundt omkring i Danmark.

Regionerne og gymnasierne arbejder i forvejen sammen om at bygge bro mellem gymnasiet og de videregående uddannelser og med at støtte udviklingen af den naturvidenskabelige undervisning, blandt andet gennem øget digitalisering og virksomhedssamarbejder.

Med afsæt i en teknologipagt kan regionerne bidrage til at styrke udviklingen hos de gymnasier, der ønsker at motivere flere elever til at vælge en naturvidenskabelig eller teknologisk uddannelse og sikre, at de gode erfaringer bliver spredt til flere gymnasier.

Det hele skal foregå ud fra en lokal tilgang, hvor målet er fælles for hele Danmark, men hvor det enkelte gymnasium selv vælger vejen dertil.

Potentiale i at motivere de unge
Fra regionernes og gymnasiernes fælles arbejde ved vi, at noget af det, der virker, er et tæt samarbejde med lokale virksomheder, eksempelvis teknologivirksomheder som Grundfos og Danfoss, adgang til ny teknologi i undervisningen, projekter og talentforløb og arbejdet med ny teknologi og digitale kompetencer gennem eksempelvis makerspaces.

I mange tilfælde handler det om en anvendelsesorienteret tilgang, hvor eleverne kan se, hvad fagene kan bruges til i virkeligheden, og kan koble det med de digitale muligheder, der hele tiden udvikles

Fra vores side skal der derfor lyde en fælles opfordring. Lad os endelig komme i gang med en dansk teknologipagt.

Vi hverken kan eller skal tvinge unge til at arbejde med naturvidenskab, men der er et stort potentiale i at gøre en ekstra indsats for at motivere til at arbejde med naturvidenskab. Her skal vi især have bredt de gode erfaringer ud.