Regionerne og 3F: Manglende arbejdskraft skal udløse mere efteruddannelse

Af Stephanie Lose og Søren Heisel
Hhv. Næstformand i Danske Regioner og forbundssekretær i 3F

Tirsdag lød startskuddet til de kommende trepartsforhandlinger om fremtidens efteruddannelsessystem, da regeringens ekspertgruppe kom med deres bud på, hvad der bør gøres. 

Ekspertgruppen peger blandt andet på, at et af hovedproblemerne i dag er, at systemet er for usammenhængende, og at den manglende koordination fører til, at kurser ikke oprettes eller bliver aflyst. 

Vi håber derfor, at den udfordring bliver taget alvorligt i de kommende forhandlinger.

Alle er nemlig enige om, at voksen- og efteruddannelse og opkvalificering er helt afgørende for at imødekomme den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft – en mangel, som vil blive den største barriere for væksten i dansk økonomi.

Indsatsen for at sikre kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer er både national, men i høj grad også regional. Mens der i hele landet er mangel på byggefolk, så er der eksempelvis er regional mangel på faguddannede tjenere og kokke i Syddanmark, men virksomhederne i Midtjylland særligt mangler industrioperatører. 

Fra 3F og Danske Regioner ser vi et stort potentiale i, at vi får lavet efteruddannelsessystemet om, så vi får udbudt de kurser, der er behov for i de enkelte dele af Danmark.

Stephanie Lose og Søren Heisel
Hhv. Næstformand i Danske Regioner og forbundssekretær i 3F

Den begyndende mangel på især faglært arbejdskraft betyder i sidste ende, at virksomhederne må sige nej til ordrer, og det skader i høj grad væksten i alle dele af Danmark.

Manglende koordinering
Paradoksalt nok er efteruddannelsesindsatsen imidlertid – målt på antallet af personer på AMU-kurser – halveret siden 2010. Vi står altså i en situation, hvor der er stigende mangel på arbejdskraft, men hvor færre bliver efteruddannet. 

Det er der mange grunde til. En af de mere oversete, men ikke desto mindre ekstremt vigtige grunde er manglende regional koordinering af uddannelsestilbuddene.

Vi har i dag et system med rigtig mange tilbud – faktisk over 3.000 forskellige kurser. Kurserne bliver dog kun til noget, hvis der kan samles et hold på minimum 12-16 deltagere, og det kan i den enkelte region være svært – og især inden for mindre brancher. 

Konsekvensen er, at mange kurser aflyses, selv om ledige ville kunne komme i arbejde og virksomhederne styrke deres produktion, hvis kurserne i stedet blev gennemført.

Vi foreslår derfor, at man i hver region samler de gode kræfter om opgaven om at koordinere det regionale tilbud af voksen- og efteruddannelse inden for områder med udpræget mangel på kvalificeret arbejdskraft. 

Det handler for det første om at udpege de kurser, hvor virksomhederne kan få de kompetencer, som de akut mangler – og som derfor er afgørende at få oprettet. For det andet handler det om at indgå kontrakter med de relevante skoler om, hvem der løfter opgaven med at udbyde kurserne inden for mangelområder. 

En dårlig forretning
Ved at koordinere aktiviteten og deltagerne gør vi det til en langt bedre forretning for skolerne at oprette de kurser, der er brug for. På den måde kan de enkelte skoler med samme antal undervisere fortsat levere undervisningen ude på virksomhederne eller på forskellige adresser, så den fysiske afstand ikke bliver for lang.

Hvis vi skal sikre et regionalt udbud af de kurser, der opkvalificerer danskerne med de kompetencer, som virksomhederne har brug for, er det imidlertid afgørende at kunne sikre økonomien for skolerne. Her kan de 3,1 milliarder kroner i uforbrugte godtgørelsesmidler med fordel komme i spil. 

Det er penge, skulle have været brugt til at kompensere virksomhederne, når deres medarbejdere deltager i voksen- og efteruddannelse, men som i stedet står på kontoen og samler støv. Ligeledes er der 680 millioner kroner i ubrugte taxametre, som kan bringes på banen. 

I dag er efteruddannelse en dårlig forretning for mange AMU-udbydere. Det er et af de problemer, som de kommende forhandlinger skal adressere.

Det er en langt bedre forretning for samfundet, at vi sørger for at få efteruddannet i tide. Hvert år mister tusindvis af danskere deres job, fordi deres arbejdsplads går konkurs eller lukker. I år har det blandt andet ramt 430 medarbejdere på Siemens’ vindmøllefabrik ved Silkeborg. 

430 personer, der potentielt er på dagpenge og betaler mindre i skat end de ellers ville have gjort, er en rigtig dårlig forretning. Den tid der går, inden de er i arbejde igen, er i høj grad afhængig af, om de løbende har fået den efteruddannelse, der skal til.

Fra 3F og Danske Regioner ser vi et stort potentiale i, at vi får lavet efteruddannelsessystemet om, så vi får udbudt de kurser, der er behov for i de enkelte dele af Danmark. 

De kommende trepartsforhandlinger skal bidrage til at skabe et efteruddannelsessystem, som er bedre gearet til at levere de kompetencer, der akut er behov for i de enkelte dele af landet.