Debat

Regionsrådsformand: Sæt de unges trivsel på dagsordenen

DEBAT: Det hjælper at sætte de unges trivsel på dagsordenen. Det skriver regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V), efter regionen har opnået gode resultater med at uddanne undervisere og vejledere i at spotte og håndtere mistrivsel på ungdomsuddannelserne.

Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stephanie Lose (V)
Regionsrådsformand, Region Syddanmark

I dag gennemfører cirka fire ud af fem unge en ungdomsuddannelse. Der er derfor fortsat lang vej til at opfylde regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er en stor udfordring, som vi tager meget alvorligt i Region Syddanmark. Både af hensyn til de unge selv, men også fordi vi har brug for nye kræfter, der kan tage over og være drivkraften i vores samfund fremover.

Undersøgelser viser, at cirka hver fjerde elev, der falder fra en ungdomsuddannelse, gør det på grund af mistrivsel. Derfor har vi i vores regionale indsats for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse valgt at fokusere netop på de unges trivsel. Og det har vist sig at bære frugt.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

En ny evaluering af vores indsats viser nemlig, at det kan lade sig gøre at hjælpe de unge, der mistrives, til at få det bedre. 

Gratis kurser til undervisere og vejledere
Siden 2013 har vi i Region Syddanmark sat en række aktiviteter i søen med initiativet: ”Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne”.

Det ser ud til, at det er muligt at hjælpe de unge til en bedre trivsel – og dermed forhåbentlig også muligt at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det får mig til at se lysere på fremtiden.

Stephanie Lose (V)
Regionsrådsformand, Region Syddanmark

Omdrejningspunktet har været gratis undervisningsforløb til undervisere, vejledere og mentorer på ungdomsuddannelserne, hvor de har fået redskaber til at spotte og håndtere mistrivsel. Og det er den indsats, som nu er blevet evalueret af analysefirmaet Epinion.

Epinion har spurgt en række af de medarbejdere og ledere, der har været igennem et af vores undervisningsforløb, hvad de har fået ud af uddannelsen, og hvordan det har ændret deres adfærd.

Især den anerkendende tilgang har været en øjenåbner for mange undervisere, og kurserne har for de flestes vedkommende ført til, at de er blevet mere bevidste om elevernes trivsel, bedre til at spotte mistrivsel, og at de har fået større fokus på de sårbare elever.

Underviserne føler sig generelt mere trygge, når de tager samtaler med eleverne nu, end de gjorde førhen, og de har fået redskaber, der gør, at de også tør tage de vanskelige samtaler.

Elever med dårlig trivsel har fået det bedre
Det vigtigste er dog de unge. Derfor har jeg især hæftet mig ved Epinions trivselsmåling, hvor 647 unge er blevet spurgt om, hvordan de trives – både før og efter deres undervisere og vejledere har været på kursus.

13 procent af de adspurgte elever – cirka 85 elever – markerede i førmålingen, at de trivedes dårligt eller nogenlunde. Kigger man på resultaterne for de samme elever i eftermålingen, viser der sig et helt andet billede. Nu svarer knapt hver anden af eleverne, at de trives godt eller meget godt.

Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at eleverne trives bedre, udelukkende fordi lærerne og vejlederne har ændret adfærd. Eller at lærerne og vejlederne kun har ændret adfærd, fordi de har deltaget i vores kurser. Men der er flere ting, der peger på, at vores indsats rent faktisk har haft indflydelse.

Samtaler fremmer trivslen
Eleverne fremhæver nemlig, at det betyder noget for deres trivsel, at de har mulighed for at have samtaler med en underviser eller vejleder, der giver sig tid til at lytte.

Samtidig viser trivselsmålingen, at trivslen er forbedret mest hos de elever, der ikke trivedes i førmålingen, og som efterfølgende har været til en samtale med en underviser eller vejleder.  

Fra underviserne lyder meldingen, at de har gennemført flere samtaler, efter de har været på kursus, og at en stor del af dem har brugt nogle af de nye tillærte metoder i deres samtaler med eleverne. Blandt andet er de blevet bedre til at møde de unge uden dagsorden og lade dem tale frit om det, der trænger sig på.

Det er muligt at styrke trivslen
Jeg vil derfor tillade mig at konkludere, at vi i Region Syddanmark har taget et skridt i den rigtige retning.

Vi har med vores indsats ikke blot fået fat i vejlederne, men også i underviserne, som mange elever ifølge undersøgelsen ser som deres naturlige kontaktperson. Og så har vi kunnet spore en ændring i trivslen hos den gruppe elever, som vores indsats primært har drejet sig om, nemlig de elever, der ikke trives. Det glæder jeg mig især over.

Meget tyder altså på, at de unge, der mistrivedes, har fået det bedre, fordi uddannelsesstederne har valgt at gribe bolden og sætte trivslen på dagsordenen – blandt andet ved at sende deres medarbejdere på kursus.

Det ser ud til, at det er muligt at hjælpe de unge til en bedre trivsel – og dermed forhåbentlig også muligt at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det får mig til at se lysere på fremtiden.

Den erkendelse har da også ført til, at vi i regionsrådet har valgt at sætte 900.000 kroner af årligt fra 2017 og frem til at videreføre indsatsen for at hjælpe de unge. For der er stadig mange unge, som ikke trives.

Min afsluttende opfordring til politikere, ledere og undervisere i hele landet skal derfor være: Sæt de unges trivsel på dagsordenen. De unge er et fælles ansvar, og vi skal alle sammen tage hånd om den udfordring, det er, at få de unge til at trives. Så de får mod på at gennemføre en ungdomsuddannelse og mod på fremover at bidrage til vores fælles samfund. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

0:000:00