Rektor: Studenter, der tager en erhvervsuddannelse, er ikke fejluddannede

Artiklen "Mere end hver tiende student starter på en erhvervsuddannelse kort efter gymnasiet" handler om en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut. I artiklen diskuteres det, om de unge har taget en omvej i uddannelsessystemet, siden de først tager en studentereksamen, for dernæst at starte på en erhvervsuddannelse.

Desværre gør hverken analysen eller artiklen sig den umage at se på forskellene i de kompetencer, de forskellige gymnasieuddannelser giver, og ej heller hvilke adgangskrav de forskellige erhvervsuddannelser kræver. Det bliver man nødt til, for der er nemlig væsentlig forskel.

Man kan ikke klandre unge mennesker, der vil den merkantile vej, at de tager en hhx i stedet for en eux, når hhx har et langt bedre progressionsforløb og giver langt flere muligheder.

Carsten Hogrefe
Rektor, Det Blå Gymnasium, Vestfyn

Man kan simpelthen ikke blande bananer og pærer – altså stx’er og hhx’er (hvad angår kompetencer) eller tømrer- og kontoruddannelser (hvad angår optagelseskrav) – når man vurderer studenters overgang til erhvervsuddannelser.

Studentereksamen er adgangskrav

For at komme direkte i hovedforløb i en kontoruddannelse er det et krav, at man skal være merkantil student – enten eux- eller hhx-student. Med andre ord er studentereksamen et adgangskrav og ikke resultatet af et fejlvalg, som det fremstilles i artiklen.

Og man kan da ikke klandre unge mennesker, der vil den merkantile vej, at de tager en hhx i stedet for en eux, når hhx-uddannelsen har et langt bedre progressionsforløb og giver langt flere muligheder.

Et bevidst karrierevalg

Hertil kommer, at mange virksomheder bevidst ansætter hhx-studenter i lærepladser inden for det merkantile område, fordi de har brug for deres specielle kompetencer – eksempelvis engelsk, virksomhedsøkonomi og afsætning på A-niveau.

Det ved de unge godt, så derfor er det for mange et bevidst karrierevalg at tage en hhx med efterfølgende læreplads. Derfor er der også mange flere hhx’ere end øvrige studenter, der går hurtigt i gang med erhvervsuddannelsen (hovedforløbet) og i øvrigt har et mindre frafald.

Og dem tillader professor Nina Smith sig at kalde for ”fejluddannet” i artiklen her på Altinget. Meget tyder på, at det forfejlede ligger et helt andet sted.

Når man fra politisk og ministerielt hold har valgt at lave den merkantile vej væsentligt forskellig fra de øvrige erhvervsuddannelsesveje, så kan man da i det mindste bede om, at de også bliver behandlet væsentlig forskelligt i undersøgelser og vurderinger.