1.g-elever trives bedre end andre elever

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, konkluderer i en evalueringsrapport fra 2022 om gymnasiereformen, at elevernes generelle trivsel på alle typer af gymnasier er signifikant forbedret efter reformen.

Men hvad ved vi mere specifikt om 1.g-elevernes trivsel?

En fjernelse af grundforløbet vil reducere gymnasiets muligheder for at rekruttere til disse fagområder.

Tina Riis Mikkelsen
Rektor, Silkeborg Gymnasium

Hvert år i november-december gennemfører Undervisningsministeriet en undersøgelse af trivslen for eleverne på samtlige gymnasier i landet. Undersøgelsen foregår netop, som 1.g-eleverne er ved at etablere sig i de nye studieretningsklasser, og dermed ifølge GL i et særligt svært tidsrum.

Knap 100.000 elever fra de treårige gymnasiale uddannelser deltager i undersøgelsen, og resultatet har i de seneste år været det samme for STX, HHX og HTX: 1.g-eleverne trives generelt bedre end eleverne i 2.g og 3.g.

Måske er forklaringen, at mange elever har brugt grundforløbet til at blive klogere på sig selv og har valgt en studieretning, som giver mulighed for at være sammen med andre unge, der har de samme faglige interesser som den selv.

Grundforløbet åbner eleverne for nye fag

EVA konkluderer også, at grundforløbet er afklarende for valget af studieretning. Det er helt i overensstemmelse med elevernes meget positive evaluering af grundforløbet på landets største STX-institution, Silkeborg Gymnasium.

I 2023 havde 308 1.g-elever på Silkeborg Gymnasium forud for starten på gymnasiet en klar forestilling om, hvilken studieretning de ville vælge.

Af disse valgte 43 procent en anden studieretning efter grundforløbet, og der blev særligt rekrutteret til sproglige og naturvidenskabelige studieretninger. For en række af sidstnævnte havde op til 58 procent af eleverne foretaget et omvalg.

Politikerne efterlyser unge med kompetencer i naturvidenskab og fremmedsprog. En fjernelse af grundforløbet vil reducere gymnasiets muligheder for at rekruttere til disse fagområder.

For eksempel vil studieretningen med klimafaget ”geovidenskab A” formentlig forsvinde. Uden et grundforløb vil det være svært at få ansøgerne introduceret til de forskellige studieretninger på kvalificeret vis, da denne introduktion jo så må foregå i skoleåret inden gymnasiestarten.

Altså på et tidspunkt, hvor en stor del af de kommende gymnasieelever befinder sig på efterskoler spredt ud over hele landet.

Gymnasiereform

Vi har gymnasier for at danne unge mennesker og klargøre til videre uddannelse, og lærerne har en central rolle.

Det er dem, der på baggrund af dyb faglighed og med stort engagement skaber rammerne for elevernes udvikling. Skoleåret har spidsbelastningsperioder såvel som perioder med færre arbejdsopgaver, og grundforløbet er en af de travle perioder.

Det må nødvendigvis være elevernes udbytte af gymnasieforløbet og samfundets behov for kompetencer, der er afgørende for, om grundforløbet skal bevares.

Tina Riis Mikkelsen
Rektor, Silkeborg Gymnasium

Ligesom planlægningen af grundforløbet er krævende for lederne. Det er helt givet medvirkende til, at nogle lærere og ledere finder gymnasiets grundforløb ubekvemt.

Men det må nødvendigvis være elevernes udbytte af gymnasieforløbet og samfundets behov for kompetencer, der er afgørende for, om grundforløbet skal bevares.

Ikke lærernes og ledernes ujævne arbejdsfordeling hen over skoleåret. Og heller ikke påstande om øget mistrivsel blandt elever i 1.g, når landsdækkende trivselsmålinger gentagne gange viser, at eleverne i 1.g faktisk trives bedre end eleverne i 2.g og 3.g.

Vi anerkender naturligvis, at mange unge har trivselsmæssige udfordringer. Og vi arbejder på gymnasierne intenst med, at de unge skal falde til i gymnasiet, så de kan trives både fagligt, personligt og i fællesskabet.

Meget tyder imidlertid på, at en fjernelse af grundforløbet ikke vil have nævneværdig indflydelse på gymnasielevernes generelle trivsel. Grundforløbet har derimod stor positiv betydning for mange unges valg af studieretningsfag.

Det er dog meget sandsynligt, at der kan udvikles et gymnasium, hvor eleverne trives endnu bedre og samtidig i højere grad bliver dannede, fagligt kompetente og forberedt til nutidens og fremtidens samfund.

Det vil dog formentlig kræve en reform, hvor der gøres op med studieretningsgymnasiet. Derfor anbefaler vi, at Børne- og Undervisningsministeren iværksætter et forsøgsprogram for fremtidens gymnasium. Et program, der skal følges og evalueres grundigt af forskere og sektorspecialister, inden vi tager stilling til fremtidens gymnasieuddannelser.