Riisager vil åbne Grundforløb 1 for flere

EUD: Undervisningsministeren vil lade erhvervsskoler eksperimentere med flere elever på Grundforløb 1 (GF1). Tiltaget kræver midler og opbakning fra kredsen bag EUD-reformen.

”Jeg skal drøfte med kredsen, hvordan vi skal finde ressourcer til at sætte forsøg i gang,” siger undervisningsminister Merete Riisager om Grundforløb 1.
”Jeg skal drøfte med kredsen, hvordan vi skal finde ressourcer til at sætte forsøg i gang,” siger undervisningsminister Merete Riisager om Grundforløb 1.Foto: /ritzau/Tariq Mikkel Khan
Tyson W. Lyall

Det er en stærk ting ved reformen, at GF1 er kommet til at fungere så godt. Men der er grupper, som ikke har adgang til den, som kunne tænke sig at være der

Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister
Fakta
Fakta om ministeriets forsøg for EUD:

* Rammer:
- Forsøgene skal afvikles og evalueres inden for 3 år.
- Forsøgene må ikke blive en generel regel.
- Inden undervisningsministeren tager stilling til godkendelse af forsøg, sendes disse i høring i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). REU afgiver herefter indstilling til ministeren.

* Kriterier:
- Forsøgene skal understøtte hovedintensionerne i erhvervsuddannelsesreformen.

* Økonomi:
- Forsøg må ikke medføre øgede statslige udgifter i forbindelse med den enkelte elev.

* Deadline:
Ansøgningsfristen er fredag den 10. november 2017. 
Forventningen er, at forsøgene kan starte fra august 2018.

Kilde: UVM.dk

”Grundforløbets 1. del er for dig, der starter direkte efter 9. eller 10. klasse,” står der på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Så bastant skal det ikke formuleres fremover, hvis det står til undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Hun vil nemlig give erhvervsskolerne mulighed for at forsøge sig med flere typer af elever på GF1.

Dokumentation

Kort om grundforløb på erhvervsuddannelserne:

Grundforløbet består af to dele, der hver varer 20 uger. Det samlede grundforløb varer i alt 40 uger.

Grundforløbets 1. del (GF1):
Er for dem, som starter direkte efter 9. eller 10. klasse. Starter man i januar eller senest i august året efter sin 9. eller 10. klasse, vælger man selv, om man vil starte på GF1 eller grundløbets 2. del (GF2). 

GF1 giver "almene og brede erhvervsfaglige kompetencer". Målene for undervisningen er de samme på tværs af hovedområder. Derfor skal man ikke tage GF1 igen, hvis man fortryder sit valg af hovedområde.

Grundforløbets 2. del (GF2)
Er del af den erhvervsuddannelse, man har valgt. Før man begynder på GF2, skal man have valgt den erhvervsuddannelse, man vil gennemføre. Man kan starte direkte på GF2, hvis der er gået mere end et år siden, man afsluttede 9. eller 10. klasse.

GF2 giver "faglige og personlige kompetencer til at gennemføre et hovedforløb".

Kilde: UVM.dk


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00