S beskylder LA-minister for at provokere

Med et nyt og storstilet forsøg med kortere skoledage på 50 skoler skaber undervisningsminister Merete Riisager (LA) fornyet frygt for, at hun vil udhule eller underminere den omdiskuterede folkeskolereform, der trådte i kraft i august 2014.

Forleden kritiserede landets kommuner LA-ministeren for, at hun med det nye forsøg ”åbner en ladeport til at rulle folkeskolereformen tilbage” – og nu stempler et af de toneangivende partier bag reformen, Socialdemokratiet, ministerens nye forsøg som en direkte provokation af partierne bag aftalen om folkeskolen.

"En klar provokation"
”Jeg ser det som en klar provokation i forhold til, at hun måske ikke bakker så meget op om den reform, som hun ellers har givet udtryk for, efter at hun blev minister. Og jeg finder det meget uheldigt, at vi har en undervisningsminister, der ikke lytter, når vi har en forligskreds, der ellers er enige om tingene,” siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, til Altinget.

Annette Lind understreger, at det ”selvfølgelig” skal foregå i forligskredsen, hvis der skal laves ændringer af aftalen om reformen.

Jeg vil fortælle dig akkurat det samme, som jeg sagde til Annette Lind, da hun ringede og brokkede sig.

Alex Ahrendtsen
Skoleordfører for Dansk Folkeparti

”Derfor har jeg også spurgt ministeren, helt principielt, om hun må bryde folkeskolereformen i sådan et rammeforsøg. Jeg ved godt, at det er ministerens ret at iværksætte rammeforsøg, men jeg vil spørge til det principielle i det. Må hun også gøre det, når det er imod forliget,” siger Annette Lind.

Hun mener, at ministeren i stedet for at iværksætte det nye forsøg skulle have ”gjort forholdene bedre for hele folkeskolen”.

Massiv kritik af lange skoledage
Forsøget med kortere skoledage – som ministeren bebudede fra talerstolen på KL's Børn- og Unge-topmøde i Aalborg – skal ses i lyset af vedvarende og massiv kritik fra forældre, elever og lærere af, at skoledagene efter implementeringen af reformen er for lange og gør eleverne trætte og umotiverede.

Forsøget skal i første omgang vare i tre år og omfatte 50 folkeskoler. Ifølge ministeren, der inden sin ministerudnævnelse markerede sig som arg kritiker af reformen, skal forsøget sætte fokus på den ”gode undervisning, som er folkeskolens kerneopgave”.

DF vil ikke brokke sig
Men Socialdemokratiets kritik af Merete Riisagers ”provokation” møder ikke opbakning hos Dansk Folkeparti, der også er med i forligskredsen bag reformen. I hvert fald har partiets skoleordfører, Alex Ahrendtsen, ikke tænkt sig at brokke sig, oplyser han til Altinget.

”Jeg vil fortælle dig akkurat det samme, som jeg sagde til Annette Lind, da hun ringede og brokkede sig. Jeg sagde: Ved du hvad, kære Annette Lind, du ligger som du har redt. Den tidligere undervisningsminister, Christine Antorini, gjorde akkurat det samme. Hun gjorde det med modersmålsundervisningen, hvor hun rullede et kæmpe stort forsøg ud uden at involvere forligskredsen, og hun påberåbte sig retten til det. Jeg spurgte dengang ind til, om der var en øvre grænse for, hvad en minister selv må sætte i værk – og det var der ikke,” forklarer Alex Ahrendtsen.

"Så kan de lære det"
”Og bagefter lavede hun det samme nummer med et forslag om de kommunale, internationale grundskoler, hvor hun også gik uden om forligskredsen. Derfor har jeg sagt til Annette Lind, at det er socialdemokraterne selv, der har startet det her. Så hvis hun er sur over det, må hun snakke lidt med sin gruppe og tidligere minister om det. Så kan de lære det, kan de,” lyder det fra Alex Ahrendtsen.

I Venstre, der ligeledes bakker helhjertet op om folkeskolereformen, vil undervisningsordfører Anni Matthiesen ikke sige, hvad hun synes om forsøget med kortere skoledage.

Hun nøjes med at konstatere, at det er ministerens ret at starte forsøg uden at have opbakning fra forligskredsen.