Debat

S: Eleverne trives – også efter folkeskolereformen

DEBAT: Selvom onde tunger påstår det modsatte, stiger karaktererne, og eleverne trives i folkeskolen – også efter folkeskolereformen. Børne- og undervisningsordfører Annette Lind (S) samler op på de seneste målinger af reformens effekt.

Annette Lind (S) er glad for at folkeskolereformen allerede har sat positive spor på elevernes trivsel og læring. 
Annette Lind (S) er glad for at folkeskolereformen allerede har sat positive spor på elevernes trivsel og læring. Foto: ft.dk
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Annette Lind (S)
Børne- og undervisningsordfører

For os Socialdemokrater er det afgørende at sikre den bedst mulige hverdag for alle børn i folkeskolen.

Vi er glade for, at trivsel for børn og unge er et område, som har fået lov til at fylde endnu mere med de nye rammer for folkeskolen. Målet med reformen er jo netop, at vi får alle børn med og skaber en endnu stærkere folkeskole. En folkeskole, som er førstevalg for forældre i hele landet, og hvor vores børn og unge bliver så dygtige, som de kan. Men det handler ikke kun om nye fag – det handler i høj grad også om netop fokus på trivsel.

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Lær og lev 
Børn og unge må aldrig føle, at de ikke hører til. Skolen skal være et sted, hvor vores børn både lærer og lever. Hvor de får gode venner, og hvor de er glade for at være.

Eleverne trives, standpunktskaraktererne er steget, og der er en generel oplevelse af et potentiale i den nye folkeskole.

Annette Lind (S)
Børne- og undervisningsordfører

Den nye folkeskole er naturligvis stadigvæk ung. Og resultaterne af folkeskolereformens mange nye tiltag vil på sigt blive mere og mere tydelige, når skolerne kommer endnu længere med implementeringen. Men de første spæde tegn på, om eleverne nu bliver bedre og trives ordentligt, er netop blevet fremlagt. Og her er der bestemt positive tegn. Eleverne trives, standpunktskaraktererne er steget, og der er en generel oplevelse af et potentiale i den nye folkeskole.

Selvfølgelig er alt ikke rosenrødt, men retningen er sat.

Med de nye rammer for folkeskolen er skolerne blevet stillet over for en stor opgave, og man er langt de fleste steder kommet langt. Skolerne har løftet opgaven og tilpasset sig de udfordringer, de er stødt på. Af positive elementer står elevernes trivsel helt centralt.

Eleverne har det godt
For eleverne trives i den nye skole. Selvom onde tunger forsøger at give et andet og mere dystert indtryk, er det konklusionen. Nye tal viser, at elevernes fravær har været stabilt i reformens første år. Også her har en negativ debat forsøgt at påpege det modsatte.

Samtidig føler eleverne i høj grad, at de har en god relation til deres lærer, og er tilfredse med undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Samspillet mellem lærer og elev er helt afgørende, når alle skal med. Uddannelse er en afgørende faktor for at bryde den negative sociale arv, og det er her eleverne bliver godt rustet til deres fremtidige liv. 

Folkeskolereformen har derfor sat fokus på både trivsel og øget faglighed. Vi kan se, at der er en generel karakterstigning i elevernes afgangsprøver. Her er det særligt i matematik og retskrivning, at eleverne har forbedret sig. Vi oplever, at eleverne bliver bedre. Det skal vi glæde os over.

For den helt overordnede ambition med den mere faglige undervisning er jo netop, at eleverne skal blive dygtigere. Karaktergennemsnittet efter kun et år med den nye folkeskole giver naturligvis ikke et fuldstændigt billede, men det er en indikator, der peger på, at vi er på rette vej.

Mere bevægelse på skemaet
De nye rammer udvikles stadig. Eleverne siger selv, at de mangler mere bevægelse i dagligdagen. Det er et ønske, vi skal tage alvorligt. Det er afgørende, at man på skolerne forsætter med at blive endnu bedre til at knytte læring og bevægelse sammen. For skal den nye skoles ambition om bevægelse opfyldes, kræver det, at bevægelse bliver en integreret del af både skoledag og undervisning.

Også når det kommer til den åbne skole, har det vist sig, at der er udviklingspotentiale. Vi skal derfor have flere elever ud på de lokale virksomheder, i idrætsforeningerne og på musikskolerne, i fremtidens skole. Vi politikere skal være med til at sætte fokus på, hvordan den åbne skole kan fungere bedre. For det er vigtigt, både for elevernes læring og for deres indblik i det omkringlæggende samfund, at den åbne skole fungerer. 

Med de mange nye elementer er der skabt et potentiale for en bedre folkeskole med trivsel. Elevernes trivsel handler ikke kun om dygtige børn, men også om glade børn.

Vi har et ansvar for at gøre skolen til det bedste sted at både lære og være for vores børn i hele landet – i fællesskab med elever, forældre, pædagogisk personale, lærere og ledere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00