S og R mistænkes for karakter-bommert

GYMNASIEREFORM: De borgerlige partier har forgæves forsøgt at få en forklaring på, hvorfor S og R reelt vil sænke karakterkravet til 02 fra det 4-tal, der allerede skeles til i dag i vurdering af eleverne. ”Jeg tror, de er kommet galt afsted,” siger V-ordfører.

Foto: Morten Stricker/Scanpix
Erik Bjørn Møller

Borgerlige undervisningsordførere mistænker Socialdemokraterne og Radikale for at have begået en bommert i den politisk betændte og fastlåste strid om indførelsen af karakterkrav for at komme i gymnasiet.

Det sker efter, at forhandlingerne om en gymnasiereform brød sammen torsdag i en ”modbydelig stemning”, hvor parterne – trods overvejende enighed om det indholdsmæssige - stod stejlt og ufravigeligt overfor hinanden i spørgsmålet om karakterkrav.

Analysen i den borgerlige lejr er, at S og R helt har overset, at folkeskolerne allerede i dag opererer med en form for adgangskrav på 4, når de samlet set skal vurdere, om eleverne er egnede til at komme i gymnasiet.

"Højst besynderligt"
”Det er højst besynderligt. Jeg tror, vi er der, hvor det nu simpelthen handler om menneskelig stolthed, og hvor man holder fast i noget for ikke at tabe ansigt,” siger Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, til Altinget.

Vi vil gerne rykke os og finde et kompromis, men derfor vil jeg også gerne forstå argumentet for, hvorfor de reelt vil sænke kravene, og den forklaring har jeg ikke fået endnu.

Marie Krarup
Gymnasieordfører for Dansk Folkeparti

Karakteren 4, som er foreslået som adgangskrav i regeringens gymnasieudspil, fremgår i dag allerede af en bekendtgørelse om såkaldt uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i 8. klasse, som trådte i kraft under den tidligere regering i 2014. Her hedder det, at elever opfylder de faglige forudsætninger, hvis de blandt andet ”har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der afgives i 8. klasse”.

Derfor forsøgte de borgerlige ordførere torsdag at få en forklaring fra rød blok på, hvorfor de med deres karakterkrav på 02 reelt går ind for at nedsætte karakterkravet i forhold den eksisterende bekendtgørelse. Flere borgerlige forhandlere fik indtryk af, at bekendtgørelsens eksistens nærmest kom bag på nogle af forhandlerne fra S, SF og R. Herefter forduftede den gode stemning – og forhandlingerne blev afbrudt.

S-formandens fejl
Merete Riisager peger også på, at den socialdemokratiske fastlåshed på karakteren 02 kan hænge sammen med, at S-formand Mette Frederiksen i april kom galt afsted på Facebook, da hun slog fast, at et karakterkrav på 02 svarer til et 7-tal efter den gamle karakterskala. Fejlen blev hurtigt korrigeret, men overbevisende var det ikke, påpeger flere kilder.

”Det undrer mig enormt, at et parti som Socialdemokratiet – der selv lige har haft undervisningsministerposten og har vedtaget et 4-tal i bekendtgørelsen om uddannelsesparathedsvurdering – de facto går ind for at nedsætte kravet nu. Uden at kunne argumentere for det. Jeg tror, de simpelthen har begået en fejl, og nu fanger bordet så,” siger Merete Riisager.

Samme melding kommer fra Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen:

”Jeg tror, de er kommet galt afsted. Jeg har meget svært ved at forstå, at man ikke kan acceptere et 4-tal som adgangskrav, når uddannelsesparatheden allerede i dag vurderes ud fra et 4-tal – vel at mærke på baggrund af en bekendtgørelse, der blev sendt ud under den tidligere regering,” siger Anni Matthiesen.

Grundlæggende uenighed
Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, afviser over for Altinget, at partiet skulle have begået en fejl i karakterstriden.

”Så må jeg bare sige, at de borgerlige kun hører det, de vil høre – og ikke andet. For os er det her en grundlæggende uenighed med de borgerlige, og sådan er det. Vi synes egentlig ikke, at der er så meget andet at forklare, end at vi ønsker, at alle de børn, der kan, skal have sig en ungdomsuddannelse, og de skal også have mulighed for at gå i gymnasiet,” siger hun.

Men er det ikke rigtigt, at der i dag ligger en bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, der bygger på karakteren 4?

”Jo, men der er jo ikke tale om et retskrav. Det er en vurdering, og den synes jeg, man skal holde fast i. Det er jo en vurdering af det hele, både det faglige, det mentale og det sociale. Det er en god idé at have den, det er et fint pejlemærke, der slår fast, at man skal yde noget for at komme i gymnasiet,” siger Annette Lind.

Så du forstår ikke, at de borgerlige undrer sig over, at I går ind for karakteren 02 som et retskrav, mens I holder fast ved karakteren 4 i uddannelsesparathedsvurderingen?

Nej, det er ikke spor anderledes end i dag, hvor man kan komme ind, selv om man ikke har 4. Det væsentlige er, at parathedsvurderingen netop er en vurdering, der omfatter en vurdering af det hele,” siger S-ordføreren.

DF klar til at rykke sig
Hun understreger, at Socialdemokraterne ”rigtig gerne” vil have et bredt forlig.

Det samme vil DF's gymnasieordfører, Marie Krarup:

”Men det kræver jo, at de rykker sig. Vi vil gerne rykke os og finde et kompromis, men derfor vil jeg også gerne forstå argumentet for, hvorfor de reelt vil sænke kravene, og den forklaring har jeg ikke fået endnu. Realiteten er jo, at op mod 50 procent af dem med karakterer på under 4 falder fra igen,” siger Marie Krarup.

Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved, ønsker ikke at kommentere igangværende forhandlinger.

Forhandlingerne genoptages tirsdag aften klokken 18.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

Marie Krarup

Fhv. MF (DF, løsgænger)
sprogofficer (Forsvaret), cand.mag. i øststatskundskab, samfundsfag og religion (Københavns og Aarhus Uni. 1996 og 2006)

0:000:00