Debat

S: Vi skal have gang i ”den åbne skole”

DEBAT: Alle skal med. Derfor skal vi bruge mentorordninger og samarbejder med virksomheder og erhvervsskoler langt mere aktivt, mener Socialdemokratiets undervisningsordfører.

Alle unge har potentiale. Derfor er det eneste rigtige også at indføre en 100-procent-målsætning, mener Annette Lind.
Alle unge har potentiale. Derfor er det eneste rigtige også at indføre en 100-procent-målsætning, mener Annette Lind.Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annette Lind (S)
Undervisningsordfører for Socialdemokraterne

Danmark var det første land i verden, der sikrede skolegang til alle børn, uanset om de kom fra gode eller ringe kår.

Alle skal med – det er den idé, der har skabt det fantastiske land, vi lever i. Det er ikke en privilegeret elite, der har bygget Danmark – det er det arbejdende flertal af almindelige mennesker, der har smøget ærmerne op.

Igennem hele vores historie har vi evnet at tage store løft sammen, selv i svære tider. Så hvorfor skulle vi ikke også kunne gøre det igen i dag?

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Ja til 100 procent
Alle unge har nemlig et potentiale. Derfor er det også på tide at erstatte målet om, at 95-procent får en ungdomsuddannelse med en ambition om at få alle med. En 100 procent-målsætning handler om at give langt de fleste en uddannelse, men den er også en erkendelse af, at for nogle kan vejen til erhvervskompetence også gå gennem et job.

Vejen til gode job vil stadig være uddannelse for langt de fleste, men for nogle kan job også være vejen til uddannelse og et bedre og trygt job efterfølgende.

Vi skal ændre uddannelsesparathedsvurderingen, så alle elever bliver erklæret parate til noget.

Annette Lind (S)
Undervisningsordfører

Alle er parate til noget
Med et mål om at få alle unge med skal vi erklære alle unge parate til noget efter folkeskolen i fremtiden.

Næsten 30 procent af eleverne i 8. klasse bliver i dag erklæret ”ikke-parate”, og for mange bliver det blot endnu et bevis på, at de ikke duer til noget. Den tænkning skal vi vende på hovedet – vi skal ændre uddannelsesparathedsvurderingen, så alle elever bliver erklæret parate til noget. 

Vi skal fortsat stille krav og forvente noget, men vi skal samtidig bryde den onde cirkel af nederlag for nogle elever. 

Vi skal således lytte mere til de enkelte unge, tage udgangspunkt i deres potentiale og styrke deres egne mål, trivsel, faglighed og gåpåmod, så de bliver til aktive samfundsborgere og får et godt og trygt arbejdsliv.

Bedre sammenhæng i uddannelsesplan
En ny 100 procent-målsætning og uddannelsesparathedsvurdering skal ikke bare handle om nye ord og tal.

Vi skal blive bedre til at bryde med de traditionelle undervisningsrammer for de elever, der ikke trives i dem, så de unge fremadrettet kan få et bedre og mere målrettet tilbud.

Vi skal for eksempel bruge ”den åbne skole” meget mere aktivt til at give flere elever en succesoplevelse – eksempelvis gennem mentorordninger eller samarbejder med virksomheder og erhvervsskoler.

En tidligere og bedre indsats i udskolingen kan således skabe bedre sammenhæng for flere elevers uddannelsesplan.

Én vejleder
Og når vi kommer til overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse skal vi tage langt mere ansvar for de unge, vi taber i dag. I dag har vi rigtig mange og gode tilbud til vore unge i uddannelsessektoren. Vi har derfor ikke brug for at nytænke, men for at samtænke.

De unge skal have én gennemgående vejleder, der ikke slipper dem, før de har gennemført en uddannelse eller har fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis der er brug for at skifte spor, skal det naturligvis være en mulighed, men uden at blive tabt, eller at den unge skal starte forfra.

Alle unge kan noget og har et potentiale. Alle skal derfor blive til noget, det er vores fælles ansvar, at det bliver set og udnyttet.

Dokumentation

Fakta om ekspertudvalget
Ekspertudvalget om bedre veje til en ungdomsuddannelse blev nedsat sidste år af tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Formålet var at kulegrave hele uddannelsesområdet for de tusinder af unge, der ikke går direkte fra folkeskole til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Et område, som har været præget af hele 25 reformer siden år 2000. 

Udvalget har blandt andet set på, hvordan kvaliteten af tilbuddene i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse kan blive højere. Eksperterne har også kigget på, hvordan vi sikrer bedre ansvarsfordeling og incitamentsstrukturer omkring de unges uddannelsesforløb, hvor der i dag eksempelvis ikke er garanti for samarbejde om den enkelte elev mellem kommune og uddannelsesinstitutioner.

Læs alle ekspertudvalgets 47 anbefalinger her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

0:000:00