Debat

SF-ordfører: Mattias Tesfaye bør også være trivselsminister

Danmarks nye børne- og undervisningsminister står med et historisk ansvar for at sikre, at trivselskrisen ikke eksploderer, skriver Astrid Carøe.

Regeringsgrundlaget indeholder den mystiske sætninger, at "vi skal styrke robustheden og selvtilliden hos vores unge" – en sætning, der individualiserer en samfundskrise, skriver Astrid Carøe.
Regeringsgrundlaget indeholder den mystiske sætninger, at "vi skal styrke robustheden og selvtilliden hos vores unge" – en sætning, der individualiserer en samfundskrise, skriver Astrid Carøe.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Astrid Carøe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke nogen hemmelighed, at SF havde håbet på og kæmpet indædt for, at Danmark fik sin første trivselsminister.

At vi udvidede Børne- og Undervisningsministeriet og samlede en lang række ressortområder, der alle berører den trivselskrise, som vi befinder os midt i, under ét samlet ministerium, så opgaven ikke længere blev kastebold mellem hundrede forskellige ansvarlige.

For trivselskrisen er vidtrækkende, og den påvirker både daginstitutioner, skoler og uddannelser. Den er en bombe under fremtidens arbejdsmarked, og den presser psykiatrien. Krisen kræver samarbejde.

Sæt tempoet ned

Vi fik ikke en trivselsminister, men jeg håber, at Mattias Tesfaye alligevel vil tage ansvaret på sig. Vores børn og unge har brug for mere ro på.

Vi må ikke give de unge skylden for deres mistrivsel

Astrid Carøe
Ordfører for ungdomsuddannelser, SF

Ro til, at de kan fordybe sig i deres uddannelser, udfolde deres kreativitet og være nysgerrige. Det kan vi kun sikre, hvis vi fjerner det altopslugende fokus på karakterer, og flytter det hen på feedback.

Vi er nødt til at give lærere og undervisere bedre tid og ressourcer, så de i højere grad kan se og hjælpe den enkelte elev, der hvor de er. Ro til, at vores unge kan lave fejl og skifte retning, uden at de bliver mødt af lukkede døre og urimelige meritkrav.

Det skal simpelthen være lettere at skifte mellem vores ungdomsuddannelser, og systemet skal samarbejde bedre på tværs.

Nulfejlskulturen er enormt usund for os alle, men særligt for unge, og det medvirker til, at alt for mange rammes af stress, angst og depression, og endnu flere føler sig utilstrækkelige.

Ser ikke lovende ud

Desværre indgyder regeringsgrundlaget ikke ligefrem tillid til, at den kommende minister vil gå i gang med det vigtige arbejde.

Tværtimod indeholder det den mystiske sætninger, at "vi skal styrke robustheden og selvtilliden hos vores unge" – en sætning, der individualiserer en samfundskrise og gør det til den enkelte unges eget problem. I stedet for at løse problemerne, skal de unge bare blive mere "robuste", så de kan leve med dem.

Læs også

Det er svært at læse som andet end ansvarsfralæggelse fra en regering, der ikke har nok idéer til, hvordan vi løser krisen. Vi må ikke give de unge skylden for deres mistrivsel.

Det er en kompleks problemstilling, og i stedet for at tilskrive de sociale medier størstedelen af ansvaret, er vi nødt til også at se på de strukturer i vores samfund, der skaber mistrivsel. Her spiller uddannelsessystemet en rolle.

Den planlagte kommission for det gode børne- og ungdomsliv kan blive et vigtigt redskab til at forstå mistrivslen bedre. Men vi vil i SF holde regeringen op på, at det ikke bliver en syltekrukke og en undskyldning for, at børne- og undervisningsministeren ikke kommer med konkrete løsninger på trivselskrisen.

Vi må ikke spille uddannelserne ud mod hinanden

Om man trives handler ikke kun om det mentale, det handler også om faglighed. Når der på flere erhvervsuddannelser er maskiner og værktøj, der ikke er fornyet i en menneskealder og værkstederne er slidte, så påvirker det elevernes faglige trivsel.

Vi skal vække børnenes lyst til håndværket i folkeskolen og give dem bedre vejledning, så flere unge af egen lyst vælger en erhvervsuddannelse

Astrid Carøe
Ordfører for ungdomsuddannelser, SF

Og med det massive frafald, vi ser på erhvervsskolerne, er der gevaldigt brug for at sætte ind. Derfor er jeg også enormt glad for de høje ambitioner, som regeringen har for erhvervsuddannelserne.

Området har været underprioriteret alt for længe. Det var helt på sin plads, da de unge i lærlingeoprøret råbte Christiansborg op og sagde, at erhvervsuddannelserne ikke skal behandles som andenrangs.

For mig at se er det en selvfølge, og jeg håber, at vi med den nye regering endelig kan lykkes med at give erhvervsuddannelserne det løft, de har brug for.

Det er bare vigtigt, at løftet af erhvervsuddannelserne ikke går ud over gymnasierne. Både den tidligere og den nuværende regering har en tendens til at spille uddannelserne ud mod hinanden.

Læs også

Har vi en udfordring med, at alt for få har lyst til at tage en erhvervsuddannelse? Ja, ingen tvivl om det. Skal vi tvinge de unge hen på erhvervsskolerne og forringe kvaliteten på gymnasierne, i forsøget på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive? Nej da. Det får vi ikke flere unge til at trives ved. Tværtimod.

Vores ungdomsuddannelser skal samarbejde og fleksibilitet, kvalitet og ro skal spille ind i alle aspekter af dem. Og så skal vi vække børnenes lyst til håndværket meget mere i folkeskolen og give dem bedre vejledning, så flere unge af egen lyst vælger en erhvervsuddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00