Skolechef: Kan lærerne følge med digitaliseringen?

Kim Brøbech
Skolechef, Ikast-Brande Kommune

Folkeskolens elever er i dag såkaldte “digitale indfødte”. De er født med en pc, mac eller tablet ved siden af vuggen. De har aldrig kendt andet, og netop derfor står folkeskole og uddannelsesinstitutioner over for en kæmpe opgave.

Kim Brøbech
Skolechef i Ikast-Brande Kommune

1. november 2014 var en skelsættende dato for den digitale udvikling i al almindelighed og i skolemæssig sammenhæng var det i særdeleshed en speciel dag i forhold til den digitale dannelsesproces.

Fra den 1. november skulle alle danskere være digitale. For nogle måske en ubetydelig dato, da rigtig mange i dag er såkaldte digitale medborgere.

For folkeskolen var det imidlertid en vigtig dag, da det hermed er slået fast, at man som aktiv medborger i Danmark fordres at kunne håndtere digitale medier ikke mindst i kontakten med det offentlige.

For mange har det været en uoverstigelig overvindelse, og en fritagelse har været nødvendig. Det er imidlertid en stakket frist - “toget er kørt” - og det er nødvendigt at løse billet!

Vi er mange, for hvem det digitale er en tillært kompetence, hvor vi for mange år siden slap benovelsen over den røde IBM-skrivemaskine med slettehoved og i dag har tabletten med overalt, fordi det er vores mulighed for at være i kontakt med arbejde, familie og omverdenen i øvrigt.

Kæmpe opgave for skoler
Folkeskolens elever er i dag såkaldte “digitale indfødte”. De er født med en pc, mac eller tablet ved siden af vuggen. De har aldrig kendt andet, og netop derfor står folkeskole og uddannelsesinstitutioner over for en kæmpe opgave.

Da børnene ikke fødes som 6-årige, har 0-6 års-området en udfordring, som er endnu større, end da man for mange år siden blev udfordret på, om det var en god idé at lære at læse og regne i børnehaven.

På folkeskoleområdet har der i årevis været krav om, at der skal undervises i og med it og digitale læremidler.

Den pædagogiske og ikke mindst dannelsesmæssige udfordring for folkeskolen ligger i muligheden for at skabe de læringsmiljøer, som inkorporerer de digitale læremidler på en måde, som udfordrer netop selve læringen og dermed den læringsforståelse, som megen undervisning er bygget op omkring, og som har været hjørnestenen i klasserummets aktiviteter i årtier.

Det gælder desværre/heldigvis også hos ungdomsuddannelserne og hos de videregående uddannelser. Alle, som beskæftiger sig med, hvorledes læring opstår og internaliseres i de unge medborger, har udfordringen.

Undgå gammel undervisning med strøm på
Derfor er det en nødvendig satsning at skabe muligheder for, at de pædagogiske medarbejdere kan bibringes de nødvendige kompetencer med henblik på at digitalisere læreprocesser på en ny måde, så det ikke blot kommer til at handle om “gammel undervisning med strøm på”.

Dette gøres ikke med et snuptag, men vil tage lang tid. Derfor er det for tidligt at konkludere, at hidtidige indsatser ikke har virket. Ligesom med folkeskolereformen kan der være en fare for en for kort tålmodighed over for diverse investeringer.

Samtidig er der en landsdækkende diskussion om, hvordan man udstyrer eleverne med de nødvendige hjælpemidler. Skal kommunerne betale for elevernes computer, eller benytter man sig af at lade dem bringe deres egen med i skole?

I virkeligheden handler det også om økonomi, og opgaven bliver ikke mindre af, at mange kommuner er ramt af stramme budgetter. Opgaven med at give medarbejdere de nødvendige kompetencer kombineret med behovet for kulturforandringer i læringsmiljøet og samtidig investere i det nødvendige it-udstyr, gør derfor ikke prioriteringerne nemmere.