Skolelederne revser skoleforslag fra regeringen og KL

”Det er ikke pædagogik, borgertilfredshed eller ledelse, men alene økonomi, der er styrende.”

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, har bladret om på side 16 i ”Aftale om kommunernes økonomi for 2018” og er stærkt utilfreds med det, han kan læse.

Her skriver regeringen og KL nemlig, at man vil udvide muligheden for fælles ledelse mellem dagtilbud og skoler og skabe ”friere rammer for klassedannelse”.

Ingen af delene er efterspurgt hos landets skoleledere, mener Claus Hjortdal.

”Det er ikke noget, som er født hos os. Det er en født i en kommunal-økonomisk tankegang om, hvordan man rationaliserer bedst muligt,” lyder kritikken.

Fra 150 til 300 til 500
KL og regeringen foreslår blandt andet, at det skal være muligt med en fælles leder og bestyrelse for dagtilbud og skoler med op til 500 børn.

Tidligere lød grænsen på 150 elever, før den med folkeskolereformen fra 2014 blev sat op til 300 børn. Det er uklogt at sætte grænsen yderligere op, mener Claus Hjortdal.

”Det giver god mening, hvis man har et lokalsamfund med mindre institutioner, hvor man kan skabe sammenhæng og bevare dem alle. Men når man kommer op omkring 500 elever, er det store institutioner, hvor man vil få ledere for noget meget stort,” siger han og uddyber problematikken:

”Man vil typisk have to forskellige bestyrelser at referere til og to forskellige økonomier at styre. Man skal håndtere forskellige interessentgrupper og dagligt forholde sig til helt forskellige udfordringer på de to områder.”

”Vi tror ikke på, det er fremmende for ledelse eller oplevet ledelse. Det er fremmende for økonomitænkningen.”

Skolelederne: Vi får ikke friere rammer
Ifølge Claus Hjortdal er ideen om ”fleksible muligheder for klassedannelser” og ”organisering af undervisningen i hold” tilsvarende kritisabel.

Han kalder økonomiaftalens formuleringer ”stærkt problematiske” og peger på en skjult spare-dagsorden gemt bag de positivt ladede vendinger.

”Det er ikke skolelederne, der vil få friere rammer. Det vil, som jeg ser det, være en besparelsestænkning med at forhøje elevtallet til +29, så man kan skabe økonomisk rationalitet. Igen det er ikke pædagogik, borgertilfredshed eller ledelse, men alene økonomi, der er styrende,” siger han.

KL’s formand Martin Damm (V) forklarer omvendt, at forslaget er med i økonomiaftalen, fordi skoler og kommuner har ønsket det.

”Vi har gennem årene hørt fra såvel skoler og kommuner, at der kan være udfordringer i dagligdagen i forhold klassedannelse,” siger han og tilføjer:

”En lempelse af reglerne vil rydde de sten af vejen og give de skoler og kommuner, der ønsker det, muligheder for mere fleksibel tilrettelæggelse. Hvordan det skal udmøntes i praksis, er op til en lokal dialog.”

Ifølge Martin Damm efterspørger ”mange kommuner og skoler” mere fleksible muligheder for organisering af eleverne i klasser og hold af undervisningen.

”Ønsket er begrundet i pædagogiske behov for at kunne tilrettelægge differentierede og fleksible læringsforløb - ikke i økonomiske gevinster. En motiverende og varieret skoledag har ikke optimale rammer inden for nuværende regler om klassedannelse,” lyder det fra KL-formanden.

”Fleksibilitet” eller ”ren økonomi”?
Martin Damm begrunder samtidig forslaget om lempeligere regler for fælles ledelse mellem skole og dagtilbud med ønsket om mere ”fleksibilitet”.

”En lempelse her skal understøtte fleksibilitet. Herunder understøtte mulighederne for at opretholde både skoler og dagtilbud i mindre lokalsamfund,” siger han.

Den forklaring giver Claus Hjortdal ikke det store for. Fleksibilitet skal i dette tilfælde oversættes til besparelsesmuligheder, lyder analysen herfra.

”Det er ren økonomi. Man taler ikke om indhold eller pædagogik. Udelukkende penge, og det er helt uinteressant. Kommunerne får puttet tre milliarder i kassen, så jeg kan ikke forstå, hvorfor de skal finde endnu mere på det her område. Det er helt ubegribeligt,” siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) forklarer i en kort skriftlig kommentar til Altinget: uddannelse, at ”kommunerne ønsker friere rammer til at tilrettelægge deres arbejde.”

”Det ønske deler vi i regeringen, og samtidig vil vi holde kommunerne fast på, at de prioriterer eleverne og den gode undervisning,” skriver hun videre og anfører afsluttende:

”De forslag, der ligger i økonomiaftalen, skal drøftes med forligskredsen, før de kan blive til virkelighed.”