Skolepolitikere: Det tager vi med os fra børn og unge-topmødet i Aalborg
"I er politikere, ikke psykologer," sagde kommentator Noa Redington til salen, da KL satte børn og unges trivsel på dagsordenen til topmøde i Aalborg. Fire kommunalpolitikere fortæller her, hvad de tager med sig fra topmødet.
Signe Løntoft
RedaktørSimon Pihl Sørensen (S), viceborgmester og formand for Skoleudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvad tager du med dig fra dette års topmøde?
"Den vigtigste lære er, at vi er nødt til at genskabe de brede fællesskaber, som ikke længere eksisterer. For erkendelsen blandt alle os i år er nok, at når vi taler om de børn og unge, der mistrives, så er det et bredt samfundsproblem, som kræver brede løsninger. It takes a village, som man siger ..."
Er der et oplæg, du vil fremhæve?