Debat

Uddannelsesledere til regeringen: Teknologiforståelse som valgfag vil øge polarisering

Hvis teknologiforståelse bliver et valgfag, som regeringen lægger op til i sit skoleudspil, vil det primært blive valgt af de teknologi-kompetente drenge, skriver en professor og fem uddannelsesinstitutioner.

Mattias Tesfaye (S) præsenterede tidligere i oktober regeringens folkeskoleudspil, som lægger op til større fokus på digital teknologiforståelse.
Mattias Tesfaye (S) præsenterede tidligere i oktober regeringens folkeskoleudspil, som lægger op til større fokus på digital teknologiforståelse.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bravo, betænkeligt, bekymrende.

Regeringens udspil til teknologiforståelse i det nye skoleudspil er en pose blandede bolsjer. Det er regeringens bestræbelse, at teknologiforståelse indgår som et element i udvalgte, eksisterende fag i første til niende klasse.

Ambitionen er god.

Teknologiforståelse vil ikke blot "beskatte" de eksisterende fag, men på kort sigt også bidrage til en væsentlig fagudvikling inden for alle de eksisterende fag. Bravo!

Afsendere
  • Docent Mikkel Hjorth, VIA University College
  • Professor Ole Sejer Iversen, Aarhus Universitet
  • Docent Lars Bo Andersen, Københavns Professionshøjskole
  • Dekan Maja Horst, Arts, Aarhus Universitet
  • Dekan Jakob Harder, Københavns Professionshøjskole
  • Direktør Michael Caspersen, It-vest – samarbejdende universiteter

"Det er således regeringens ambition, at teknologiforståelse i forlængelse af folkeskolens formål skal bidrage til elevernes demokratiske dannelse ved at styrke deres kritiske refleksion og tænkning samt brede, digitale dannelse,” står der i udspillet.

Det er en ambitiøs og en rigtig fin plan at myndiggøre børn og unge til at leve gode liv med digital teknologi. Men hvordan sikrer vi, at denne myndiggørelse finder sted ud fra en substantiel faglighed i digital teknologiforståelse, når vores undervisere ikke er klædt på til opgaven?

Praktik er en del af fagligheden

Vi savner en plan for, hvordan lærerne skal løfte opgaven, så det ikke blot bliver den enkeltes undervisers von hørensagen og autodidakte evne, som afgør elevernes myndiggørelse.

Det kræver en massiv investering i hele uddannelseskæden at løfte opgaven. Er regeringen klar til at samle regningen op, eller bliver det et stort skolelotteri, at den enkelte elev får en kompetent undervisning? Betænkeligt!

I udspillet står der:

"Teknologiforståelse skal også være et nyt, mere skabende fag, der kan udbydes som et valgfag i syvende til niende klasse. Ambitionen er, at vores børn og unge får de nødvendige, faglige kompetencer og færdigheder, som eksempelvis kodning, så de konstruktivt og kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale teknologier og forstå deres betydning”.

Hvordan sikrer vi, at denne myndiggørelse finder sted ud fra en substantiel faglighed i digital teknologiforståelse, når vores undervisere ikke er klædt på til opgaven?

Erfaringer fra ‘Valgfaget i teknologiforståelse’ fra 2017 viste, at det primært er de teknologi-kompetente drenge, som vælger faget til. Et valgfag vil derfor som udgangspunkt øge polariseringen mellem dem, der kan digital teknologi, og alle andre.

Desuden vil det som udgangspunkt have en negativ effekt for den i forvejen skæve kønsbalance i it-branchen.

Lad os være ambitiøse og følge andre lande med en obligatorisk og substantiel faglighed i digital teknologiforståelse i folkeskolen. Bekymrende!

Når der åbner sig en mulighed for at ændre på folkeskolens indhold og formater, må vi sikre os, at digital teknologiforståelse står på fremtidens elevplaner. Der er blot seks mål at opfylde, og så er et fag i digital teknologiforståelse formentlig den hurtigste vej til en mere praktisk skole, man kan forestille sig.

Den praktiske del er fra start indlejret i fagligheden.

Seks argumenter til opslagstavlen

Digital teknologiforståelse er en fundamental faglighed på linje med at lære at læse, skrive og regne. Det er en faglighed, som vores børn og unge har krav på at få i folkeskolen. Ikke blot for at forstå begreber som algoritme og kontaktsporing, men digital teknologiforståelse er en forudsætning for at bevare demokratiet.

Det er en vigtig brik for at forstå vores kultur og en investering i uddannelse af arbejdsstyrken.

Læs også

Derfor er den kommende ændring af folkeskolen en lejlighed til at markere, at vi som land vægter, at alle børn og unge får de nødvendige forudsætninger for at deltage aktivt i et samfund, som er præget af digitalisering. 

Her er de seks argumenter for en obligatorisk teknologiforståelsesfaglighed til alle børn i Danmark - lige til at klippe ud og hænge op på undervisningsministerens opslagstavle over forhandlingsbordet:  

  1. Dannelsesargumentet
    Teknologiforståelse er almendannelse for børn og unge, der vokser op i en samtid præget af digitalisering. Børn skal i skolen have mulighed for kritisk og konstruktivt at forstå digitale teknologier og deres konsekvenser for derigennem bedre at kunne forstå sig selv, fællesskaber og samfund i en tid, der i høj grad præges af digitalisering.
  2. Kulturargumentet
    Digital teknologiforståelse er nødvendigt for at forstå nutidens kultur. Skolens opgave er også at overlevere nutidens og fortidens kultur til de nye generationer. Udviklingen af det samfund, vi i dag lever i, har gennem mere end 50 år været kraftigt påvirket af digitale teknologier og for at forstå denne udvikling og dermed vores kultur, skal man have teknologiforståelse. 
  3. Demokratiargumentet
    Digitale teknologier er i stigende grad fundamentet for demokratisk deltagelse. At kunne begå sig og bidrage aktivt til demokratiets styrkelse og udvikling kræver, at man kan navigere i teknologiernes muligheder og gennemskue deres faldgruber.
  4. Ligeværdargumentet
    Digital teknologiforståelse som obligatorisk faglighed i folkeskolen vil stimulere en større mangfoldighed af børn og unge mennesker til at bidrage til udvikling af samfundskritiske digitale teknologier. Et ligeværdigt samfund bygger på digitale infrastrukturer, som er skabt af en mangfoldighed af mennesker og ikke blot af teknologi-interesserede mænd.
  5. Nytteargumentet
    Digital teknologiforståelse blandt danskerne giver forudsætninger for at udnytte digitale teknologier til understøttelse og udbygning af velfærdssamfundet. Når digitale teknologier i større og større udstrækning forbinder borgere og samfundsinstitutioner, kræver det i stigende grad en befolkning, som kan begå sig i det digitale. Børn og unge skal lære at bruge teknologien på gode måder og kunne skelne gode digitale løsninger fra de dårligere. 
  6. Økonomiargumentet
    Digital teknologiforståelse er i stor udstrækning en forudsætning for at kunne indtræde og blive på et arbejdsmarked, hvor digitale teknologier integreres i stort set alle erhverv. Hvis vi som nation skal bevare vores konkurrenceevne, kræver det en investering i uddannelse af arbejdsstyrken gennem hele uddannelseskæden startende i folkeskolen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Sejer Iversen

Leder, Videnscenter for digital teknologiforståelse, professor i interaktionsdesign, leder, Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet
ph.d., computer science (Aarhus Uni.), kandidat i information og media studies (Aarhus Uni.)

Maja Horst

Dekan, Arts, Aarhus Universitet,
ph.d. (Copenhagen Business School 2003), cand.comm. (Roskilde Uni. 1996)

Jakob Harder

Dekan, Københavns Professionshøjskole, bestyrelsesformand, Astra, formand, den nationale styregruppe for teknologiforståelse
cand.scient.adm. (RUC 1999)

0:000:00