Sparekniv tvinger fagskoler til at give op

KONSEKVENS: Voldsomme sparekrav presser nu de første to af landets nye, frie fagskoler til at smide håndklædet i ringen. For to år siden var alle partier ellers enige om at oprette skolerne som et særligt praktisk tilbud til skoletrætte unge.

Sparekrav får nu to frie fagskoler til - stik imod hensigten - at omdanne sig til almindelig efterskole med boglig undervisning i stedet for værkstedsundervisning.
Sparekrav får nu to frie fagskoler til - stik imod hensigten - at omdanne sig til almindelig efterskole med boglig undervisning i stedet for værkstedsundervisning.Foto: Lars Helsinghof / Altinget
Erik Bjørn Møller

Vi kan ikke overleve disse besparelser. Vi føler simpelthen, at regeringen har snydt os.

Grethe Hovertoft
Forstander på Sorø Fri Fagskole

Blot to år efter at samtlige politiske partier i Folketinget var enige om at oprette Frie Fagskoler som en ny, erhvervsrettet kostskoleform for skoletrætte unge, truer regeringens sparekniv nu med at tage livet af den nye skoleform.

For mens uddannelsesinstitutioner over hele landet har beklaget sig over regeringens sparekrav på to procent om året, er de 12 nyoprettede frie fagskoler i al upåagtethed blev ramt ti gange så hårdt af besparelser.

Det får nu konsekvenser på flere af skolerne, der føler, at de bliver straffet for at have ”budt ind på en politisk dagsorden,” der gik ud på at etablere et nyt uddannelsestilbud til unge, som er mere praktisk end bogligt orienterede. Dermed skulle den nye skoleform bidrage til at løse den store uddannelsesmæssige udfordring med den voksende mangel på faglært arbejdskraft.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00