Thorning: 30 procent skal tage en erhvervsuddannelse

Hun vil derfor sætte et mål om, at 25 procent af de unge skal tage en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 procent i 2025. I dag er det blot 18,7 procent af de unge, som går håndværkervejen lige efter 9. eller 10. klasse.

"Det kræver, at erhvervsuddannelserne bliver et attraktivt førstevalg," sagde statsministeren under sin åbningstale.

Her var den kommende reform af erhvervsuddannelserne et af hovedpunkterne, og ifølge statsministeren er der brug for at styrke erhvervsuddannelsernes anseelse og kvalitet.

"Danmark har stolte traditioner for dygtige faglærte. Vi har en tradition for uddannelser med solid forankring i praktisk arbejde. Men erhvervsskolerne har været forsømt i mange år," sagde hun.

Danmark har stolte traditioner for dygtige faglærte. Vi har en tradition for uddannelser med solid forankring i praktisk arbejde. Men erhvervsskolerne har været forsømt i mange år.

Helle Thorning-Schmidt (S)
Statsminister

Færre indgange og grundforløb
Udover at sætte mål for antallet af unge, som skal tage en erhvervsuddannelse, vil hun også skære antallet af indgange til erhvervsuddannelsernes grundforløb ned fra 12 til fire. Derudover skal de unge fremover have et år til at lære de forskellige områder at kende, før de tager deres uddannelsesvalg.

Dertil vil regeringen nu kræve, at de unge kun kan komme ind på en erhvervsskole, hvis de har fået mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i folkeskolen, eller har en aftale om en praktikplads.

"De unge, der ikke opfylder karakterkravet, skal have tilbud om et nyt forberedende 10. klasseforløb, der er målrettet erhvervsuddannelserne," sagde statsministeren.

Eleverne skal samtidig sikres mindst 26 klokketimers undervisning om ugen på deres grunduddannelse, og de unge og de gamle elever skal gå på forskellige spor.

Derudover vil regeringen oprette en fleksuddannelse for de unge, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse, og det skal blive lettere for ufaglærte voksne, som har været på arbejdsmarkedet, at få merit for deres fagkompetencer.

"Vi ændrer erhvervsuddannelserne, så vi får bedre uddannelser både for de unge og for de voksne," sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Hele regeringens reformudspil vil blive præsenteret onsdag klokken 12.00 af undervisningsminister Christine Antorini (S).

Ekspert frygter social slagside
Ifølge Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), kan et måltal på 30 procent være godt.

"Det kræver dog, at man kan motivere de unge til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, og her er det vigtigt, at det bliver mere overskueligt for de unge at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor er det godt, hvis antallet af indgange bliver reduceret til fire," siger han.

Torben Pilegaard Jensen er samtidig tilfreds med, at man vil give de unge et år til at lære de forskellige områder at kende, før de vælger uddannelse.

Han understreger dog, at det kan få en social slagside, hvis man fremover kræver, at de unge skal have et karaktergennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik - eller at de på forhånd har en aftale om en praktikplads.

"Der er i gennemsnit 11.000-12.000 unge, som ikke kan indfri det karakterkrav. De elever, som har et socialt netværk og ressourcestærke forældre, som kan hjælpe dem med at skaffe en praktikplads, har så en mulighed for at komme i gang. Men der kan komme en social skævhed i den model," siger han.

Blandet respons
Hos Danske Erhvervsskoler - Lederne er man glad for statsministerens meldinger om at lave en etårig indgang til erhvervsuddannelserne.

"Det harmonerer jo vældig fint med det basisår, som vi har foreslået, som skal hjælpe de unge til at blive introduceret, afklaret og opkvalificeret til at træffe deres endelig valg af erhvervsuddannelse," siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, i en pressemeddelelse.

Han bakker også op om adgangskrav til erhvervsskolerne, men understreger, at flere undervisningstimer kun giver mening, hvis skolerne bliver kompenseret økonomisk for det.

Hos DS Håndværk og Industri, arbejdsgiver- og brancheforening for 2.250 små og mellemstore virksomheder, er man positiv over, at der kommer flere lærertimer, og at uddannelsesmiljøet kommer mere i fokus.

"De fysiske rammer skal være tidssvarende med ordentlige lokaler og udstyr og et godt arbejdsmiljø,” siger formand Jim Stjerne Hansen i en pressemeddelelse.

Han er også postiv over, at regeringen vil reducere antallet af indgange til fire, adskille de unge og de voksne elever, og indføre adgangskrav. Dog understreger Jim Stjerne Hansen, at karakterer ikke alene skal tælle.

Samtidig påpeger han, at det ikke skal være obligatorisk for alle at tage et bredt grundforløb, inden de vælger retning.

"Det er vigtigt at holde fast i, at dem, der ved, hvad de vil, ikke skal spilde tiden på et fælles grundforløb. De skal kunne gå direkte til biddet på den uddannelse, de har valgt," siger Jim Sterne Hansen.