Tilbud til svage unge har ringe dokumenteret effekt

Et stigende antal unge i Danmark bliver erklæret ikke uddannelsesparate og kan ikke umiddelbart begynde på en ungdomsuddannelse, når de har gennemført grundskolen i 9. klasse. Til den gruppe findes der en række skoletilbud, der under ét kaldes forberedende uddannelsestilbud og har som formål at gøre de unge i stand til at begynde på en ungdomsuddannelse.

Opbygningen, varigheden og organiseringen af de forskellige uddannelsestilbud til gruppen af udsatte unge er mange, men der mangler viden om effekterne af de enkelte tilbud, skriver KL's nyhedsbrev, Momentum.

Det viser en gennemgang af i alt 21 undersøgelser og analyser, der på forskellig vis har undersøgt produktionsskoler, STU og 13 andre særlige uddannelsestilbud til unge. Gennemgangen er foretaget af KL’s Analyse- og Makroenhed, og konklusionen er, at kun få af de forberedende uddannelsestilbud har en dokumenteret effekt på videre uddannelse og beskæftigelse, konkluderer Momentum.

Knopskydning
Det bekræfter billedet af, at de forberedende uddannelsestilbud er et område præget af knopskydning, hvor man mangler viden om, hvad der egentligt virker. Og det er der ikke råd til i en tid, hvor vejen til beskæftigelse i højere grad end tidligere går via uddannelse. Det mener Anna Mee Allerslev (R), formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg og beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

Det kan godt være, det ser knaldgodt ud i statistikkerne, når de kommer væk fra overførselssystemet. Men det hjælper ikke og er ikke et reelt tilbud, for man stiller ikke de krav, der skal til.

Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

”I dag får vi simpelthen for lidt for pengene, og der mangler viden om effekterne. Vi har fået skærpede adgangskrav på både erhvervsskoler og gymnasier, og det øger behovet for, at de forberedende uddannelsestilbud er effektive, så de unge mennesker bedst muligt hjælpes videre i uddannelse,” siger Anna Mee Allerslev til Momentum.

Behov for en ny måde
Charlotte Rønhof, underdirektør for forskning og uddannelse i Dansk Industri (DI), mener, at der er mange gode viljer på området, men fokuserer på, at denne gruppe af unge mennesker har brug for massiv hjælp, og det nye overblik understreger pointen om, at man er nødt til at gøre tingene på en ny måde.

”Analyserne af området er forskellige, og nogle af dem kan man rejse kritik af. Men samlet set giver de i hvert fald ikke et billede af, at man med de eksisterende tilbud kan sige, at problemet er løst – tværtimod. Derfor tror jeg også, at tiden er moden til, at man tager op til revision, hvad man skal gøre,” siger Charlotte Rønhof.

Der er forskel på, hvordan undersøgelserne og analyserne af de forskellige tilbud er foretaget. Nogle ser kun på, hvor mange fra en bestemt årgang der er fortsat i uddannelse, mens andre mere detaljeret ser på effekten af tilbuddet. En rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – fra 2015 viste, at produktionsskolerne delvist har en effekt på videre uddannelse, ligesom andre undersøgelser har vist en effekt for nogle lokale uddannelsestilbud. Men ellers viser gennemgangen ingen dokumentation for effekten.

Småt med håndfaste beviser
”For en række af de øvrige uddannelsestilbud er der lavet opgørelser over, hvor mange der efterfølgende kommer i job eller begynder på en uddannelse, men der er ikke lavet sammenligninger, som med sikkerhed kan tilskrive det effekten af det enkelte tilbud. Helt generelt kan man sige, at vores gennemgang af undersøgelserne på området viser, at det er meget småt med håndfaste beviser for, at indsatsen i de forberedende uddannelsestilbud får flere unge i uddannelse eller beskæftigelse,” siger Jan Christensen, chefkonsulent i KL’s Analyse- og Makroenhed, som har stået for gennemgangen.

Det er svært at sige, hvor mange der i alt går i forberedende uddannelsestilbud, da elevtallet opgøres på forskellige måder i de enkelte tilbud. Men 2015 gik der ifølge Undervisningsministeriet 36.696 unge alene i 10. klasse. Det handler derfor ikke om et ubetydeligt antal og ikke mindst et stort potentiale set i lyset af, at der ifølge en DI-analyse kommer til at mangle 44.000 faglærte frem mod 2025.

Direktør for organisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov er enig i, at en stor del af de unge, der går på et forberedende uddannelsestilbud, er i erhvervsskolernes målgruppe.

”Vi skal have 30 procent af en ungdomsårgang til at starte på en erhvervsuddannelse, og vi har en interesse i at få hver eneste i den her gruppe med under den forudsætning, at de bliver klar. Det betyder, at de har bestået dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve, og at de i løbet af de første 20 uger på erhvervsskolen er stand til at vælge en konkret erhvervsuddannelse, som de har forudsætningerne til at gennemføre på normeret tid,” siger Lars Kunov til Momentum.

Skærpede krav
De skærpede krav til erhvervsuddannelserne betyder, at de forberedende uddannelsestilbud over en bred kam er nødt til at gøre tingene på en anden måde, end det er foregået hidtil.

”Det er ikke en kritik af tilbuddene, for jeg synes faktisk, at de gør et kæmpe arbejde, men jeg er nødt til at tage udgangspunkt i kompetencerne hos de unge mennesker, der kommer ud derfra, for der er nogle ret kontante krav i den ende, jeg sidder i. De skal gennemføre på normeret tid og leve op til de krav, der er stillet i uddannelsen. Man skal derfor gøre de unge langt mere parate, inden de rammer os, og vi er nødt til at være sikre på, at der er en realistisk forventning hos den enkelte om, hvad der kan lade sig gøre,” siger Lars Kunov.

Menneskelige nederlag
Hos DI er underdirektør Charlotte Rønhof enig i, at der er behov for ændringer af de forberedende uddannelsestilbud, for der bliver spildt ressourcer, som systemet er i dag.

”Konsekvensen er menneskelige nederlag og arbejdskraftressourcer, vi ikke får mobiliseret. Samtidig er det rene udgifter, fordi mange cykler rundt i systemet i årevis og alligevel ender med ikke at få en uddannelse. Det er alt for dyrt, og samtidig står vi og mangler arbejdskraft, så man bliver nødt til at løse denne udfordring,” siger Charlotte Rønhof.

Hun mener grundlæggende, at de forberedende uddannelsestilbud er en konsekvens af, at for mange gennemfører grundskolen uden at tilegne sig de basale faglige og sociale færdigheder, og peger på, at børn af ressourcesvage forældre skal hjælpes allerede i daginstitutionerne. Men hun anerkender, at det er en stor øvelse, og at der er behov for et tilbud til de unge, der allerede går i grundskolen i dag. Hvordan det skal organiseres, har hun ikke et bud på, men man må ikke stille sig tilfreds med, at de unge bliver i systemet mellem grundskole og ungdomsuddannelse i årevis.

”Man må ikke bare parkere dem på et tilbud. Det kan godt være, det ser knaldgodt ud i statistikkerne, når de kommer væk fra overførselssystemet. Men det hjælper ikke og er ikke et reelt tilbud, for man stiller ikke de krav, der skal til. Målet må jo være, at alle får et grundlag til at forsørge sig selv. Vi skal turde stille krav til de unge, ellers svigter vi dem, og de lærer ikke basal opførsel på en arbejdsplads,” siger Charlotte Rønhof.

Forenkling er nødvendig
I januar 2016 nedsatte den daværende V-regering et ekspertudvalg med professionshøjskolen Metropols rektor, Stefan Hermann, i spidsen, der skal komme med anbefalinger til, hvordan flere unge kommer godt igennem uddannelsessystemet. Udvalget forventes inden længe at komme med sine anbefalinger, men VLAK-regeringen har taget hul på diskussionen i sit regeringsgrundlag, hvor der står, at kommunerne skal have et ”entydigt ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller til at komme i beskæftigelse.”

Den opgave er kommunerne klar til at tage på sig, og i KL barsler man med et udspil på området. Konklusionerne er ikke helt færdige, men det står klart, at der er brug for en oprydning, så de mange forskellige forberedende uddannelsestilbud bliver færre og bedre. Sådan lyder det fra Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

Behov for oprydning
”I dag er det svært for både de unge selv, deres forældre og kommunerne at have det fulde overblik over de forskellige uddannelsestilbud, forskellige institutioner og forskellige. Det gør det svært at finde det bedste tilbud til den enkelte, og det er bestemt ikke optimalt, når vi har at gøre med en gruppe, hvor overskuddet til at sætte sig ind i en masse nye ting sjældent er til stede. Derfor vil det også være oplagt, at give det samlede ansvar til kommunerne, fordi det blandt andet giver mulighed for at tænke vejledningen sammen med for eksempel jobcenter og socialindsats,” siger Anna Mee Allerslev.