Reaktionen på de internationale undersøgelser blev en omsiggribende kritik. Der var for lidt struktur og variation i undervisningen og for meget aktivisme med fokus på, hvad eleverne skulle lave, frem for hvad de skulle lære, som det lød med et af tidens pædagogiske slogans.

Kritikken gik især på, at en slap og uambitiøs pædagogik var forklaringen på, at skolen ikke kunne løse sin opgave med at udligne social ulighed og give lige adgang til uddannelse.

Den krasse kritik og reformudmøntningen gik i vores optik for vidt, idet den banede vejen for en stram læringsmålsstyring, der ikke løste problemerne.

Lange kedelige skoledage

Vi har det suverænt højeste prøvetryk med mere end tre gange så mange afgangsprøver end i Norge, der er det nordiske land med næstflest prøver

Thomas Illum Hansen og Nikolaj Elf
Hhv. forskningschef, UCL og professor, Syddansk Universitet

Hvis reformen var tænkt som medicin, så har den ikke har virket efter hensigten. Tværtimod er der flere tegn på en faglig og pædagogisk recession i dag.

De danske elever har ikke fået et målbart udbytte af, at de i dag går markant flere timer i skole end elever i de andre nordiske lande. Særligt bekymrende er det, at deres faglige trivsel ifølge de årlige nationale målinger er faldende.

Kvalitative studier peger ligeledes på, at elever finder den faglige undervisning kedelig og ensformig. Denne tendens kan blandt andet forklares med, at vi har investeret i kvantitet frem for kvalitet.

Lang skoledag, omfattende læreplaner med mange mål og det suverænt højeste prøvetryk med mere end tre gange så mange afgangsprøver end i Norge, der er det nordiske land med næstflest prøver.

Og så har prøverne endda fået high stakes-karakter, det vil sige, at de er afgørende for at gå videre til ungdomsuddannelse. Det lægger uundgåeligt et pres på elever.

Denne udvikling skærper de kritiske spørgsmål, der handler om frihed til hvad og med hvilke midler. For os at se handler fagfornyelse om at gentænke fagenes indhold på dybdegående vis.

I udspillet tales der om, at målene skal trimmes og slankes, og at man skal være mere orienteret mod fagenes formål.

Det betyder, at fagene skal gentænkes og kvalificeres ud fra en dyb indsigt i såvel fagenes arbejds- og erkendeformer som lærernes rammer og elevernes interesser og problemhorisonter, så lærerne ikke blot skal, men også har gode faglige grunde til at anvende dem.

Det er her vigtigt at pointere, at der er mange kvaliteter i de eksisterende læreplaner, men de kommer ikke til deres ret, fordi man netop ikke har taget sig tid til at inddrage praksis i en kvalificerende proces.

Prøvetrykket skal ligeledes ikke bare lettes, men gentænkes ud fra et samlet blik på prøvernes formål og karakter. Mange af de små fag har været klemt af danskfaget i udskolingen, det store prøvefag med afgørende betydning for elevernes videre uddannelse.

I det lys forstår man bedre, at de små fag kæmper for deres status som prøvefag. Men at alle fag skal være prøvefag, er ikke en bæredygtig løsning på skolens udfordringer.

Problematisk at skulle bestå folkeskolen

Selve ideen om at skulle bestå folkeskolen er problematisk, når vi alle ved, at eleven naturligvis skal videre i uddannelsessystemet

Thomas Illum Hansen og Nikolaj Elf
Hhv. forskningschef, UCL og professor, Syddansk Universitet

Man bør snarere tænke i et nyt helhedsorienteret og varieret bud på et evalueringsrepertoire i folkeskolen, der afspejler både boglige og praktiske fagligheder, og som i overvejende grad tænker i procesorienteret evaluering, der vil kunne understøtte alle elevers engagement og lyst til at lære.

Det vil være en model, der kan betrygge både eleven, forældre, lærere og skoleledelse i, at eleven rent faktisk udvikler sig, som man kan forvente og ønske. Og hvis en evaluering viser, at det ikke er tilfældet, skal der være resurser til at kunne sætte ind med indsatser.

Hvad angår afsluttende prøver, ser de nuværende prøver ud til at lægge et uhensigtsmæssigt trivselspres på elever, samtidig med at man kan diskutere deres nytte i forhold til overgang til ungdomsuddannelse.

Ét muligt tiltag kunne være at tænke i en evalueringsportfolio-model, der dels forholder sig til de løbende evalueringer, dels indeholder en til to afsluttende prøver, der giver et indtryk af faglig kunnen inden for matematik og dansk.

Et andet kunne være, at man går væk fra at gøre afsluttende prøver til en high stakes-situation, hvor man faktisk ikke er sikret overgang til ungdomsuddannelse, hvis man ikke består.

Selve ideen om at skulle bestå folkeskolen er problematisk, når vi alle ved, at eleven naturligvis skal videre i uddannelsessystemet i praktisk eller mere boglig retning.

Så når vi taler om at sætte en ny retning for skolen, tænker vi altså først og fremmest på en gentænkning af fagenes mål, indhold og evalueringsformer – som hænger sammen som ærtehalm.

Tid til udvikling

Vi foreslår samtidig – og her kommer vi til spørgsmålet om midler – at der gennemføres et systematisk, langstrakt udviklingsarbejde, der gør det muligt at skabe en mere sammenhængende kvalitet på tværs af de læreplaner, prøveformer og læremidler, der er styrende for undervisningen.

Det er afgørende, at vi ikke griber udviklingen an som en lineær proces og en mekanisk implementering, der behandler skolen som en maskine, hvor man kan skrue op og ned for mål, prøver eller brug af digitale teknologier for den sags skyld.

Der er i stedet behov for et udviklingsarbejde, der får den tid, det har brug for, og hvor alle centrale aktører, ikke mindst lokale skoleledelser og lærere bliver inddraget i forsøg og en løbende dialog med blandt andet faglige foreninger.

Det er der gode erfaringer med fra tilsvarende udviklingsprogrammer i udlandet. Derfor giver det også god mening, at regeringsudspillet lægger op til et kvalitetsprogram, der foregår i flere tempi, og som kan udvikles forskelligt i forskellige lokale sammenhænge.

Det er klart, at forandringen af folkeskolen samtidig må ske med ønsket om en fælles national norm for folkeskolen.

For som man siger: En elev fra en folkeskole i Hjørring skal kunne flytte til en skole i København eller Rødby og stadig opleve, at han eller hun lander på et tilsvarende niveau, og hvor progressionen frem mod udgangen af folkeskolen er den samme.