Uddannelsesledere: Digitalisering kan redde erhvervsskolerne

Af Lars Kunov, Claus Rosenkrands Olsen, Anders Thomsen, Cliff Hansen, Stefan Hermann og Christoffer Jørgensen

Hvert år uddanner de danske erhvervsskoler over 30.000 faglærte. Tusindvis af unge butiksassistenter, håndværkere og it-uddannede, der holder Danmark i gang. Når vi skal have mad på bordet, renoveret vores hus og benytter os af et mangfoldigt kulturtilbud. Eller når Danmark hiver penge hjem via eksport af service og produkter til at finansiere vores velfærdssamfund. Alle er enige om, at Danmark skal have flere faglærte.

Men erhvervsuddannelserne befinder sig i en krydsild. Mellem enorme forventninger om at levere højere kvalitet og krav om at spare penge gennem effektiviseringer. Midt i implementeringen af en afgørende reform, der skal gøre uddannelserne til et attraktivt valg for flere unge, skal erhvervsuddannelserne effektivisere på linje med andre offentlige områder.

Ikke småpenge
I 2019 skal erhvervsuddannelserne drives for 500 millioner kroner mindre end i dag. Det er ikke småpenge.

Vi skal selvfølgelig altid se på, om skattekronerne kan bruges mere effektivt, men vi er bekymrede for timingen. Effektiviseringskravet risikerer at ramme præcis de elementer i reformen, der skal sikre det kvalitetsløft, som er forudsætningen for at nå de politiske mål: Mere differentiering, øget fokus på talenter, styrket teori-praksis-kobling og så videre. Den omstilling tager tid og kræver ressourcer.

Færre og færre unge søger mod erhvervsuddannelserne, og reformens kvalitetsfokus er den eneste vej frem, hvis vi skal genskabe respekten for de faglærte uddannelser. Går vi på kompromis med det, er det hele grundlaget for vores faglærte uddannelser, der er på spil. Det har vi ikke råd til som samfund.

Danmark kan blive central spiller på det globale marked for digitale løsninger til uddannelsessektoren.

Lars Kunov, Claus Rosenkrands Olsen, Anders Thomsen, Cliff Hansen, Stefan Hermann og Christoffer Jørgensen

Den tætte kobling til virksomhederne gennem ansættelse og aflønning af eleverne under deres uddannelse gør ikke alene erhvervsuddannelserne samfundsøkonomisk billige, men sikrer i høj grad også eleverne beskæftigelse efter endt uddannelse. Hvordan vi end vender og drejer det, bør erhvervsuddannelserne prioriteres højt, når uddannelseskronerne skal fordeles.

Derfor er det glædeligt, at regeringen med finansloven tilbageførte 150 millioner kroner af besparelserne i 2016 til erhvervsuddannelserne. Men det ændrer ikke på, at udfordringen består i 2017 og frem. Spørgsmålet er, om der kan findes en vej, som tilgodeser behovet for at effektivisere, samtidig med at vi opfylder reformens kvalitetsmål. Ikke nemt, men heller ikke umuligt.

Digitalisering er vejen frem
Det er vores påstand, at en målrettet satsning på digitalisering og omlægning af undervisningen kan levere en væsentlig del af svaret, fordi teknologien giver nye muligheder for vores uddannelser. Adaptive læringsplatforme, der tilpasser opgaverne, så den enkelte elev udfordres præcist på det faglige niveau, han eller hun er på. Simuleringsværktøjer, så eleverne kan prøve kræfter med virkeligheden i et digitalt univers, hvor fejl ikke har samme konsekvenser som i praktikken. Eller studieadministrative systemer, der gør det nemt for lærerne at følge elevernes faglige udvikling, evaluere og give feedback.

For at realisere det potentiale er vi dog nødt til at bevæge os fra skåltaler om digitaliseringens velsignelser til reel prioritering og konkrete køreplaner. Det kræver mål for digital infrastruktur, hardware og software, udvikling af nye pædagogiske metoder, opkvalificering af lærerne, administrative systemer med videre – udmøntet i køreplaner på skoleniveau, der understøttes af den strategiske ledelse.

De teknologiske muligheder stiller os imidlertid også overfor en problemstilling: Hvordan gør vi teknologien til en tjener frem for en herre? Spørgsmålet er ikke, om vi skal skærme os eller kaste os ud i blind forhippelse, men hvordan vi kan integrere teknologien i den pædagogiske udvikling. Svaret er derfor ikke bare et stykke software eller en dingenot. Svaret er en alliance mellem myndigheder, erhvervsskoler, leverandører af digitale løsninger til uddannelsessektoren, erhvervslivet samt det erhvervspædagogiske miljø – og dermed lærerne selv. Det er afgørende, at erhvervsskolernes undervisere tager ejerskab for de digitale løsninger og den praktiske implementering.

Sigtet med en digital alliance er flerstrenget, men handler primært om tre ting. For det første om at udnytte teknologien til at løfte kvaliteten i uddannelserne – det vil sige en realisering af de politiske mål i erhvervsuddannelsesreformen. For det andet at skabe grundlag for en bedre anvendelse af uddannelsesressourcerne. Og for det tredje at skabe grundlag for øget eksport af digitale løsninger og læremidler på et globalt marked, der i 2015 rundede 700 milliarder kroner og forventes at vokse markant i årene frem.

Mange vil kalde det tankespind født af konsulenttyper på Visionsvej langt fra den daglige undervisning, at erhvervsskolerne kunne være spydspids i den udvikling. Den køber vi imidlertid ikke.

Men skal projektet lykkes, kan det ikke bæres af skolernes ildsjæle alene eller af et smart program og et kursus. Brugen af digitale læremidler skal understøttes i alle hjørner af skolernes drift og udvikling. Og det skal ikke være forankret hos den enkelte lærer som solist, men i lærernes arbejdsfællesskaber og de fælles rutiner og praksisser, der tillader dem at gøre digitale løsninger til tjenere for styrkede uddannelser. Teknologien skal tjene fagene og deres læringsmål – ikke omvendt. Det har vi ikke været gode nok til, og derfor har mange læreres skepsis været velanbragt.

Understøttes digitaliseringen og brugen af digitale læremidler rigtigt, er potentialet på sigt for at levere mere kvalitet efter vores opfattelse betydeligt. Og erhvervsuddannelserne er med al deres kompleksitet, diversitet i faglighed og elevgrundlag, tætte teori-praksis kobling med videre et oplagt sted at kickstarte udviklingen. Med afsæt i erfaringerne herfra vil digitaliseringen kunne udbredes og indarbejdes mere systematisk i hele uddannelsessektoren med henblik på yderligere kvalitetsudvikling og udbygning af markedet.

Folketinget bør tilbageføre dele af besparelse
Forudsætningen er et ambitiøst investerings- og udviklingsprogram, der skaber grundlag for at høste gevinsterne fremadrettet. Et program, der bygger på stærkt et offentligt-privat samarbejde. Netop fraværet af et hjemmemarked er ifølge IT-Branchen en af de væsentligste barrierer for, at Danmark kan blive en central spiller på det globale marked for digitale løsninger til uddannelsessektoren.

Vi foreslår derfor, at Folketinget tilbagefører dele af erhvervsskolernes besparelse for de kommende år til at understøtte digitaliseringen af sektoren. Midlerne skal udmøntes med afsæt i en konkret køreplan. Man starter altså ikke med at hælde pengene tilbage på skolerne til indkøb af ny teknologi, apps og kurser. Digitaliseringen starter med, at vi i fællesskab opstiller klare mål for den og kortlægger vejen mod de mål.

Den proces skal blandt andet levere svar på, hvordan digitaliseringen understøtter kvalitetsmålene i erhvervsuddannelsesreformen og på sigt leverer effektiviseringsgevinster uden at gå på kompromis med kvaliteten i undervisningen. Samtidig bør køreplanen skitsere, hvordan et offentligt-privat samarbejde sikrer det maksimale udbytte af investeringen og styrker danske virksomheders markedsposition.

Klare mål
Det potentiale, der ligger i at gøre teknologien til lærernes og uddannelsernes tjener, er ikke en trussel for skolerne og deres medarbejdere. Det er en omstilling, der skal få mål og ressourcer til at nå sammen. En omstilling, der i øvrigt kommer, uanset hvad vi gør. Ved at forene kræfterne kan vi udnytte teknologiudviklingen til at løfte kvaliteten af vores uddannelser og imødekomme det krydspres, uddannelserne vil befinde sig i de kommende mange år. Det gør vi bedst med afsæt i en fælles forståelse af, at der er brug for klare mål, en håndfast køreplan og investeringer.

Opbakningen til den nye erhvervsuddannelsesreform er historisk stor, og forklaringen er enkel: Vi har brug for flere dygtige faglærte, end vi kan tiltrække og uddanne i dag. Lad os udnytte det momentum til en ambitiøs satsning, der har potentiale til at løfte hele vores uddannelsessystem – og måske skabe grundlag for styrket dansk uddannelseseksport.