Debat

Debat: Ikke alle unge passer samme ”størrelse”

DEBAT: Der er brug for et mere håndholdt forløb for den gruppe unge, der hidtil ikke har fået en ungdomsuddannelse syv år efter folkeskolen. Sådan skriver Mark Jensen, der er formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Nogle unge har brug for at snuse til lidt forskelligt, inden de vælger uddannelsesretning, mens det for andre er tidsspild, skriver Mark Jensen.
Nogle unge har brug for at snuse til lidt forskelligt, inden de vælger uddannelsesretning, mens det for andre er tidsspild, skriver Mark Jensen.Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mark Jensen
Formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark 

Man søger først en enkel løsning og et enkelt svar på en udfordring. Men når man går ned i substansen, opdager man ofte, at udfordringen er kompleks.

Udsagnet gælder mange af livets forhold. Ikke mindst på ungdomsuddannelsesområdet, der de sidste 15-20 år er blevet gennemanalyseret og reformeret i en grad, at når resultaterne foreligger – og det gør de ofte med års forsinkelse – så er virkeligheden en anden og udgangspunktet et helt andet end det, der skabte det målte resultat.

Med erhvervsuddannelsesreformen i 2014 fik vi fire brede indgange til erhvervsuddannelserne. Det er fint for den gruppe, som har brug for at snuse til forskelligt inden valg af uddannelsesretning efter folkeskolen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

For andre er det et unødvendigt tidsspilde, for de ved helt sikkert, hvad de vil, og derfor keder de sig de første 20 uger, mens de venter på at komme i gang med den uddannelse, der hele tiden har været deres mål. Alle unge passer ikke samme ”størrelse”!

Kvalificering, tak
Det kan også være unge, som efter gennemført grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse, får besked om, at 2. grundforløb på den valgte uddannelsesretning skal gennemføres på en skole i en anden by, der har netop det ønskede tilbud. Nogle unge flytter gerne, mens andre tager situationen op til revision og vælger noget andet. Der er geografiske og uddannelsesmæssige forskelle i Danmark.

Hvis der både på det forberedende uddannelsesmarked og på det almindelige ungdomsuddannelsesmarked skal holdes en fast kurs, er der brug for et langt mere enstrenget vejledningssystem.

Mark Jensen
Formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark

Den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), som så dagens lys i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen, er slået vidt forskelligt igennem i det danske land. I nogle områder er der ventelister på optagelse, mens man andre steder hverken kan fylde uddannelsen halvt eller kvart op. Danmark er et lille land, men!

Vi skal have kvalificeret målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Unge er mobile og flytter, og en ny målsætning bør have et kommunalt fokus på, at alle unge – eller 95 procent - skal have gennemført en ungdomsuddannelse syv år efter afsluttet skole kombineret med det nationale mål om, at 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2020 og 30 procent i 2025.

Ens og forskelligt
I Køge Bugt-kommunerne (Greve, Køge, Solrød og Stevns), hvor jeg er centerleder, er vejledningsindsatsen den samme, men den udøves forskelligt. På Arenaskolen i Askerød i Greve er der én tilgang, mens der er en anden tilgang på Store Heddingeskole i Stevns. Børnenes forudsætninger, afstand til ungdomsuddannelser og meget andet taler for den samme vejledningsindsats, men en forskellig tilgang til opgaven.

Jeg tror, det vil være fornuftigt, at målet er det samme for landets 98 kommuner, men at tilgangen og de redskaber/muligheder, der stilles til rådighed er forskellige. Nogle steder er målsætningen om elevernes valg af erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen nået, andre steder skal ærmerne smøges op.

Enstrenget system 
På et uddannelsesmarked er der brug for en stærk sektor- og institutionsuafhængig vejledningsorganisation. I Ungdommens Uddannelsesvejledning har vi allerede hold i de unge efter grundskolen, men også andre vejledere kommer på banen. Studievejledere fra ungdomsuddannelser, produktionsskoler, KUU, EGU, STU har hver deres råd til de unge og til uddannelseskursen – og ellers kan eVejeldningen kontaktes.

Hvis der både på det forberedende uddannelsesmarked og på det almindelige ungdomsuddannelsesmarked skal holdes en fast kurs, er der brug for et langt mere enstrenget vejledningssystem, der kan holde i hånd for de, der har behov for det, og som samtidig kan tilbyde livslang karrierevejledning for alle.

Verden er i hastig forandring, og livslang opkvalificering af uddannelse er et af svarene på den globale udfordring for Danmark. Her kan en enstrenget vejledningsorganisation være en synlig vejviser for folk, der vil videre.

Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark er klar til et mere håndholdt forløb for den gruppe unge, der hidtil ikke har fået en ungdomsuddannelse syv år efter folkeskolen. Med et mere fleksibelt modulopbygget forberedende ungdomsuddannelsestilbud burde den nye målsætning ikke være urealistisk. Og som svar på globaliseringens udfordringer for uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet har vi et bud på en tiltrængt reform af det nuværende opdelte vejledningssystem.

 

Dokumentation

Den lige vej til en ungdomsuddannelse
Alt for mange unge får ikke den rette hjælp til at komme ind på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Mens en ekspertgruppe under Undervisningsministeriet formulerer deres anbefalinger til, hvordan flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, sætter Altinget: uddannelse fokus på problemet.

Fra 8. februar til 8. marts 2017 spørger vi et panel af politikere, forskere, virksomheder, organisationer og praktikere om, hvordan vi får flere i uddannelse, og hvem der har ansvaret.

Mød debatpanelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mark Jensen

Leder, UUV Køge Bugt, fhv. formand, UU Danmark
lærer (Silkeborg Seminarium. 1982)

0:000:00