Udsatte elever klarer sig bedre i privatskoler

MYTE: Privatskolernes faglige løft af eleverne er større for elever fra en svagere social baggrund, viser ny undersøgelse. Privatskolernes formand glæder sig over, at undersøgelsen gør op med myte om privatskolerne.

Erik Bjørn Møller

Vi er glade for nu at kunne dokumentere, det vi hele tiden har påstået; at privatskolerne skaber positive mønsterbrydere og er med til at løfte de svageste i samfundet.

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Privatskoleforening

Socialt udsatte elever klarer sig bedre i privatskoler end i folkeskoler - også når der er korrigeret for skolernes socioøkonomiske sammensætning.

Det viser en ny undersøgelse, som konsulent- og analysefirmaet Epinion har lavet for Danmarks Privatskoleforening. Og dermed gør resultatet op med nogle af fordommene om privatskoler, understreger formanden for Danmarks Privatskoleforening, Karsten Suhr.

"Vi er glade for nu at kunne dokumentere, det vi hele tiden har påstået; at privatskolerne skaber positive mønsterbrydere og er med til at løfte de svageste i samfundet. At privatskolerne ikke gør det, er en myte, som det har været svært at ryste af,” siger Karsten Suhr i en pressemeddelelse fra Danmarks Privatskoleforening.

Dokumentation

Epinion-undersøgelsens konklusioner:

Privatskoleelever opnår generelt noget højere karakterer end elever i folkeskolen. Dette gælder også, når man sammenligner privatskole- og folkeskoleelever med samme sociale baggrund og fra skoler og kommuner med samme karakteristika (på nær skoletype).

Privatskoleelever klarer sig signifikant bedre end folkeskoleelever i alle folkeskolens prøver, men forskellene er størst i matematik og retskrivning.

Eleverne løftes mere fagligt, hvis de har gået på privatskole i mere end tre år, end hvis de først er skiftet til en privatskole i udskolingen.

Privatskoleelever har gennemsnitligt både højere karakterer og en større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, også når der er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund, skolens socioøkonomiske baggrund og størrelse samt kommunale faktorer.

I de fleste kommuner opnår privatskoleelever højere karakterer og gennemfører i højere grad en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever fra samme kommune.

På alle niveauer af social baggrund opnår privatskoleelever højere karaktergennemsnit og har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, men forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest.

Resultaterne på elevniveau er også gældende på skoleniveau. Det vil sige, at privatskoler med et relativt svagt elevgrundlag er bedre til at løfte disse elever til en højere karakter end folkeskoler, der har et tilsvarende svagt elevgrundlag.

Blandt privatskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund er der relativt flere positive mønsterbrydere end blandt folkeskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne særligt er gode til at løfte elever med en svag socioøkonomisk baggrund, mens der kun er meget lille forskel mellem privatskoler og folkeskoler, når der ses på elever med en stærk socioøkonomisk baggrund.

Positive mønsterbrydere i henholdsvis folkeskoler og privatskoler deler generelt en række karakteristika. Eksempelvis gælder det for positive mønsterbrydere fra både privatskoler og folkeskoler, at de især opnår højere karakterer end andre elever med svag socioøkonomisk baggrund i de matematiske og naturvidenskabelige fag; at de har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse fire år efter, at de forlod 9. klasse, end andre elever med svag socioøkonomisk baggrund; og at cirka 60 procent af de positive mønsterbrydere er piger. Indvandrere og efterkommere er hverken over- eller underrepræsenterede blandt positive mønsterbrydere samlet set.

Privatskoleelevernes sociale baggrund er i gennemsnit stærkere, end den er hos folkeskoleeleverne, men både på elev- og skoleniveau er der betydelig variation inden for både gruppen af folkeskoler og gruppen af privatskoler. Det betyder, at selvom privatskoleeleverne i gennemsnit har en stærkere social baggrund, findes der både privatskoler og folkeskoler med henholdsvis et relativt stærkt og et relativt svagt elevgrundlag, og på stort set alle skoler – uanset skoletype – findes elever fra både ressourcestærke og ressourcesvage hjem.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00