Udvalg råber vagt i gevær: Der skal uddannes flere SOSU’er

SOSU: Det faglige udvalg for SOSU-uddannelserne, PASS, melder om mangel på elever. Dansk Folkeparti kalder situationen "kritisk" og kalder undervisnings- og ældreministeren i samråd. 

I en ny redegørelse til Undervisningsministeriet skriver PASS, at faldende tilgang til SOSU-uddannelserne vækker ”bekymring”.
I en ny redegørelse til Undervisningsministeriet skriver PASS, at faldende tilgang til SOSU-uddannelserne vækker ”bekymring”.Foto: Ritzau/Jonas Olufson
Tyson W. Lyall
Fakta
Fakta om PASS-udvalget

Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelserne.

Udvalget har ansvaret for styringen af uddannelserne. PASS bestemmer blandt andet indholdet i regler om varighed, struktur, kompetencemål og praktikforløb.

PASS er et partsstyret udvalg, nedsat i henhold til erhvervsuddannelsesloven og sammensat af arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Derudover er eleverne repræsenteret i udvalget.

Udvalgets formand er chefkonsulent i KL, Ursula Dybmose. Næstformand er forbundssekretær i FOA, Joan Prahl. Danske Regioner og 3F har også repræsentanter med i udvalget. 

Kilde: Passinfo.dk

Christianborg, vi har et problem.

Meldingen er indløbet fra det faglige udvalg for SOSU-uddannelserne, PASS.

Udvalget, som både KL, Danske Regioner og fagbevægelsen sidder med i, rapporterer om mangel på faglærte SOSU’er.

Dokumentation

PASS skriver blandt andet om uddannelsen til social- og sundhedshjælper:

”Med det nuværende optag af elever til hovedforløbet (okt. 2017) vurderes det vanskeligt at nå 2017 dimensioneringen på 2.200 pladser.”

”Faldet i tilgang gælder imidlertid ikke alene hovedforløbet, men også grundforløbet, hvilket betyder, at også optaget i 2018 kan blive lavere end dimensioneret.”

”Udviklingen i tilgangen til uddannelsen giver anledning til bekymring i det faglige udvalg. Set i lyset af de fremtidige demografiske udfordringer har det faglige udvalg en særlig opmærksomhed rettet mod at sikre et balanceret udbud af uddannet social- og sundhedshjælpere til området.”

PASS skriver om uddannelsen til social- og sundhedsassistent:

”Den seneste opgørelse over arbejdsudbuddet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (forår 2017) viser, at social- og sundhedsassistenter er kommet ind på listen over de 10 faggrupper, hvor det er vanskeligt at rekruttere til. Udbuddet af uddannet arbejdskraft svarer således aktuelt ikke til efterspørgslen.”

”Set i lyset af de fremtidige demografiske udfordringer samt den fortsatte udvikling i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vækker den forventede faldende tilgang til social- og sundhedsassistentuddannelsen bekymring i det faglige udvalg.”

”Det faglige udvalg vil i den resterende del af 2017 og i 2018 have en særlig opmærksomhed rettet mod at sikre en tilstrækkelig tilgang af elever til social- og sundhedsassistenter til området.”


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00