Undervisningstaxameter skal gå til undervisning

Af Gorm Leschly
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Formålet med gymnasiet er at forberede eleverne til videregående uddannelse og sikre, at eleverne tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer. Fokus er altså eleven, læring og uddannelse.

Et tilskudssystem skal sikre, at skolerne har ressourcer til at opfylde uddannelsesformålene og kravene om høj kvalitet.

Derfor skal taxametrene være omkostningsdækkende. Det sikres bl.a. ved systematiske og centrale taxametereftersyn.

Finansieringen af uddannelserne er i dag opdelt på undervisningen, bygningsanskaffelse og fællesudgifter/ledelse/administration.

Taksterne er i sidste ende politisk fastsatte. I 2012 anvendte gymnasierne 6-7 procent, eller omkring 4.000 kr. per elev af undervisningstaxameteret på bygninger, administration og overskud. For enkelte skoler var tallet langt over 20 procent.

For det første skal ressourcerne fra færdiggørelsestaxameteret ind i uddannelsernes undervisningstaxameter, og for det andet skal der oprettes et læse- og skrivetaxameter.

Gorm Leschly
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Det er ikke godt nok! Derfor foreslår GL, at der indføres en binding af undervisningsmidlerne til den enkelte uddannelse. Bindingen skal bruges til at styrke elevernes læring.

Et nyt læse- og skrivetaxameter
En elev er ikke bare en elev. Heller ikke økonomisk. Den væsentligste forklaringsfaktor på elevernes karakterer og frafald i gymnasiet er deres karakterer fra folkeskolen.

Det er ikke deres sociale eller økonomiske baggrund, men der er ofte en sammenhæng. Det betyder, at skoler med elever, der har svagere faglige forudsætninger end naboskolen har brug for en hjælpende økonomisk hånd for, at eleverne kan gennemføre uddannelsen med det bedst mulige resultat.

Det sker ikke med det nuværende tilskudssystem, der er en gennemsnitsbetragtning. Samtidig belønnes skoler med lavt frafald økonomisk via det såkaldte færdiggørelsestaxameter. Det bidrager til den negative spiral nogen skoler i dag oplever på grund af deres elevsammensætning.

GL har to løsningsforslag: For det første skal ressourcerne fra færdiggørelsestaxameteret ind i uddannelsernes undervisningstaxameter.

For det andet skal der oprettes et læse- og skrivetaxameter. Forslaget om et læse- og skrivetaxameter er et alternativ til det omdiskuterede sociale taxameter.

Taxameteret skal øremærkes til en læse- og skriveindsats for de elever, der har behovet. Herved vil taxameteret ramme direkte, hvor behovet findes med krav om en ekstra indsats.

Politikerne må tage ansvar
Endelig har skoler ligesom elever brug for arbejdsro. Arbejdsro forstået som mere stabile og forudsigelige økonomiske forhold. Den arbejdsro kan sikres ved at lade en mindre del af økonomien være direkte elevafhængig.

GL vil dele undervisningstaxameteret op i et klassetaxameter og et elevtaxameter, og der kan der arbejdes med tre-årige rullende taxametre.

Og afskaf så den såkaldte omstillingsreserve. Truslen om at beskære tilskuddet med 8 procent hænger over hovederne på skolernes ledere og lærere som en sort sky, der ikke skaber arbejdsro og stabile forhold til at planlægge og udvikle undervisningen.

Politikerne må tage ansvar og sikre, at skolerne får rammer til fortsat at opfylde formålet med de gymnasiale uddannelser til gavn for eleverne og samfundet.