Virksomhed: Juniormesterlære er et skridt i den rigtige retning, men der skal mere til

Med den nye aftale om folkeskolen får eleverne i 8. og 9. klasse nu mulighed for at komme i juniormesterlære. Det er i sig selv positivt nyt, men der er stadig mere, vi kan gøre, skriver Rasmus Lindgaard.

Vi skal helt ned i mellemtrinnet og præsentere de unge for erhvervslivet, så EUD-retningen fra start er med i overvejelserne, skriver Rasmus Lindgaard. — Vi skal helt ned i mellemtrinnet og præsentere de unge for erhvervslivet, så EUD-retningen fra start er med i overvejelserne, skriver Rasmus Lindgaard. Foto: Arthur J . Cammelbeeck

Rasmus Lindgaard

Innovationsdirektør, CompanYoung

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig blev årets ansøgertal fra landets 9. og 10. klasser til ungdomsuddannelserne offentliggjort, og erhvervsuddannelserne er blot steget med sølle 0,5 procentpoint siden sidste år.

Det er et problem, at de unge ikke i højere grad ser erhvervsuddannelsernes vej. Men hvad skal der til, for at de unge vælger EUD’en til?

Det har jeg et bud på.

Vi skal helt ned i mellemtrinnet og præsentere eleverne for erhvervslivet, så EUD-retningen fra start er med i overvejelserne.
Rasmus Lindgaard
Innovationsdirektør, CompanYoung

Jeg mener, at vi skal sørge for at skabe et tidligt kendskab til erhvervsuddannelserne. De unge skal stifte bekendtskab med erhvervsuddannelserne i den tidligere folkeskole, så EUD-retningen allerede ligger godt i deres bevidsthed, når de skal tage uddannelsesvalget.

Derfor ser jeg med kun forholdsvis positive øjne på den nye folkeskoleaftale, som vores børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for nylig præsenterede. Det er et skridt i den rigtige retning, men jeg tror også, at vi kan gøre endnu mere.

Jeg tror, at vi skal helt ned i mellemtrinnet og præsentere dem for erhvervslivet, så EUD-retningen fra start er med i overvejelserne, når de unge begynder at forme deres idéer om uddannelse, arbejde og fremtid.

På den måde kan vi for alvor skabe et indgående kendskab til erhvervsuddannelserne blandt de unge.

Og i øvrigt kan vi også diskutere, om ikke det bidrager til en negativ diskurs om EUD, at de elever, der så vælger juniormesterlære, ikke kan få adgang til gymnasierne og derfor må ‘nøjes’ med erhvervsuddannelserne – men det er en helt anden snak.

Læs også

Elever i juniormesterlære skal til optagelsesprøve, hvis de vil i gymnasiet efter folkeskolen

EUD er slet ikke en mulighed

En undersøgelse fra 2023 viste, at kun syv procent af de elever, der startede på gymnasiet i sommer, overhovedet havde overvejet en erhvervsuddannelse, da de skulle vælge uddannelse.

Det tyder altså på, at de unge ikke altid aktivt vælger erhvervsuddannelserne fra, når de vælger gymnasiet til. De ved bare ikke, at EUD’en er en mulighed for dem. Og dét er et problem.

Eleverne ved bare ikke, at EUD’en er en mulighed for dem. Og dét er et problem.
Rasmus Lindgaard
Innovationsdirektør, CompanYoung

De skal vide, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvad det vil sige at vælge en. De skal også vide, at en erhvervsuddannelse på ingen måde er mindre værd eller mindre meningsfuld end en gymnasial uddannelse, og at der er masser af fordele ved en erhvervsuddannelse.

Og alt det skal de vide, når de starter i udskolingen og så småt begynder at tænke mere seriøst på fremtiden.

Ungdomsårgangene bliver mindre og mindre, og derfor bliver kampen om de unge hårdere og hårdere. De unge, der lige nu går i folkeskole, kommer i høj grad til at forme vores fremtidige samfund, og derfor er vi nødt til at sætte ind med det samme.

Vi har brug for, at flere af de folkeskoleelever vælger en erhvervsuddannelse, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Og det gør de kun, hvis de ved, at den er der, og ved, hvad den går ud på.

Læs også