Ungdomsskolerne: Sæt ind, før de unge stemples som ikke-uddannelsesparate

DEBAT: De unge skal hjælpes på vej, før et negativt møde med uddannelsesparathedsvurderingen mindsker deres lyst til læring og skole. Ellers får mange af dem aldrig en uddannelse, skriver Ejnar Bo Pedersen fra Ungdomsskoleforeningen.

Af Ejnar Bo Pedersen
Sekretariatschef i Ungdomsskoleforeningen

I 12 ungdomsskoler spredt over landet sætter vi nu ind allerede i starten af 7. og 8. klasse med et tre-fire ugers intensivt læringsforløb for i alt 250 elever, som er i risiko for at blive vurderet ”ikke uddannelsesparate”.

Her får de udvalgte elever en oplevelse af at være sammen med ligesindede i et læringsfællesskab, hvor der arbejdes intenst med deres faglige kompetencer i dansk og matematik. Samtidig er der et ligeværdigt fokus på udviklingen af deres personlige og sociale kompetencer. Det intensive læringsforløb strækker sig over mellem tre og tre uger og handler om lige dele undervisning og opbygning af selvværd fra klokken 8 til 22 hver dag.

Ikke kun et tidsbegrænset forløb, men et langt, systematisk træk
Ikke blot sætter vi turbo på læringen i en tidsbegrænset periode. Inden da bygges et netværk af fagpersoner op om den enkelte, som efterfølges af løbende opfølgningssamtaler over en længere periode og en ”kammeratskabs-ordning”, som guider eleven tilbage til stamklassen bagefter. Dermed kickstarter vi en god spiral, som giver tro på egne evner og nye kundskaber.

Kommuner på tværs af hele landet er udfordret med et højt antal ”ikke uddannelsesparate elever”. I skoleåret 2016/17 blev således mere end hver fjerde elev (28 procent) vurderet ”ikke uddannelsesparate” i 8. klasse. Disse unge har både problemer med læring, selvværd og livsduelighed.

Problemet med manglende uddannelsesparathed er stort og akut – og står højt på den politiske dagsorden både på Christiansborg og i kommunerne. Det handler både om risikoen for store udgifter til kontanthjælp, men også om en eventuel mangel på kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked.

Før vurderingen i 8. klasse
I dag modtager elever i 8. klasse omkring årsskiftet en uddannelsesparathedsvurdering.

Vurderingen i 8. klasse skal give bedre forudsætninger for at støtte de elever, der endnu ikke er uddannelsesparate, inden de skal have en endelig vurdering af deres uddannelsesparathed i slutningen af 9. eller 10. klasse.

Når vi møder unge, er der ingen af de ikke-uddannelsesparate, der oplever, at det er rart at modtage det stempel.

Stemplet opleves som et officielt mærkat på de udfordringer, som de i forvejen er smerteligt bevidst om.

En helhedsorienteret indsats giver lyst til læring
Vejen til uddannelse handler om samtidig at give de unge et større selvværd og øge de unges lyst til læring og motivation for skolegang. Dette gøres ikke alene ved en parathedsvurdering i 8. klasse, men derimod ved hele skoleforløbet at arbejde helhedsorienteret med de unges personlige, faglige og sociale kompetencer.

Samarbejdet mellem Egmont-fonden, der har bevilget et milliontilskud, kommunerne, der selv bidrager med 50 procent, folkeskoler og ungdomsskolerne sikrer i alt 600 unge et sådant forløb over en toårig periode. Ungdomsskolens indsats også efter klokken 15 og frem til næste morgen betyder et tiltrængt blik på den unges hele livssituation.

Forrige artikel Radikal borgmester: Der er brug for mere uddannelse, ikke billige biler Radikal borgmester: Der er brug for mere uddannelse, ikke billige biler Næste artikel Økonom: Man gjorde en generation af gymnasieelever til forsøgskaniner - og kender ikke engang resultatet Økonom: Man gjorde en generation af gymnasieelever til forsøgskaniner - og kender ikke engang resultatet