UU Danmark: Sådan får vi udsatte i uddannelse

Af Mark Jensen og Anders Ladegaard
Hhv. formand og næstformand for UU DANMARK

19. januar 2016 slog statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Ellen Trane Nørby i Berlingske Tidende på tromme for, at udsatte unge skal hjælpes ud af uddannelsessumpen. Det er dyrt, når de unge ikke får en uddannelse, og bekymringen er, at vi i Danmark får en gruppe unge på kanten af samfundet. I UU DANMARK er vi enige i målsætningen, og vi deler bekymringen.

Nu er det ikke, fordi der ikke allerede gøres en stor indsats og anvendes mange ressourcer på at vende udviklingen: kombineret ungdomsuddannelse, produktionsskoleforløb, erhvervsgrunduddannelsen, produktionsskoleforlagt erhvervsuddannelse, EUD10, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, ressourceforløb, virksomhedspraktik, nyttejob, almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse og mange flere eksempler kan trækkes frem.

Ingen tvivl om, at de mange indsatser gør en forskel, og at de professionelle, som arbejder med de unge, gør det rigtig godt hver eneste dag. Tallene viser dog desværre, at vi er langt fra målet – det er tid til handling, men ikke til mere af det samme.

Færre, men rigtige indsatser
Lad os slå det fast med det samme: UU DANMARK anbefaler ikke flere forløb og indsatser, vi anbefaler færre forløb og indsatser, men det skal være de rigtige.

De skal være målrettede, de skal koordineres og styres, og de skal tænkes sammen. Erfaringerne ude i kommunerne er, at en indsats er bundet op på en bestemt institution, en bestemt bekendtgørelse og en bestemt målgruppe. Virkeligheden er, at det er den tværgående indsats, der virker. Det er, hvor vi går på tværs og kombinerer vores professionelle forskelligheder og matcher dem med de unges udfordringer, styrker og ønsker, at vi for alvor flytter noget.

UU DANMARK anbefaler ikke flere forløb og indsatser, vi anbefaler færre forløb og indsatser, men det skal være de rigtige.

Mark Jensen og Anders Ladegaard
Hhv. formand og næstformand for UU DANMARK

Det er imidlertid en enorm udfordring, og til tider en uløselig knude, fordi vi gang på gang støder på barrierer i love og bekendtgørelser, som netop er karakteriseret ved at være bundet til én institution og én målgruppe, om end det til tider kan være svært at se forskel på målgrupperne.

Ét godt eksempel er produktionsskoleforløb, erhvervsgrunduddannelsen og den kombinerede ungdomsuddannelse: Her skal man virkelig læse grundigt efter for at se forskel på målgrupperne. Pointen er, at de unge har forskellige udfordringer, styrker og ønsker som ofte går på tværs af det, som de 3 indsatser kan og må tilbyde. Så skal de først starte på det ene, derefter videre til det næste, og så måske forbi VUC, inden de er klar til at starte på fx en erhvervsuddannelse eller en HF – det er ikke godt nok, hverken for den unge eller for samfundet.

Den professionelle forskellighed er en styrke
De strukturelle udfordringer, som lovgivningen skaber, handler ikke kun om barriererne mellem tilbuddene. Det handler også om, at strukturerne skaber barrierer mellem de professionelle og deres forskellige kompetencer.  Som det er i dag sender vi i alt for høj grad en sårbar målgruppe rundt i systemerne, fra tilbud til tilbud, fra indsats til indsats og fra professionel til professionel.

Alt for mange unge mister både orienteringen, motivation og troen på systemerne undervejs, og konsekvensen bliver, at de tilegner sig en overlevelsesstrategi, som går fra dag til dag og fra uge til uge, og dermed mister de unge evnen til at fastholde det lange sigte, som det fx er at investere i en uddannelse. I UU møder vi hver dag unge, som drømmer om præcis det samme liv, som alle andre unge, men de har dels mistet troen på, at det kan lade sig gøre og dels mistet troen på, at systemet faktisk er til for dem. Det er vi nødt til at gøre bedre.

Mentorordning
Gennem de seneste 10 år er ovenstående problemstilling primært adresseret via mentorordninger. Vi må hjælpe de unge med at finde rundt, synes at have været mantraet, og mange mentorer har gjort en stor forskel og gør det fortsat. Men heller ikke mentorerne kan nedbryde udfordringen med, at de sårbare unge sendes fra sted til sted, men de kan understøtte de unge, så de ikke giver op undervejs. 

Tiden er moden til, at de unges mange aktiviteter systematiseres - og meriteres - i pointgivende moduler, hvor et forløb på tværs af systemer kan tilbyde den unge netop de kompetencer, som samlet kan give den unge en ungdomsuddannelseskompetence. Forløbet vil være meningsgivende og udfordrende for den enkelte unge og sammenstykkes af en professionel vejleder fra en sektor- og institutionsuafhængig organisation.

Fremskydning af mål
Helt overordnet foreslår UU DANMARK, at målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse skal nås, inden de unge fylder 30 år.

I dag skal målet nåes senest 25 år efter at en elev har afsluttet 9. klasse, hvilket vil sige inden ’den unge’ fylder 40 år. Ved at fremrykke målsætningen skabes der sammenhæng i uddannelsespolitikken og arbejdsmarkedspolitikken, såvel nationalt som kommunalt, idet den seneste kontanthjælpsreform har det som en klar målsætning, at alle under 30 år, som ikke allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal gennemføre en.

Sammen med fremrykningen af målsætningen skal der indføres opsøgende vejledning frem til det 30. år, tilbudt alle, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2011 indførte man med ungepakke II en aktivpligt for alle 15-17-årige, hvilket på relativt kort tid førte til, at man gik fra 10.000 15-17-årige, som ikke var i aktivitet, til nu under 3.000 unge. Opsøgende vejledning virker, men det skal være i kombination med relevante tilbud, som straks kan iværksættes.

Modulforløb tilpasset de unge
Konkret foreslår UU DANMARK, at der oprettes en modulopbygget uddannelsesforberedende uddannelse, som kan sammensættes af det bedste og mest virkningsfulde fra de eksisterende forløb. Modulerne sammensættes ud fra de unges udfordringer, styrker og ønsker, frem for hvad den enkelte institution kan tilbyde. De uddannelsesforberedende moduler skal være holdbaserede med mulighed for individuelle forløb.

Modulernes varighed kan variere fra uger til måneder, og dele af modulerne skal give mulighed for merit. Ansvaret for at sammensætte de uddannelsesforberedende moduler forankres i kommunerne. Det sikrer, at modulerne sammensættes af en sektor- og institutionsuafhængig enhed, og at det kobles med den opsøgende vejledning, frem til de unge fylder 30 år.

Modulerne skal indeholde kompetencekvalificering inden for såvel det faglige, det sociale som det personlige felt hos den enkelte. Det betyder, at der skal være moduler i turbodansk, -matematik, -engelsk og –dansk som andetsprog for dem, der endnu ikke har tilstrækkelige kompetencer på dette område, ligesom ordblindeundervisning og brug af hjælpemidler til samme skal indgå som tilbud.

Hvad man vurderes efter
Intensive vejledningsforløb, virksomhedspraktik, ung og økonomi, ung og misbrug, unge og fritid, ung og egen bolig kunne være elementer, der sammen med emner som samfund og værdier indgår i modulsystemet og merit vurderes inden for en skala der omfatter det faglige, det personlige og det sociale:

Fagligt: Karakteren minimum 2 i dansk og matematik (+ måske flere fag), skills inden for specifik profession/ branche.

Personligt:

§  Motivation for uddannelse og lyst til læring

§  Selvstændighed herunder at tage initiativ i opgaveløsningen

§  Ansvarlighed ved at møde forberedt til arbejde/ undervisning

§  Mødestabilitet herunder rettidighed og lavt fravær

§  Valgparat i forhold til forestående valg af uddannelse/arbejde og andet.

Socialt:

§  Samarbejdsevne, at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet

§  Respekt herunder af udvise forståelse for andre mennesker

§  Tolerance herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv.

Gratis at ændre
Og prisen? Det behøver ikke koste noget. En oprydning i det nuværende kludetæppe, der består af KUU, STU, EGU, produktionsskole, EUD 10, nyttejobs samt de mange øvrige kommunale aktiviteter, der er på området, vil fint kunne frigøre ressourcer og bidrage til et nyt modulsystem, der vil sikre, at alle unge meriteres til og får en ungdomsuddannelse som indgang til et arbejdsliv med tilknytning til arbejdsmarkedet og med mulighed for kompetenceudvikling, der bygger videre på ungdomsuddannelsen.

Handsken er kastet – hvem samler den op?