UU-ledere savner konkret uddannelsesviden
Jesper Birch
Researcher
Per Bang Thomsen
JournalistVi ønsker en national database, hvor alle uddannelsesgennemførelser bliver registreret, men jeg synes ikke rigtigt, der sker noget.
Mark Jensen
Formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark
Hvad er Ungedatabasen?
Formålet med databasen er at give kommunerne større viden om de unge og være et redskab, som kommunerne kan bruge til at målrette uddannelsesindsatsen over for de unge.
Ungedatabasen består af data, som UNI•C indsamler fra landets kommuner, uddannelsesinstitutioner og UU-centre, m.fl. Den indeholder oplysninger om samtlige unge mellem 15 og 29 år med et dansk cpr-nr.
Ungdomsuddannelser
Undervisningsministeriet forventer, at man med tiden kan bruge ungedatabasen til at følge de unge 5 år efter, de har afsluttet en fuldtidsungdomsuddannelse.
Med en fuldtidsungdomsuddannelse menes eksempelvis de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser på fuld tid, men ikke hf. enkeltfag.
Videregående uddannelser
Ungedatabasen indeholder ikke alle oplysninger om unge på de videregående uddannelser. Det skyldes, at data for de 18-29-årige endnu er så usikre, at de ikke offentliggøres.
Dermed kan ungedatabasen ikke bruges til at se, om en ung har fuldført eller afbrudt sin videregående uddannelse.
Det mener en række UU-ledere, som Altinget | Uddannelse har talt med.
"Ungedatabasen er så kompleks, at vi ikke kan bruge den til at følge med i, hvordan det går med de unge," siger leder i UU-Øresund, Jens Christy.
Altinget | Uddannelse har tidligere skrevet om, hvordan UU-ledere finder profilmodellen problematisk. Den tager ikke højde for de forskellige initiativer, landets kommuner tager for at få flere unge til at tage en uddannelse, lyder kritikken.
Uddannelse
