Vælgere og elever vandrer samme vej

KLUMME: Dansk Folkeparti er ikke bare et arbejderparti, men nu også et studenterparti. Både vælgere og elever er på vandring mod blå vande, konstaterer chefredaktør Rasmus Nielsen.

Rasmus Nielsen

VÆLGERHAVET SLÅR BØLGER mod Slotsholmen. Vandet er i bevægelse, og toppen af bølgerne kammer over i skumsprøjt, som DF-formanden Kristian Thulesen Dahl spejler sig i. På bunden af de lave kanaler rundt om Christiansborg forsøger Morten Østergaard (R) og Søren Pape (K) at holde sig flydende.

Valg betyder vælgervandringer i travtempo. Jo tættere vi kommer på valgdagen, desto flere vælgere skifter parti, eller løfter sig fra sofaens "ved ikke" til en fastbesluttet hånd om blyanten.

Allerede siden 2011-valget er der taget mange vælgerskridt, viser Altingets opgøerlse:

Antal vælgere (netto-vandringer), som har flyttet sig fra et parti til et andet parti:

Fra V til DF: 103.000
Fra S til DF: 64.000
Fra sofaen til: DF 46.000
Fra SF til EL: 37.000
Fra S til EL: 33.000
Fra R til S: 22.000

Så længe nogen snart kan huske, har blå blok ført med fem procent +/- foran rød. Men lur vælgerne, om ikke valgets udfald ender tættere på end det. Den er ikke hjemme for nogen endnu.

DE UTÅLMODIGE KAN imidlertid allerede nu få et fingerpeg om, hvad der er i vente, ved at studere vælgervandringerne. Både dem, der sker fra kvartal til kvartal, og som Altinget to gange årligt beskriver i detaljer. Og så de vælgervandringer, der er på vej, efterhånden som de unge får stemmeret. Den sympatiske opfindelse fra Folketinget og Undervisningsministeriet - Skolevalg blandt landets 8. og 9. klasse  - er det tætteste, vi kommer folkestyrets krystalkugle. Kuglen spejler sig i blåt vand.

De voksne først. 18 år+. Dansk Folkeparti er i centrum for vælgervandringerne. På baggrund af titusindvis af Gallup-interviews har vi længe afdækket, at Dansk Folkeparti efterhånden har slået både Socialdemokratiet og Venstre som landets største arbejderparti. 

Det nye fund er, at Dansk Folkeparti-opbakningen er vokset markant blandt studerende fra første halvår af 2014 til andet halvår.

"Der er sket en bemærkelsesværdig tilslutning til Dansk Folkeparti fra de studerende gennem 2014, som i høj grad signalerer en ændret social profil for partiet," noterer Altingets mangeårige valgforsker, professor Søren Risbjerg Thomsen, der fortsat lever og ånder for sine tal og statistik-formler, selv om han officielt er stoppet på Aarhus Universitet.

I sin analyse opsummerer Risbjerg:

"Ved valget i 2011 stod rød blok til næsten 59 procent af stemmerne fra de studerende, mens Dansk Folkeparti blot stod til 7,8 procent. I dag står blå blok til 54,6 procents opbakning fra de studerende, og Dansk Folkeparti som det næstmest populære parti med 16,4 procent. Det er særligt SF, Socialdemokraterne og Radikale, der går meget tilbage, mens Enhedslisten er det eneste parti i rød blok, som nogenlunde holder fast i opbakningen siden valget fra de studerende."

DET ER NATURLIGVIS dybt alvorligt for Thornings parti og for hendes røde allierede, at de ikke længere i samme grad kan regne med et klart flertal blandt de yngste vælgere.

Og medårsagen - at Kristian Thulesen Dahl tilsyneladende appellerer bredere end forgængeren som DF-formand, værdiordfører Pia Kjærsgaard - gør kun ondt mere smertefuldt.

- Nå, så lad os da tabe det valg til sommer og se frem mod valget derefter, kunne nogen i den nuværende regeringslejr fristes til at udbryde. Men heller ikke Thornings egen idé, Skolevalg, lader meget håb tilbage. 57,9 pct. af dem, der vel har stemmeret ved det valg, der kommer efter det i år, siger netop nu, at de vil stemme blåt. De store skoleelever er altså endnu mere blå end dem, der allerede har stemmeret. Kun 42,1 pct. er røde. Se selv resultater fordelt på kommuner eller skoler på super-brugervenlige skolevalg.dk.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt scorer troværdighed foran Venstres udfordrer, Lars Løkke Rasmussen. Så det er ikke frontfigurerne, der har sat vælgerkursen mod de blå vande. Hvad da? Se, dét er et spørgsmål i tusind-euros klassen.

FREM TIL 60'ERNE var Danmark et landbrugsland med lav skat, få regler og gerne direkte sammenhæng mellem personlig indsats og personligt udkomme. Så tog Socialdemokraterne fat på at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag. Øget rigdom gjorde lighed tåleligt for flertallet. De fleste fik jo fremgang af omfordelingen. Lønmodtagerne fik parcelhuse og biler. Indflydelse på arbejdspladsen med et veludviklet tillidsmandssystem. Gode skoler havde vi.

I dag sakker Danmark bagud i den internationale kamp om vækst, som den enkelte familie kan omsætte til varige goder som beskæftigelse og stigende boligværdier. I hvert fald frem til skolereformen lærte danske elever mindre læsning, stavning og regning end deres jævnalderende,  kommende konkurrenter fra andre lande, de kommer til at møde på det glonale marked.

Hvis Socialdemokraterne bør kunne tage æren af velfærdsmodellen fra 60'erne til nullerne, har de så også ansvaret for, at Danmark vækstmæssigt og uddannelsesmæssigt har tabt momentum? Svaret på det sidste er en ren politisk vurdering, som vælgerne må svare på. Det lader til, at især de yngre synes, at Danmark trænger til at stå lidt tidligere op. 

DEN KAN  VINDE valget, der får vælgerne af i dag og i morgen til at tro på, at Danmark også i fremtiden kan være verdens bedste land at leve i. Hvor få har for meget og færre for lidt - altså bortset fra regn og blæst, som alle har for meget af. Der er bare gået så længe med lavvækst, at mange åbenbart ikke tror på, at de gamle partier kan få Danmark tilbage som verdens bedste land. Det er bl.a. nok derfor, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - med hver deres bud på den offentlige sektors størrelse - har vind i sejlene på bølgerne ind mod Christiansborg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Risbjerg Thomsen

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
dr.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00