Vi vil ikke bare være kransekagefigurer

Af Miranda Dagsson
Formand for Danske Skoleelever

Søndag d. 26. april går jeg af som formand for Danske Skoleelever. I en alder af 16 år er jeg blevet for gammel til mit arbejde.

Jeg giver stafetten videre, for der er endnu langt til målet. Ude i de danske klasselokaler er der nemlig stadig mange elever, der ikke er motiverede for at gå i skole, der føler at skolen ændrer sig uden at eleverne får at vide hvad der foregår. Det er kun nogle af grundene til at der er brug for Danske Skoleelever, netop fordi elevperspektivet i virkeligheden er det der kan være med til at løse mange af skolens udfordringer.

I mit år som formand er det ikke gået stille for sig på skolefronten. I august mødte landets folkeskoleelever op til en skole, der skulle til at implementere den mest omfattende reform i årtier. Pludselig skulle vi vænne os til en længere skoledag med understøttende undervisning, engelsk fra 1. klasse og alt muligt andet godt, men også en masse uro om hvad der skulle foregå i den nye skoledag. Her i slutningen af året lader det til at man er ved at finde sit fodfæste, men der er lang vej igen. Også når det kommer til at lytte til eleverne.

Eleverne glemmes
I Danmark har vi en stærk elevrådstradition og er ikke bange for at sige at vi gerne vil lytte til eleverne. Desværre er man ude på landets skoler og kommuner ikke gode nok til at sætte handling bag ordene. Det skyldes muligvis at vi elever ikke er gode nok til at råbe op, men hvordan skal vi kunne gøre det, når vi ikke informeres om hvad der foregår på vores skoler?

Når der træffes beslutninger på skoleområdet, bruges krudtet ofte på at informere forældre og medarbejdere om de nye forandringer. Men dem der er flest af og dem det i virkeligheden handler om - nemlig eleverne - bliver alt for ofte glemt! Inden reformen blev implementeret, var der heller ikke nogen der gad bruge tid på at fortælle os hvordan vores skoledag skulle se ud efter sommerferien. Det vi hørte kom fra medierne og handlede om lærernes arbejdstid – ikke de forandringer der kom i vores dagligdag. Af den grund har jeg medvirket til at lave en landsdækkende informationskampagne rettet mod eleverne for at løse problemet. En kampagne hvor halvdelen af landets skoler fra øst til vest blev besøgt. For det er nødvendigt at vide noget om indholdet, inden man kan gå ind og udvikle og tilpasse det til den enkelte skole.

Det skyldes muligvis at vi elever ikke er gode nok til at råbe op, men hvordan skal vi kunne gøre det, når vi ikke informeres om hvad der foregår på vores skoler?

Miranda Dagsson
Afgående formand for Danske Skoleelever

Større ambitioner
Information er godt, men ambitionerne må også godt være større. Vi vil ikke kun være dem der råber op om ulækre toiletter ved hjælp af elevrådet. Vi vil inviteres med når man i kommunerne og lokalt på skolerne udvikler og laver forandringer i vores hverdag, eksempelvis når trivselsmålinger og test skal omsættes til en ny og bedre praksis - for hvem ved bedre hvilke ting kan gøre hverdagen bedre end brugerne af folkeskolen selv?

Selvom mange er glade for at sige at de lytter på eleverne - og jeg tror også at det er oprigtigt vigtigt for dem - så ser man desværre ofte at elever blot bruges som en slags kransekagefigurer. Elevrådsrepræsentanterne sidder ofte kun til starten af skolebestyrelsesmøderne under punktet ”nyt fra elevrådet” og smutter derefter igen. Jeg kan derfor sagtens forstå at kun cirka 14 procent af landets 8. klasses elever i en undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever føler sig i stand til at deltage i foreninger eller politik. Hvis de voksne ser vores alder som en begrænsning, begynder vi også at gøre det selv.

Ikke bare for syns skyld
De voksne har en opgave i at skabe en dialog, der giver mening for os. Det er umådeligt vigtigt for, at vi føler, at vi gør en reel forskel og ikke blot er taget med på råd for syns skyld.

Danske Skoleelever har i år og sidste år uddannet hundredevis af elevråd og besøgt over 700 skoler for at snakke om reformen. En ting vi har taget med os, er den helt klare viden om at der sidder masser af engagerede og dygtige elever rundt på skolerne, som har masser af ideer til at skabe det gode skoleliv.

Min bøn som afgående formand for Danske Skoleelever er, at man ikke skal være bange for at se ud over de klassiske elevråd. Vi vil gerne have indflydelse på den undervisning der foregår i klasselokalet såvel som på de mere overordnede principper, eksempelvis på det kommunale niveau gennem Fælleselevrådene.

Meget at vinde
Når reformens andet år skal til at i gang, er der helt sikkert meget der skal justeres. Mit håb er at der bliver lyttet mere til alle eleverne. Mulighederne for at gøre det er der helt sikkert, vi skal bare udvikle på hvordan vi gør det i fællesskab.

Det er mit håb at kampen for dette fortsætter. Jeg håber på at kunne stå på sidelinjen og følge med, når eleverne bliver spurgt til råds – også inden at der bliver taget beslutninger! Min mærkesag da jeg startede som formand var at informationen til eleverne skulle øges og det går den rigtige vej, men der kan ske meget mere. Derfor bliver min afsluttende bemærkning til politikerne, folkene ude i forvaltningerne, skolelederne, skolebestyrelserne og lærerne: Husk nu at inddrage til eleverne – der er så meget at vinde og så lidt at tabe!