Forskningschef: Børn lærer i samværet med lærere og pædagoger

Af Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta udtalte for nylig til Altinget, at den danske folkeskole er eksemplarisk. Vi behøver ikke orientere os så meget mod andre landes skolesystemer. Vi har selv det bedste, og det må vi ikke ødelægge. Jeg tror, at han har ret. Vi har på mange måder en fantastisk skole, som vi skal værne om.

Det er livgivende at tale med danske lærere, pædagoger og skoleledere og se, hvordan de dagligt insisterende bidrager til børn og unges udvikling. Det oser af glæde, ambitioner og virkelyst. Det skal vi være taknemmelige for og værne om.

Skolens rammer og strukturer fylder i debatten
Vi kan sagtens inspirerende inhalere erfaringer fra andre lande. Vi skal bare hele tiden kigge ind mod skolernes professionelle. Hvordan udvikles de bedste betingelser for lærere, pædagoger og ledere? Størstedelen af opmærksomheden rettes ofte imod, hvad der leveres af skolerne set i forhold til testresultater og afgangsprøver, men det giver ikke et indlysende blik for, hvordan man styrker skolen.

Det betyder ikke, at man skal afskaffe test, eksaminer og karakterer eller undlade at formulere nationale ambitioner for skolen. Man skal bare bruge det fornuftigt. Alle vil skolen det bedste. På mange forskellige måder. Måske er det problemet. Skolens rammer og strukturer fylder meget i debatten. Det er godt og vigtigt, men struktur uden indhold er som bekendt ikke så meget bevendt.

Skal dagen være kort eller lang? Fylder den understøttende undervisning for meget? Skal der være bevægelsesbånd midt på dagen? Egentlig er det afhængigt af, hvad man vil stille op med de rammer. Hvordan tager de sig bedst ud på de pågældende skoler, og hvordan giver de de bedste betingelser for skolens ansatte, som så igen kan give den bedste undervisning til eleverne.

Det er livgivende at tale med danske lærere, pædagoger og skoleledere og se, hvordan de dagligt insisterende bidrager til børn og unges udvikling. Det oser af glæde, ambitioner og virkelyst.

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Læring og dannelse sker, når de professionelle er sammen med børnene
Med skolereformen af 2013 ville man flytte ledelsesrummet tættere på. Indlysende rigtigt og naturligt. Ofte stilles dette i et glasklart modsætningsfyldt lys til forvaltningen eller det centralt politiske niveaus involvering. Enten lader man skolen fuldstændig og aldeles passe sig selv, eller også styres den minutiøst gennem kvantificerbare og snævre målsætninger.

Der findes dog mange eksempler på, at skole og forvaltning finder sammen i et tæt og frugtbart samarbejde. Derfor kan der i en og samme kommune være skoler, hvor etniske minoriteter trives, lærer og dannes, og hvor der andre steder arbejdes på livet løs med den åbne skole. Skolerne understøttes netop i at arbejde med de udfordringer, som de står over for. De forskellige andre aktører blander sig ikke udenom, men hjælper.

Tilsvarende vil der altid være systemer, der vurderer elevernes faglige resultater og progressionen i dem. Det grænseløst naive vil selvfølgelig være, hvis det forvaltningsmæssige niveau kun rettede blikket mod de resultater og overlod resten af ansvaret til skolerne. Sådan foregår det vel næppe og forhåbentlig ikke ret mange steder.

Alligevel mangler vi måske fortsat for alvor at finde det spor, hvor vi accepterer, at læring, dannelse og trivsel i skolen foregår, når lærer og pædagoger er sammen med børn og unge. Når eleverne undervises. Når verdenen åbnes for dem. Vel vidende, at det gør den ikke bare af sig selv. Børn og unge er meget forskellige. Nogle har brug for mere hjælp end andre. Derfor er de professionelle voksne så vigtige.