Vilhelmsen efterlyser mere respekt for lokale skoleforhold

Det er ikke mere end en måned siden, at den 54-årige fynbo trak SF ud af regeringssamarbejdet og efterfølgende forlod posten som formand for det vingeskudte venstrefløjsparti. Det skete efter et tumultarisk forløb omkring salget af Dong til investeringsbanken Goldman Sachs, og partikollegaen Pia Olsen Dyhr har efterfølgende overtaget rollen som SF's formand.

Nu er Annette Vilhelmsen blevet menigt folketingsmedlem igen, og hun skal derfor have et nyt kontor i den politiske højborg på Slotsholmen. Hvor det bliver, er endnu uvist, og derfor må vi klare interviewet om hendes nye post som børne- og undervisningsordfører i et af partiets kompakte mødelokaler.

Området er dog ikke nyt for Annette Vilhelmsen, som trods den politiske tumult og det manglende kontor virker både afslappet og imødekommende. 

Posten bestred den læreruddannede SF-politiker nemlig også, inden hun til alles overraskelse blev valgt til partiets formand for godt halvandet år siden. Før det var hun formand for børne- og skoleudvalget i Kerteminde Kommune, og hun glæder sig til at komme i gang med at nytegne partiets undervisningspolitik, siger hun.

"Det er et af de områder, jeg både har en faglig indsigt i, og som jeg gerne vil være med til at præge politisk."

Reform styrker faglighed og trivsel
Posten fik hun formelt i torsdags, og Annette Vilhelmsen indskyder flere gange under interviewet, at hun først nu skal til at læse op på, hvad der mere konkret er sket på området i den periode.

Jeg er glad for, at kommunerne har fået muligheden for at lave lokalaftaler, og jeg mener ikke, at de vil spænde ben for folkeskolereformen. Der er masser af kommuner og skoler, der allerede har indført helhedsskolen, eller som har arbejdet med dele af den. Det kunne de gøre på de gamle arbejdstidsaftaler, så hvorfor skulle man ikke kunne gøre det med lokalaftaler?

Annette Vilhelmsen (SF)
Børne- og undervisningsordfører

Et punkt har hun dog allerede placeret på sin to-do-liste:

At få implementeret folkeskolereformen, som hun personligt er meget begejstret for.

"Det gode ved reformen er netop, at den har fokus på elevernes faglighed og trivsel. Derudover åbner den for det pædagogiske rum, ved at der kommer mere bevægelse ind i elevernes hverdag, ved at de kreative fag får en mere central placering, og ved at vi får styrket sammenhængen til lokalsamfundene. Det vil især gavne mange børn og unge, hvis det lykkes at få de øvrige fritidstilbud og hele foreningslivet til at spille en mere aktiv rolle i folkeskolen."

Folkeskolen er en sammensat størrelse
Implementeringen skal ske i samarbejde med skolelærerne, ledelserne og byrådene, og de 98 kommuner er allerede godt i gang med at folde folkeskolereformen ud.

Annette Vilhelmsen, der selv har været lokalpolitiker i Kerteminde Kommune, understreger dog, at man fra Christiansborgs side skal have respekt for, at der ikke findes en standardmodel for, hvordan det skal ske.

Folkeskolen er som institution en sammensat størrelse, pointerer Annette Vilhelmsen, og den ser derfor forskellig ud, alt efter hvor i landet man er.

"Sådan fremstår det bare ikke, når vi taler om folkeskolen her på Christiansborg. Vi taler om folkeskolen, som var det et statisk begreb, og det er en af grundene til, at lærerne er frustrerede. De oplever i hverdagen, hvordan deres lokale folkeskole bliver påvirket af de lokale forhold, og de udfordringer, der er i lokalområdet, og det skal vi tage alvorligt i forbindelse med implementeringen af reformen."

Glad for lokalaftaler
Derfor er hun også glad for, at kommunerne fortsat har mulighed for at lave lokale arbejdstidsaftaler med deres folkeskolelærere. Regeringen valgte ellers at sløjfe den gamle arbejdstidsaftale mellem Danmarks Lærerforening og KL, da den sidste år greb ind i den langstragte lærerkonflikt.

Ifølge regeringspartierne var arbejdstidsaftalen med sin overenskomstbestemte forberedelsestid nemlig en hindring for reformen. Og Finansministeriet har flere gange advaret kommunerne om at indgå lokalaftaler med deres lærere.

"Jeg er glad for, at kommunerne har fået muligheden for at lave lokalaftaler, og jeg mener ikke, at de vil spænde ben for folkeskolereformen. Der er masser af kommuner og skoler, der allerede har indført helhedsskolen, eller som har arbejdet med dele af den. Det kunne de gøre på de gamle arbejdstidsaftaler, så hvorfor skulle man ikke kunne gøre det med lokalaftaler?"

Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, udtalte tidligere på året til Altinget | Uddannelse, at han var imod lokalaftaler. Han mener, at præmissen for folkeskolereformen er fuld lærertilstedeværelse på skolen, da de skal være tilgængelige, hvis der skal være et stærkere samarbejde mellem medarbejdergrupperne. Det er Annette Vilhelmsen dog ikke enig i.

"Det lyder som et meget reaktionært syn på lokalaftaler. Så længe man fastholder målet om at få implementeret folkeskolereformen, så ser jeg ikke noget problem med lokalaftaler. Lærernes tilstedeværelse på skolen er en vigtig del af reformen. Men det kan være, at der er lokale forhold, som gør, at man lokalt kan gøre tingene på en anden måde," siger hun, og peger på Norddjurs Kommune som eksempel.

"Her har man eksempelvis oprettet børnebyer, hvor vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidstilbud er samlet i nogle lokale miljøer. Det er en anden måde at organisere skolen på, og her kan der sagtens være plads til lokalaftaler. Så hvis man kan lave lokalaftaler, som frisætter lærerne til at have mest mulig indflydelse på deres arbejdsdag, og som samtidig sikrer, at lederen kan lave pædagogisk ledelse, så har jeg intet imod det."

Ikke et godt forhandlingsforløb
Var det så forkert, at regeringen greb ind i lærerkonflikten og fjernede den tidligere arbejdstidsaftale og den overenskomstbestemte forberedelsestid?

"Nej, og jeg tror ikke, det kunne have været anderledes. Der har jeg nok en meget pragmatisk tilgang til det. Der skulle ske noget afgørende, og vi kunne ikke være det bekendt, at børnene ikke får mere ud af at gå i skole. At folkeskolereformen så blev så tæt forbundet til lærerkonflikten, er ærgerligt og uheldigt, og vi kan ikke finde noget kønt at sige om det," siger hun, og fortsætter:

"Det er dog ærgerligt, at man nu deler sig op og forfægter sin egen territoriale grænser. Det gavner jo ikke børnene. Så vejen frem må være at sige, hvordan man laver den bedste folkeskole. Reformen er rigtig god, men den skal selvfølgelig tilpasses de enkelte skoler rundt om i landet."

Annette Vilhelmsen vil dog ikke kommentere, om man fra politisk side kunne have gjort noget anderledes i forhold til hele lærerkonfliktforløbet.

"Når vi om 20 år diskuterer det her, vil opfattelsen af forløbet også være forskelligt, alt efter om man stod som lærer på Slotspladsen, var forhandler hos KL, eller om man sad i Statsministeriet og skulle tage stilling til det. Men det er ikke en måde at lave forhandlinger på, som vi skal gøre til eksemplet."

Ville du selv have stået og demonstreret på Slotspladsen, hvis du havde været lærer sidste år?

"Det ved jeg ikke. Men jeg er fagligt organiseret, og har været det hele min lærertid. Derfor ville jeg højst sandsynligt have fulgt min faglige organisering. Sådan må det også være."

Lærerkonflikt føltes som et overgreb
Lærerkonflikten og det efterfølgende regeringsgreb skabte dog en del debat og kritik blandt folkeskolelærerne, som historisk set har været blandt folkesocialisternes kernevælgere. Indgrebet betød blandt andet, at mange af dem flygtede fra SF og de to nuværende regeringspartier, og det ærgrer Annette Vilhelmsen.

"Jeg tror, at konflikten har sat rigtig mange lærere i et voldsomt dilemma. Og dilemmaer er der ikke nogen gode løsninger på. Det ene er, at mange lærere gerne vil indgå i et pædagogisk arbejde, og de har også hilst folkeskolereformen velkommen. Den har åbnet skolen og givet plads til kreativitet og bevægelse. Derudover er der både fokus på trivsel og faglighed, og det er der ingen SF'ere, som mener, er en dårlig ide. Dilemmaet opstår i vejen derhen. At det betød, at der kom en lærerkonflikt, må man tage afstand fra. Det blev oplevet som et overgreb."

Blev der fra politisk side lyttet nok til lærerne, eller blev de tromlet over, som de har sagt?

"Det vil jeg heller ikke kommentere. Jeg sad som en del af regeringen og forhandlingerne, og jeg bestræbte mig på at være så lyttende og inddragende, som det kunne lade sig gøre. Men jeg er også loyal over for, at jeg var en del af det som regering. Det, jeg nu er optaget af, er, at vi skal have folkeskolereformen til at fungere. Vi kan bruge al vores tid på at diskutere, hvem gjorde hvad, og hvordan alting kunne have været anderledes. Jeg oplever da også, at mange lærere gerne vil i gang med reformen, og derfor skal vi finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt."

Vi skal følge op på reformen
Det er dog langt fra alle uddannelsesaktører, som deler Annette Vilhelmsens reformbegejstring.

Det forskningsmæssige grundlag for hele helhedsskole-tanken er flere gange blevet kritiseret for at være både mangelfuldt og hullet. Annette Vilhelmsen understreger derfor også, at det er vigtigt, at man løbende følger op på reformen.

"Opfølgningen skal være forskningsbaseret og praksisnær. Vi skal blandt andet arbejde mere med klasserumsforskning, så vi får mere viden om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Derudover skal vi finde ud af, hvad det egentlig er, børnene har ret til, når vi siger, at de skal blive så dygtige som muligt. Hvordan opnår vi det, og ved vi reelt, hvad god undervisning er? Det skal vi følge op på. Men vi skal ikke ikke bruge forskningsresultaterne til at slå hinanden oven i hovedet. Det vil være nyttesløst."

Men skulle den forskning ikke have været på plads, inden folkeskolereformen blev vedtaget?

"Jo, men så kunne vi have brugt år på at afklare det. Når vi nu kan se, at der er så mange, der ikke trives i folkeskolen, og som ikke lærer det, de skal, så kan vi fra politisk side ikke være bekendt ikke at gøre noget ved det nu. Der er børn og unge, som efter 10 år i folkeskolen ikke kan det, der skal til for at være frie mennesker. Det handler ikke kun om faglige karakterer, men også om at være et frit menneske. Det er det, folkeskolen skal hjælpe en til, og derfor synes jeg, at folkeskolereformen er god. Den har netop fokus på de elementer."

Kritisk over nationale test
Det er dog ikke kun folkeskolereformen, Annette Vilhelmsen vil have fokus på fremadrettet. Et andet punkt bliver at genfinde SF's uddannelsespolitiske profil, efter partiet i en årrække har kørt parløb med Socialdemokraterne om området.

Her vil Annette Vilhelmsen blandt andet have fokus på de nationale test, som folkesocialisterne fortsat er kritiske over for.

"Vi skal finde ud af, hvordan vi bruger de nationale test mest hensigtsmæssigt. Det er en uskik, hvis de bruges til at rangordne folkeskolerne, for folkeskolen skal ikke ses ud fra et markedsperspektiv, hvor forældrene frit kan vælge den skole, hvor tilbuddet er bedst. På det punkt er jeg måske dybt reaktionær," siger Annette Vilhelmsen, og fortsætter:

"Vi er dog også en del af folkeskoleforligskredsen, og vi må erkende, at der ikke er flertal for at fjerne dem."

Men bliver de nationale test brugt som en del af en markedstænkning i dag?

"Det er noget af det, jeg vil holde øje med. Det er problematisk, hvis vi tror, at alting skal kvantitativt måles, når folkeskolens opgave er kvalitativt at forberede børnene til livet."

Men hænger det kvantitative og det kvalitative ikke sammen? Når man taler med Socialdemokraterne, er argumentet, at man med test kan sikre sig, at man måler bankdirektørens og den ufaglærtes barn ud fra de samme parametre.

"Men er det et mål i sig selv, for hvad er det, man måler? Da jeg arbejdede som lærer, kunne jeg følge mine elevers faglige progression, når de afleverede stile, diktater og regneopgaver. Så kunne jeg se, at den ene elev havde nogle problemer med endelser, den anden skulle arbejde mere med sin fantasi, og den tredje havde måske brug for at få udvidet sit ordforråd. Men det var min faglighed som lærer, der gjorde, at jeg kunne følge den udvikling. Og den faglighed vil jeg gerne have ejerskab over. Man skal have tillid til, at lærerne er fagligt kompetente til at følge eleverne."

Men er de nationale test så et udtryk for mistillid til lærerne?

"Nej, det tror jeg ikke, for det er jo nationalt besluttet. Men jeg tror ikke, at det er med til at frisætte læreren. Jeg vil bruge min politiske kapital til at sikre, at folkeskolen bliver det sted, hvor både den høje faglighed og dannelsesaspektet kommer til at fylde mest muligt. Det bekymrer mig, når Socialdemokraterne siger, at folkeskolen skal forberede eleverne til arbejdslivet. Livet er bare så meget andet end det, og det skal man som elev i folkeskolen også forberedes på. Man skal lære at indgå i sociale relationer, være en del af et civilsamfund og forstå andre kulturer. Det vil jeg have særligt fokus på."

Røg det aspekt så i baggrunden i det uddannelsespolitiske samspil, I har haft med Socialdemokraterne i de seneste år?

"Nej, det synes jeg ikke. Og hvis man lægger mærke til det, så står der også noget om trivsel i folkeskolereformen, så det er jeg meget tilfreds med. Vi uddanner også til demokratiet, for folkeskolen er jo også et demokratisk forum. Det skal lærerne også have credit for. At de hver eneste dag forbereder eleverne til at kunne være selvstændige individer. Ikke fordi de skal lære at svare rigtigt, men fordi de skal lære at tænke sig om."

Fokus på inklusion
I 2007 lød det fra SF, at der maksimalt skulle være 24 elever i klassen, og at der skulle være to lærere i en klasse de første tre år. Det er dog ikke krav, som Annette Vilhelmsen umiddelbart har planer om at genoplive. Hun pointerer, at der er sket meget med folkeskolen i de seneste syv år.

"I forhold til de 24 elever i klassen, så havde man dengang en klassetænkning, hvor man gik i den samme klasse. Men med folkeskolereformen bliver det muligt at organisere skoledagen på en anden måde. Det vigtige er dog, at der skal være flest muligt voksne omkring eleven. Det er elevens kontakt til den voksne, som har mest betydning i forhold til læring. Det vil vi selvfølgelig følge op på, og der skal ikke sidde 28 elever i en klasse, hvor der kun er én voksen. Det hænger i høj grad sammen med inklusionsdagsordenen, som også kører. Inklusion bliver meget problematisk, hvis der er for få voksne."

Der har i den seneste tid været en række historier fremme om børn med specialbehov, der er blevet inkluderet i en almindelig folkeskoleklasse, men hvor der i dag er store problemer. Derfor vil Annette Vilhelmsen fremadrettet have fokus på, hvordan kommunerne får implementeret inklusionsdagsordenen.

"Inklusion er vigtig, for vi skal være et inkluderende samfund. Men vi skal også sikre, at fagligheden er til stede. Jeg ved, at der er mange lærere, der gerne vil tage opgaven på sig, men som ikke er uddannet til det, og derfor vil jeg gerne have meldinger fra de steder, hvor det enten går godt eller dårligt. Har det noget at gøre med økonomi, struktur eller lærernes opkvalificering?," siger hun og fortsætter: 

"Jeg er bekymret for, om nogle kommuner tror, at de bare kan tage en elev fra en specialskole, hvor der er en høj faglighed, og så placere dem i et klasselokale, hvor man ikke har klædt læreren og eleverne på. Det er vigtigt, at eleverne er forberedt på, at der kommer elever ind, som har helt anderledes behov. Det samme er tilfældet for forældrene," siger Annette Vilhelmsen.