Altinget.dk søger bibliotekarstuderende til praktik UDLØBET

Opslået 22/6 2012 - udløber 31/1 2013

Til at assistere vores indeks- og researchafdeling søger Altinget.dk en universitetspraktikant med en informationsvidenskabelig baggrund.

Stillingen, vi tilbyder, løber fra 1. februar til 31. juli 2013. Den kan give dig merit til dit studieforløb (tjek dog med eget studiested) og derudover 2000 kroner månedligt som et tilskud til SU’en.

 

På Altinget.dk har vi stået for moderne, professionel journalistik på nettet siden år 2000. I dag spænder vi over 16 portaler om generel og fagspecifik politik - foruden overbliksportalen Altinget.dk.

 

Som praktikant arbejder du typisk fra 9-17 i vores nye kontorer på Frederiksholms Kanal i det indre København, hvor stemningen er uformel, uden at arbejdet bliver useriøst. Her kan du forvente et forløb, der udvikler din forståelse for både samfundsforhold, research og indeksering. 


Du vil skulle arbejde med at systematisere vores informationsindsamling og formidling, herunder indsamling og videreformidling af nyheder, kalenderarrangementer, navnenyheder, nyt fra aktører og information til vores fødselsdagsdatabase over det politiske Danmark. Du vil særligt komme til at beskæftige dig med indsamling og formidling af informationer og lovstof fra Folketinget. Derudover vil videndeling og dokumentation være vigtige arbejdsopgaver.

 

Siden vi mener, at praktikforløb bør være begge parter til gavn, er vi gerne imødekommende – det gælder i øvrigt også, hvis det er nødvendigt at følge et enkelt fag på studiet sideløbende.

 

Hvilke kvalifikationer kræver Altinget.dk så af dig? Erfaring inden for medier er ikke et krav, men du skal have en grundviden om samfundet og en interesse og engagement for at indsamle og formidle viden. Derudover er respektable færdigheder i skriftligt dansk og en god arbejdsmoral vigtigt.

 

Ansøgninger og eventuelle spørgsmål skal sendes til researchredaktør Christian Juhl Mølgaard på christian@altinget.dk.








Oplys venligst at du så annoncen på Altinget.dk

Se alle jobannoncer - Klik her for at indrykke din egen jobannonce
NAVNENYT:
Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne 13:19
Danske Erhvervsskoler – Lederne 15:45
Københavns Tekniske Skole 14:04
Sort pil Læs mere
SENESTE PÅ ALTINGET: