Nye tal: Det store flygtningeryk gik uden om Danmark

Aldrig har så mange flygtninge og migranter rejst til EU som i 2015, hvor antallet af asylansøgere nåede historiske højder med over 1,3 millioner.

Men selvom også Danmark har oplevet sit højeste niveau siden Balkan-krigen i 90’erne, er den rekordstore asylstrøm på det europæiske kontinent i store træk reelt gået uden om Danmark. Det vurderer ekspert i asylområdet Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder

”Det tyder tallene på,” siger han.  

Således er Danmark ifølge nye tal fra Eurostat faldet fra en 5. til en 9. plads over de lande, der har modtaget flest asylansøgere per 1000 indbyggere.

Men tallet viser stadig, at man kan gøre sig selv så ubehagelig og uattraktiv, som man vil – der kommer stadig for mange.

Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Politisk ordfører

Danmark er fra 2014 til 2015 blevet overhalet af lande som Belgien og Tyskland, mens listens højdespringer uden sidestykke er Ungarn, der har overtaget 1. pladsen fra Sverige. Ungarn har taget ca. fem gange så mange som Danmark set ud fra indbyggertallene.

Samtidig modtog Danmark ca. 20.900 asylansøgere i 2015. Det er ca. 42 procent flere end i 2014. Men det er relativt langt fra den samlede stigning for hele EU, hvor der har været en stigning på ca. 110 procent i samme periode.

Stram asylpolitik virker
Politisk ordfører i Liberal Alliance, Simon Emil Ammitzbøll, slår fast, at Danmark stadig tager sin ”andel og mere til” med top 10-placeringen. Og så mener han, at Tyskland med ”sin åbne grænsepolitisk” selv har inviteret asylansøgerne, mens Ungarn og Østrig, der også ligger højt, "er ofre for at ligge på vejen” til Tyskland.  

Regeringen, Socialdemokraterne og resten af blå blok har foretaget en række asylstramninger, som udskyder retten til familiesammenføring til efter tre år.

”Hvis ikke Danmark havde ført en stram udlændingepolitik, så havde tallet været væsentlig højere i hvert fald for vores vedkommende, og så havde vi haft en endnu mere uoverskuelig opgave, end vi står over for nu,” siger Simon Emil Ammitzbøll og tilføjer:

”Men tallet viser stadig, at man kan gøre sig selv så ubehagelig og uattraktiv, som man vil – der kommer stadig mange. Derfor skal man sætte et loft over antallet.”

Yderlande har oppet sig
I Danmark har det politiske fokus på flygtninge- og migrantstrømmen mod EU og Danmark været massivt og er steget, i takt med at asyltallet kun er gået en vej: op.

Både SR-regeringen og V-regeringen har indført relativt store stramninger på asylområdet siden 2014. Og det har måske også haft en indflydelse på, at Danmark oplevet en mindre stigning i asyltallet end resten af EU i 2015.

”Det kan meget vel have haft en betydning. En anden faktor er nok, at man mod slutningen af 2015 har fået mere styr på asylsagsbehandlinger i yderlande som Italien, Grækenland og Ungarn, og derfor går deres tal op. Dublin-forordningen gør, at asylansøgere, der er registreret der, ikke kommer videre i systemet,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.  

Dublin-forordningen betyder, at det land, hvor en asylansøger beder om asyl, også er det land, som er forpligtet til at huse asylansøgeren. Med andre ord kan en asylansøger sendes tilbage, hvis han eller hun tager til et andet land.

Men Thomas Gammeltoft-Hansen maner dog til forsigtighed, da det store ryk af flygtninge og migranter mod EU i 2015 kom sidst på året, og der er fortsat en del flygtninge, der gerne vil videre mod nord:

”Vi oplever som regel en tidsforskydning, fordi nogen først senere vælger at tage videre til eksempelvis Danmark,” siger han.

Behov for bedre fordeling
I Røde Kors mener generalsekretær Anders Ladekarl, at Europa bør finde ud af, hvordan man laver bedre fordeling af flygtninge. Især set i lyset af Grækenlands situation og EU’s nuværende samtaler med Tyrkiet om at stoppe strømme af flygtninge mod EU.

”Der er fortsat mange flygtninge, der kommer til både EU og Danmark. Men man bør tage en diskussion af, om Danmark tager sin fair andel af flygtninge i forhold til den rigdom, som vi har. Der er behov for en fordelingsnøgle, så flygtningene kan fordeles i EU efter objektive kriterier,” siger han.

Alternativets integrationsordfører, Josephine Fock, kalder udviklingen interessant:

”Så er vi alligevel ikke så gode, som vi selv troede. Regeringen har hele tiden sagt, at vi forholdsmæssigt tager flere per indbygger end andre. Men nu går det jo den anden vej. Der er behov for en fælles europæisk løsning med en bedre fordeling,” siger hun.

Partiet ønsker såkaldte modtagelejre både inden for og uden for EU, hvor flygtningene så herefter fordeles rundt i EU efter ”objektive kriterier som økonomi, størrelse og sociale forhold”, lyder det fra Josephine Fock.

Forkerte løsninger
Thomas Gammeltoft-Hansen mener, at der er behov for at lave strategiske aftaler med landene i nærområdet til Syrien.

”Der er behov for mere gennemtænkte aftaler med de her lande, så man sikrer adgang til arbejdsmarkedet og basale menneskerettigheder som adgang til uddannelse. Ellers vil mange fortsat føle sig nødsaget til at flygte videre,” siger han og fortsætter:

”Selvom man måske har fået fysisk sikkerhed, begynder mange efter flere år som flygtning at overveje fremtiden, når de ikke har adgang til uddannelse eller arbejdsmarked. Hvis de ikke ser nogen fremtid for sig, vil de formentlig overveje at rejse videre.”   

Han glæder sig over, at adgang til rettigheder og arbejdsmarkedet er en del af den aftale, der lægges op til mellem EU og Tyrkiet, uanset at andre dele kan være problematiske. Men det kræver også ”systematiske investeringer”, så man skaber arbejdspladser, der giver plads på arbejdsmarkedet for flygtningene.

Netop nu er EU og Tyrkiet ved at forhandle en ny aftale på plads, der, som især EU-landene håber, vil stoppe strømme af flygtninge og migranter.

(Tryk på de forskellige årstal, og gå op opdagelse i asyltallene i hvert land siden 2008).