Statsrevisor kræver undersøgelse af ulandsbistand brugt i Danmark

GRANSKNING: Danmarks brug af udviklingsbistand til at modtage flygtninge herhjemme skal undersøges af Rigsrevisionen. Det foreslår statsrevisor Klaus Frandsen (R), der ønsker klarhed på området ovenpå en række sager om muligt regelbrud.   

Der har det seneste år været stor debat om Danmarks brug af udviklingsbistand til flygtningemodtagelse herhjemme. Nu vil statsrevisor Klaus Frandsen (R) have den sag undersøgt.
Der har det seneste år været stor debat om Danmarks brug af udviklingsbistand til flygtningemodtagelse herhjemme. Nu vil statsrevisor Klaus Frandsen (R) have den sag undersøgt.Foto: Sara Gangsted/Scanpix
Kasper Frandsen

Den danske praksis for at bruge udviklingsbistand i Danmark er anklaget for at overskride de internationale regler, som Danmark ellers har lovet at overholde.

Blandt andet har eksperter og OECD afvist, at Danmark må bruge ulandspenge på integrationsområdet. Og nu afviser OECD så også regeringens ønske om at bruge udviklingsmidler til at hjælpe flygtninge med at bosætte sig permanent i deres hjemland.

Derfor har man blandt statsrevisorerne på et møde onsdag 14. september 2016 diskuteret muligheden for at undersøge den del af udviklingsbistanden, der bliver brugt på flygtninge og migranter i Danmark.

”Der er behov for at få skabt klarhed på et området, som handler om rigtigt mange penge. Så alene ud fra økonomisk væsentlighed er det her vigtigt,” siger statsrevisor Klaus Frandsen (R), der fremlagde forslaget om en undersøgelse under mødet.

Det handler om at få skabt klarhed på et område, som handler om rigtigt mange penge.

Klaus Frandsen (R)
Statsrevisor

Normalt igangsætter Rigsrevisionen en undersøgelse, når én statsrevisor ønsker det. Men omfanget af undersøgelsen bliver diskuteret blandt statsrevisorerne, der mødes igen om en måned for at fastlægge rammerne for en undersøgelse af dansk udviklingsbistand, der bliver brugt herhjemme.

I 2017 forventer regeringen at bruge ca. 2,7 milliarder kroner af udviklingsbistanden i Danmark – svarende til ca. 18 procent af den samlede udviklingsbistand.

”Vi skal have belyst, om vi bruger pengene i overensstemmelse med OECD-reglerne, og om vi gør det anderledes end andre lande,” siger han.

Ønsker klarhed
Ud over Radikale ser også Alternativet, Socialdemokraterne og Enhedslisten positivt på en mulig rigsrevisionsundersøgelse.

”Med en grundig undersøgelse skulle vi gerne en gang for alle blive enige om, hvordan vi bruger OECD-reglerne i overensstemmelse med hensigten: Nemlig at bruge udviklingsbistanden til verdens fattigste,” siger udlændingeordfører for Alternativet, Josephine Fock.

”Det er helt utilstedeligt, at Danmark er den største modtager af vores egen udviklingsbistand, samtidig med at man overtræder reglerne,” fortsætter hun.

Ansvaret skal fastlægges
Klaus Frandsen vil også have ansvarsfordelingen mellem ministerierne kigget efter i sømmene. I dag står Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for langt størstedelen af udgifterne, mens Finansministeriet administrerer en mindre del af pengene.

Det samlede beløb til flygtninge- og asyludgifter tages derefter af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet har ansvaret for – men Udenrigsministeriet indberetter reelt kun flygtningeudgifterne til OECD, der overvåger medlemslandenes brug af udviklingsbistand.

”Vi oplever, at der er mange enheder involveret i det her. Men der skal helst være klarhed om, hvordan det bliver afgjort, om udgifter skal tælles med eller ej. Opgørelsesmetoden skal ikke have en for tilfældig karakter, så man fra gang til gang vurderer, hvad der tælles med,” siger han.

Der er nedsat en gruppe af embedsmænd fra Udenrigsministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt Finansministeriet, der kigger på, hvad der skal tælles med.

Foreløbig er udgifter til repatriering, Flygtningenævnets Sekretariat samt serviceudgifter i kommuner og regionerne tilføjet til listen over udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark, der kan tælles med som udviklingsbistand – det forventes at tilføre ekstraudgifter for ulandsbistanden på 377 millioner kroner i 2017.  

Venstre: Vi følger reglerne
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, har ”fuld tiltro” til, at embedsværket fortolker reglerne i overensstemmelse med OECD’s regler.

”Men vi siger åbent, at vi skal tælle flest mulige asyludgifter med som bistand indenfor reglerne. Vi har rekordmange flygtninge og migranter i Danmark, som vi skal håndtere. Ellers skulle pengene jo findes et andet sted,” siger han. 

Han støtter i øvrigt, at man i OECD-regi er i gang med at skabe mere klare retningslinjer for alle medlemslande for, hvad der kan tælles med som udviklingsbistand, når pengene bruges til flygtningemodtagelse.

Arbejdet med at skabe nye retningslinjer forventes færdigt i løbet af 2017.  

Dokumentation

Sagen kort: Bistand over grænsen?
Altinget har tidligere beskrevet, at Danmark i 2015 brugte 220 millioner ulandskroner til danskundervisning og jobtræning til flygtninge med midlertidig opholdstilladelse. 

Pengene går til kommunerne, og formålet er at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Men det er ifølge ekspert i direkte modstrid med OECD-reglerne for udviklingsbistanden, der siger, at udgifter til ”at integrere flygtninge i donorlandets økonomi” ikke må tælles med.

Også OECD vil anbefale ikke at kalde udgifterne ulandsbistand - organisationen vil kigge yderligere på det danske eksempel i forbindelse med et igangværende arbejde, der skal strømline, hvilke asyl- og flygtningeudgifter der kan kaldes bistand. Det arbejde forventes færdigt i februar 2017.

I alt kan hundredevis af millioner af ulandskroner fra udviklingsbistanden være misbrugt på udgifter, der ikke må tælles med.

Desuden har Altinget beskrevet, hvordan en budgetmanøvre uden offentlig debat har flyttet over to milliarder kroner fra traditionel ulandshjælp til at hjælpe med kommunernes integrationsindsats.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00