Nye asyltal: Fejlskøn koster verdens fattigste 400 millioner

Regeringen beholder selv ca. 400 millioner kroner, som den ellers selv havde afsat på finansloven for 2016 til at hjælpe verdens fattigste med udviklingshjælp.

De 400 millioner kroner var afsat til nye asylansøgere i Danmark. Men de er kommet i overskud, fortæller Udlændinge- og Integrationsministeriet til Altinget. Pengene ender i stedet i Finansministeriets kasser.

Således blev den endelige regning, som udviklingsbistanden betaler for nye asylansøgere i Danmark, på ca. 2,8 i stedet for ca. 3,2 milliarder kroner, som der var afsat på finansloven.

På baggrund af de nye tal vil Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, indkalde finansminister Kristian Jensen (V) og Ulla Tørnæs (V) i samråd om sagen, der ifølge ham er ”dybt pinlig” for regeringen.

Man har tværtimod fuldt bevidst fiflet med tallene for at give så lidt i bistand som muligt.

Martin Lidegaard (R)
Udenrigsordfører

”Verdens allerfattigste og allermest nødstedte mennesker i blandt andet nærområderne går glip af 400 millioner kroner, fordi ministrene ikke er deres opgave voksen. Derfor er det afgørende, at de forklarer, hvordan de retter op på det her,” lyder det.

De to ministre var begge i samråd i slutningen af december 2016, da antallet af asylansøgere så ud til at lande på et langt lavere niveau end de 10.000, som der var budgetteret med.

Advaret
Allerede i december lå man kun på ca. 6.000 asylansøgere. Derfor undrede oppositionen sig over, at regeringen ikke ville flytte endnu flere penge fra flygtningemodtagelse i Danmark til hjælp i udviklingslandene.

”Udviklingsministerens største og vigtigste kamp burde være at kæmpe for ressourcer til verdens fattigste. Finansministeriets vigtigste opgave burde være at give retvisende tal, som lever op til regeringens politik. Man har tværtimod fuldt bevidst fiflet med tallene for at give så lidt i bistand som muligt.”

At sige, de fuldt bevidst har fiflet med tallene, er en meget alvorlig anklage?

”Jamen, det mener jeg. De burde have vidst, at sandsynligheden for at ramme rigtigt dengang var stort set lig nul. Der havde intet været til hinder for at ændre tallene allerede den gang, hvor det var tydeligt, at det gik den vej. Men nu er pengene væk,” siger Martin Lidegaard.

Med 2,8 milliarder ulandskroner til flygtningeudgifter i Danmark bliver 2016 dermed rekordår. Sidste år, som også var rekordår, gik ca. 2,7 milliarder ulandskroner til området.

Der var i første omgang bevilget ca. 14,6 milliarder kroner til udviklingsbistanden på 2016-finansloven, som daværende V-regering indgik med Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

FN's mål vigtigst
Ulla Tørnæs, I var indkaldt i samråd i december om, at I kunne risikere at stå i netop denne situation. Burde I ikke kunne have forudset, at der var afsat for mange penge til flygtninge i Danmark?

”Det vigtige er, at Danmark lever op til FN’s målsætning om at give 0,7 procent i udviklingsbistand. Og det gør vi med 0,75 procent i 2016. Sådan har det været i 39 år, og det kommer vi også til at gøre fremadrettet. Det var præcis det, som Kristian Jensen lagde vægt på under samrådet. Det vigtige for udviklingslandene er, hvor meget der udbetales,” siger hun. 

400 millioner kroner er mange penge, der ikke kommer af sted alligevel og kunne være brugt i nærområderne. Du har selv lige bevilget 300 millioner kroner til tørkeramte områder. Hvordan har du det med, at de her penge ikke går til udviklingsbistand alligevel?

”Vi har i lyset af den margin, som er opstået her, besluttet os at igangsætte en intern regeringsproces, der skal udarbejde en model for, hvordan vi kan ramme mere præcist fremadrettet. Og når vi når frem til en mere præcis model, skal du nok høre fra mig.”

Der kommer altså ikke nogen penge tilbage?

”Vi bliver målt på, om vi lever op til…”

Men de 400 millioner kroner kommer ikke tilbage til det, de ellers var afsat til?

”Det afgørende for mig er, om vi er en del af 0,7-procentklubben."

Mest teknik
Men det er penge, der ikke kommer tilbage til de mennesker, den ellers var tiltænkt?

”Vi er med i 0,7-procentklubben. Og hvad der så er foregået af mere tekniske beregninger under det tal, er ikke det afgørende.”

400 millioner kroner, der ikke når frem til verdens fattigste, er vel ikke teknik, men politik?

”Det politisk vigtige er, vi lever op til det, vi har forpligtet os på…”

Men hvordan kan det ikke være politik, at I beholder 400 millioner kroner, der ellers var afsat til udviklingshjælp?

”… og det har vi senest bekræftet, at vi vil gøre i regeringsgrundlaget og gentaget i vores nye strategi, som et bredt flertal i folketinget står bag. Og vi overopfylder faktisk det mål.”

Ren finanslovsteknik?
Kan du forklare mig, hvorfor 400 millioner kroner, som I har afsat i en finanslov til verdens fattigste, ikke skal gå til dem, som de var tiltænkt?

”Jeg kommer til at gentage mig selv. Vi har besluttet, at vi skal give 0,7 procent af BNI udviklingsbistand, og det gør vi i 2016. Vi overopfylder faktisk," siger ministeren og fortsætter:

"Det kan godt være, du ikke vil høre det. Men som jeg forsøger at sige, er de forskellige budgetmæssige reguleringer bag tallene jo ikke afgørende. Det her sker også andre steder på finansloven og i andre ministerier."

Det er altså finanslovsteknik, der koster verdens fattigste 400 millioner kroner?

”Nej, det jeg siger, er, at vi opfylder 0,75 procent. Vi overopfylder faktisk med 0,75 procent. Det er det politisk vigtige og afgørende for mig og for Danmark,” siger ministeren og fortsætter:

”Det er vi i øvrigt for få lande, der gør. Jeg skal til ministermøde i Bruxelles i morgen og diskutere, hvordan kan vi understøtte, at flere lande lever op til FN-målsætningen.”

---